Budkrig i Allinge presser priserne op

Det er blevet dyrere at bo i Allinge under Folkemødet, for virksomheder og organisationer overbyder hinanden for at få den bedste placering. Det er der ikke noget amoralsk i - snarere tværtimod, for det er penge, der bliver på Bornholm, mener ekspert.

"Grådigheden kender ingen grænser" og "med de ågerpriser, folk tager, bliver Folkemødet nok snart flyttet til en anden landsdel".

Sådan lød responsen på et opslag, hvor Tidende søgte husejere, som har valgt at flytte ud af deres privatbolig for at leje det ud til husvilde folkemøde-aktører.

Med et fordelagtigt bundfradrag på hele 33.500 kroner på udlejning gennem en indberetningspligtig platform som eksempelvis Airbnb og et yderligere fradrag på 40 procent af resten af beløbet er det nemlig fristende for mange at benytte den lille højsæson til at tjene lidt ekstra til sommerferien - særligt, hvis man holder til i Allinge eller på det øvrige Nordbornholm.

Men det er ikke husejere i Allinge og omegn, der er problemet. Det er dem, der vil betale de høje summer, der ødelægger det for de andre, mener Steen Gornitzka.

Han bor midt i Allinge, og han husker tydeligt, hvordan overnatningsmulighederne var mere begrænsede for år tilbage.

– Oprindeligt var det jo et kæmpe behov og et kæmpe problem at få et sted at sove og et sted at spise, fortæller han.

Gornitzka tror ikke på, at Folkemødet flytter fra Bornholm, og han vil hellere, at lokale, der overholder deres bopælspligt tjener 10.000 eller 20.000 kroner på at leje deres hus ud, end at rigmænd og virksomheder ovrefra køber huse op, der står tomme hele året.

– Jeg synes, at folk skal få det bedste ud af det, og hvis man tjener rigtig gode penge på Folkemødet, så skal man give lidt tilbage til Folkemødet, så de kan fortsætte udviklingen.

Overbyder hinanden

Midt i byen bor også Daniel Mühlendorph. Han har lejet sit hus ud ad flere omgange, og han er træt af snakken om, at folk i Allinge er grådige.

Han ved, at der ligger et stort arbejde i at rengøre og klargøre et hjem til gæster, ligesom folk der lejer ud har en udgift forbundet med selv at finde et andet sted at bo - uanset om det er en charterferie eller et sommerhus på Dueodde.

– Men det er rigtigt, at i gamle dage var husene billigere, og så er der stille og roligt kommet nogen, der har sagt, at de vil gerne give så og så meget, fordi dit hus ligger tæt på. Det er den eneste grund til, at priserne har et andet niveau nu - det er udbud og efterspørgsel, forklarer han.

Han forstår godt, at folk gerne vil bo midt i byen, hvor man kan skifte tøj, tage en lur eller smide en taske. Han måtte selv smide et betydeligt beløb, da han for nylig var på filmfestival i Cannes i Frankrig og ønskede at bo centralt.

– Det er ren logik, at hvis man vil bo helt tæt på, så koster det, og det er det samme, der gør sig gældende her. Men hvis folk vil have 50.000 kroner for deres hus, så får de det nok ikke lejet ud.

Han forstår imidlertid godt, at nogle foreninger og organisationer er trætte af, at de ikke længere har råd til at bo centralt, fordi andre organisationer overbyder dem på enkelthuse.

– Så synes man jo, at folk er blevet grådige. Men hvis man bare lejer sit hus ud fra år til år, og man det ene år har fået 17.000 kroner, og der så kommer nogen næste år og tilbyder 23.000 kroner - hvem kan så med hånden på hjertet sige, at de ville sige nej til 6.000 kroner mere?

Hans oplevelse er dog også, at prisniveauet er stagneret over de seneste år, og at Foreningen Folkemødet er gode til at stable alternative overnatningsmuligheder på benene, så der fortsat er prisvenlige muligheder for at bo lokalt.

Kunne spare halvdelen

En udfordring der er med til at presse prisen op, er desuden at mange huse og sommerhuse kun fyldes halvt op af de ofte kræsne folkemødedeltagere.

Det fortæller blandt andet Kim Christiansen, som har en række ferieboliger i Sandvig. Han er stolt over, at det kan lade sig gøre at finde plads til de mange mennesker, der kommer til Bornholm.

– De vil have enkeltværelser, og de stiller store krav til plads og stand - men så er de heller ikke bange for at betale, og så snart de flytter ud er de klar til at lave en aftale til næste år. Men de kunne jo have sparet halvdelen af pengene, hvis de havde fyldt værelserne op, mener han.

Når ferielejlighederne kun fyldes halvt, betyder det også, at der er færre huse til de mange gæster, og derfor mener han ikke, der er noget odiøst i, at privatpersoner tager sig godt betalt for at overlade hus og hjem til fremmede mennesker.

– Jeg synes, det er fint, at folk vil stille deres eget hjem til rådighed. Det skal da være godt betalt, for de kan jo ikke trække noget fra i forhold til vedligehold, og det kræver alligevel noget at lukkede fremmede ind i sit hjem. Det er ikke det samme som at leje sit sommerhus ud, mener han.

– Hvis ingen lejede deres huse ud, kunne vi ikke holde Folkemøde, for der er ikke mulighed for at indkvartere alle de mennesker, hvis vi ikke kan bruge nogle af de private huse.

Penge i lokale lommer

Når der på en enkelt weekend kommer så mange mennesker til Bornholm, som det sker til Folkemødet, så er der ifølge direktør Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter ikke mange andre muligheder, end at tage private boliger i brug, for at sikre tag over hovedet til de mange besøgende.

– Jeg ser det som et meget positivt bidrag, at folk lejer deres huse ud, for det ville være mærkeligt, hvis man skulle udbygge kapaciteten i Allinge til at kunne klare en spidsbelastning i en enkelt uge. Det er slet ikke rationelt, så af rent praktiske årsager ville man være tvunget til at sprede folk ud på øen og inddrage private boliger, så det er en praktisk løsning på et praktisk problem.

Han mener ikke, at der er nogen grund til at moralisere, for markedskræfterne er ubønhørlige, og de gælder ikke kun i uge 24 på Nordbornholm.

– Det er ikke mere amoralsk at tjene de penge, man kan på den uge, end når Københavnere udlejer deres boliger i de hippe kvarterer til turister og skummer fløden af 30-40 års investeringer i byfornyelse og udbygning af Københavns infrastruktur.

– Men selvfølgelig kan der være lidt misundelse lokalt, hvor man kan se lidt skævt til det, men jeg synes ikke, det hører hjemme her, mener han.

Han mener nemlig at øen som helhed kommer til at nyde godt af de ekstra penge, som måske bliver brugt lokalt. Det er i hvert fald mere sandsynligt, hvis de havner i lokale lommer.

– Når du booker et værelse på et hotel, så er det ikke sikkert, at der er lokale interesser bag - og det samme med sommerhusene. Det kan sagtens være nogle københavnere, der ejer dem og tjener pengene. Men når du lejer en helårsbolig, så bliver pengene på Bornholm.

Da Tidende ringer, sidder Curt Liliegreen i en ferielejlighed på Dueodde, fordi han skal på Folkemødet. Selvom det er hans arbejdsgiver, der betaler og der er penge nok i kassen, så sætter han pris på at bo langt væk fra mylder og støj.

– Jeg har boet i Gudhjem, Tejn og her på Dueodde, og det fungerer bare rigtig fint, men jeg noterer mig også, at der stadig er ledige lejligheder her.