– Hvis det var en meteor, kan man spørge, hvorfor ingen på Bornholm da har set den? Men det skete om dagen, og det er sværere at se en meteor, når det er lyst, siger han.
– Meteorer behøver heller ikke at være store sten. De kan også være af is eller tøris, når de kommer fra kometer. Hvis det var en af de meteorer, vil den ramme atmosfæren som en betonmur og splintre atmosfæren. Så vil der dumpe nogle fragmenter ned på jorden, men det vil være i form af is, der vil ramme landjorden og forsvinde.
– Hvis sådan en meteor desuden kommer vinkelret ind ovenfra, vil du heller ikke se noget spor. Den kommer bare ind sådan "bang", og så er den væk. Vi undervurderer, hvor tit der kommer meteorer ind, fordi langt de fleste af dem kun efterlader meget små eller slet ingen spor på landjorden.
Peter Ditlevsen forklarer, at fysikerne og astronomerne slet ikke har det samme overblik over meteorerne af is og tøris, som de har over stenmeteorerne, hvoraf de fleste er asteroider på afveje. En meteor kan sagtens trænge gennem jordens atmosfære, uden at nogen anede, at den var på vej.
– Man ved besked med de store ting, der er tæt på jorden og på vej. Men kometerne kender vi ikke meget til. Deres omløbstid om solen kan være 10.000 år, så vi ved kun, at der er en, når den nu en gang er her, siger han.