Rystelserne skyldtes meteor eller noget menneskeskabt

En efter en bliver de mulige årsager til lørdagens stærke rystelser på Bornholm udelukket. Tilbage står to, der ikke er blevet afvist: En meteor, der brød igennem atmosfæren – og en meget kraftig, ukendt impuls, der blev skabt af mennesker.

Der var en ydre kilde til de stærke rystelser, der lørdag eftermiddag opskræmte mange langs kysten på det østlige Bornholm og desuden blev mærket i Allinge og Sandvig.

Mandag sendte seismograferne i Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) bogstaveligt talt gådens løsning op i atmosfæren. Her efterlod Geus gåden uløst, fordi man i Geus er eksperter i forhold på og under jorden – og ikke i forhold langt over jorden.

"14. maj om morgenen konstaterer seismologer i Geus efter grundige undersøgelser af registreringerne, at de registrerede rystelser på Bornholm ikke skyldes jordskælv, men højst sandsynligt akustiske trykbølger fra en eller flere hændelser et sted i atmosfæren. Det er dog ikke muligt for forskerne at konkludere, hvad der har produceret de kraftige trykbølger", hed det i den pressemeddelelse, som Geus slap sagen med.

Geus betragtede søndag en eksplosion i det nordlige Polen som den mest sandsynlige kilde til rystelserne. Den teori opgav Geus imidlertid mandag for i stedet at rette søgelyset op i atmosfæren.

Atmosfæren er ikke kilden

Atmosfæren er bare ikke i stand til selv at frembringe noget lydfænomen, der kan høres og mærkes på jorden på den måde, som folk på Bornholm gjorde det i lørdags. Det fortæller Knud-Jacob Simonsen, beredskabschef i DMI, til Bornholms Tidende.

Kan atmosfæren på egen hånd producere akustiske trykbølger, der derefter bliver transmitteret til jorden – eller vil der altid være forudgående begivenhed på landjorden (et jordskælv, en eksplosion eller andet), som atmosfæren så er i stand til at forstærke?

– Både ja og nej. Atmosfæren kan ikke selv danne akustiske lydbølger. Der skal være en kilde. Den kilde kan så være menneskeskabt eller naturskabt, siger han til Bornholms Tidende.

Atmosfæren kan frembringe torden, men torden bliver ikke oplevet på jorden, som det lørdag eftermiddag skete på Bornholm.

– Lyn kan skabe en akustisk bølge. Det er det, som vi kalder torden. Men ud over torden er vi ikke bekendt med andre måder, som atmosfæren kan skabe akustiske bølger på. Og et tordenvejr kan ikke forårsage det, der skete på Bornholm i lørdags, siger Knud-Jacob Simonsen.

– Så kilden til rystelserne på Bornholm er noget menneskeskabt. Det siger jeg af den grund, at Geus har udelukket, at forklaringen er et jordskælv, siger han.

Hvorfor så ingen ildkuglen?

Det er professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet dog ikke helt så sikker på. Peter Ditlevsen har speciale i is-, klima- og geofysik, og han fortæller, at rystelserne godt kan skyldes en meteor, der trængte ind i jordens atmosfære, mest oplagt over den østlige del af Østersøen.

– Jeg ved ikke, hvor sandsynligt det er. Men for mig at se er det mest sandsynlige, at der er sket en eksplosion oppe i atmosfæren, siger han til Bornholms Tidende.

På Københavns Universitet bekræfter geofysiker Henning Haack, der også ansvarlig for samlingen af meteorsten på Statens Naturhistoriske Museum, at en indtrængende meteor godt kan forklare rystelserne.

Henning Haack tror samtidig ikke rigtig på ideen.

– Jeg tvivler faktisk på, at det har været en ildkugle, for der var tilsyneladende klart vejr lørdag eftermiddag i området, og så ville nogen have set en ildkugle. Især, hvis den var så voldsom, at den kan få jorden til at ryste, siger han til Berlingske.

Mange meteorer ses ikke

Men sådan behøver det ikke at være, siger Peter Ditlevsen.

– Hvis det var en meteor, kan man spørge, hvorfor ingen på Bornholm da har set den? Men det skete om dagen, og det er sværere at se en meteor, når det er lyst, siger han.

– Meteorer behøver heller ikke at være store sten. De kan også være af is eller tøris, når de kommer fra kometer. Hvis det var en af de meteorer, vil den ramme atmosfæren som en betonmur og splintre atmosfæren. Så vil der dumpe nogle fragmenter ned på jorden, men det vil være i form af is, der vil ramme landjorden og forsvinde.

– Hvis sådan en meteor desuden kommer vinkelret ind ovenfra, vil du heller ikke se noget spor. Den kommer bare ind sådan "bang", og så er den væk. Vi undervurderer, hvor tit der kommer meteorer ind, fordi langt de fleste af dem kun efterlader meget små eller slet ingen spor på landjorden.

