Bornholms Politi opfordrer borgerne til at fjerne deres ulovligt parkerede biler i Allinge.
Sker det ikke, risikerer de, at politiet fjerner bilen på ejerens regning med en bøde på 1.000 kroner oveni.
I politiets kommunikationscenter har man torsdag morgen ikke tal på, hvor mange biler, det handler om, men at det er en hel del.
Borgere må gerne parkere på deres egen grund. Men det er med få undtagelser forbudt at parkere på offentlig vej inden for byskiltene i Allinge.