Ingen af spareforslagene er ønskværdige, men der er en bunden opgave i at sikre de nødvendige besparelser. Et kommunalt budget skal balancere. Det ved vi alle.
Men problematikken er, at administrationen stiller spareforslag, som er i omegnen af det beløb, der skal spares. Så i realiteten kunne kommunalbestyrelsen fungere som politisk gummistempel for, hvad administrationen foreslår.
Men det er ikke derfor, at vi er valgt til kommunalbestyrelsen. Derfor skal partigrupperne også komme med andre forslag, også til erstatning for de besparelser, der er foreslået droppet. Det gælder alle partier, også Socialdemokratiet. Derfor, hvis vi afviser noget, så skal pengene findes et andet sted.
Erfaringerne fra denne valgperiode er, at vi hvert eneste år i spareplaner skærer en bid på mange områder, og at det giver mærkbare forringelser. Vi præsenteres samtidigt for de områder, hvor budgetterne er skredet, og når det lægges oven i, så er der ikke plads til, at partierne kan komme med forslag til forbedringer.
Det er absolut ikke tilfredsstillende. Det er en tilpasningsstrategi.