Peter Ditlevsen forklarer, at fysikerne og astronomerne slet ikke har det samme overblik over meteorerne af is og tøris, som de har over stenmeteorerne, hvoraf de fleste er asteroider på afveje. En meteor kan sagtens trænge gennem jordens atmosfære, uden at nogen anede, at den var på vej.

– Man ved besked med de store ting, der er tæt på jorden og på vej. Men kometerne kender vi ikke meget til. Deres omløbstid om solen kan være 10.000 år, så vi ved kun, at der er en, når den nu en gang er her, siger han.

Peter Ditlevsen kan samtidig også godt tale imod meteor-teorien.

– Det er ikke så tit, at man hører meteorer som en buldren, siger han.

– Det er også lidt mærkeligt, at man kun hørte de her lyde og mærkede de her rystelser i et så smalt og afgrænset område ude ved kysten. Men luften kan have været varmere inde over øen, end den var ude langs kysten, så lyden kun blev reflekteret på grænsen mellem den varmere og den koldere luft, men ikke i den varmere luft, siger Peter Ditlevsen.

Forsvaret: Det var ikke os

Også et kampflys passage gennem lydmuren har været bragt i spil som en mulig forklaring på rystelserne. Flyvevåbnet forsøger at undgå det mest muligt, men det sker. For eksempel klirrede vinduerne over store dele af Vendsyssel, da to F-16-fly brød gennem lydmuren over Nordjylland i oktober forrige år. Også på Møn mærker man ind imellem gener af den slags, når afvisningsfly er på vej til Bornholm.

I Sverige fortæller seismolog Björn Lind til nyhedsbureauet TT, at der også blev rapporteret om rystelser på Öland og i Blekinge "på lidt forskellige tidspunkter" lørdag. Björn Lind betragter en øvelse med kampfly som den mest sandsynlige forklaring.

– Når vi får meldinger om rumlen og rysten, er det næsten altid, fordi luftvåbnet er passeret gennem lydmuren til søs, og de atmosfæriske forhold har været sådan, at lydbraget trillede ind over land, siger Björn Lind, der fortæller, at de svenske seismologer får meldinger af den slags "et par gange om året".

Det danske flyvevåben oplyser imidlertid til Berlingske, at man ikke var i Østersø-området med jagerfly lørdag eftermiddag – heller ikke i forbindelse med en afvisningsmanøvre.

Også det samlede danske forsvar afviser, at Forsvaret kan have forårsaget rystelserne.

"Forsvaret har ikke haft nogen aktiviteter, der kan knyttes til rystelserne på Bornholm og henviser til politiet for yderligere", oplyser en talsmand for Forsvarskommandoen til Danmarks Radio.

DMI: Fly er usandsynligt

Hos DMI fortæller beredskabschef Knud-Jacob Simonsen, at overlydsfly kun nødigt går ned i så lav højde, som det havde krævet for at udløse lørdagens rystelser og lyde på Bornholm.

– Grundkilden til rystelserne på Bornholm kan have været et fly, der brød igennem lydmuren, det vil sige fløj med overlydshastighed. Men normalt flyver fly med overlydshastighed langt højere oppe, i oppe omkring 12.000 til 15.000 meters højde, siger han.

– Man flyver ikke med overlydshastighed i så lav en højde som det inversionslag, der lå over Østersøen i lørdags. Netop fordi det ville forårsage nogle gevaldige lydbølger og skader at flyve så lavt med overlydshastighed.

Kan man dermed udelukke, at et overlydsfly, der brød igennem lydmuren, var grundkilden til rystelserne på Bornholm?

– Det vil jeg mene, men det er jeg på den anden side ikke ekspert på det, siger Knud-Jacob Simonsen.

Kan et overlydsfly, der ramte et inversionslag højere oppe i atmosfæren, være forklaringen?

– Nej, det tror jeg ikke, at det kan, netop på grund af det inversionslag i de her 2.800 til 3.600 meters højde, som vi havde i lørdags, siger han.

To forklaringer tilbage

Dermed står kun en meteor og noget ukendt menneskeskabt tilbage som forklaringer, der ikke er enten afvist eller usandsynliggjort. Geus lagde for ved at udelukke både jordskælv og den eksplosion i Polen, der ikke blev bemærket af nogen polakker.

Professor Peter Ditlevsen på Niels Bohr Institutet er åben over for begge muligheder.

Hvor sikker føler du dig på, at det var en meteor?

– Det er den forklaring, der står nede for enden af vejen, når man har udelukket alle de andre forklaringer, siger Peter Ditlevsen.

– Men min umiddelbare tanke var da, om russerne er ude at skyde med bomber. Der kan også godt være noget, som militæret ikke fortæller os.

• Svensk forsker peger på jetjagere