Politiet var ude med bødeblokken

NOTITS | TRAFIK | 12. JUN • 11:12
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | TRAFIK | 12. JUN • 11:12

Folkemødetravlheden har ramt Bornholms Politi, som har givet flere bøder for trafikale forseelser.

Der var onsdag blandt andet kontrol ved flere færgeankomster fra Ystad. Det gav tre sager om overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen, fordi bilernes nummerplade ikke var fuldt synlig, en sag om manglende brug af sikkerhedssele og en sag, hvor en personbil med en campingvogn ikke havde monteret sikkerhedswiren korrekt.

I folkemødeland i Allinge trådte parkeringszoneforbuddet i kraft onsdag klokken 16. Der befandt sig dog stadig en del biler i området. Det var også tilfældet torsdag morgen, selv om politiet havde anmodet om, at bilister fjernede ulovligt parkerede biler hurtigst muligt.

Fire cyklister fik torsdag aften hver en bøde på 1.000 kroner for ikke at respektere skiltningen, da de kørte på cykel på Strandgade i Allinge.

En bilist fik en bøde på 2.000 kroner samt et klip i kørekortet for at køre mod kørselsretningen i Pilegade. Han skal derudover betale 500 kroner til Offerfonden.

I Rønne vankede der bøder på 1.500 kroner til tre bilister, der ikke respekterede skiltningen omkring Campus Bornholm, da de kørte ind, hvor der ikke er tilladt.

To bilister fik hver en bøde samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen.

To bilister hver en bøde, da de kørte med delvist tildækket nummerplade.

FÅ ABONNEMENT