Retten får ikke en rød reje

I et udspil fra regeringen skal domstolene have 1,8 milliarder kroner, men trods mangelfulde bygningsforhold står Retten på Bornholm til retspræsident Henrik Engell Rhods frustration til ikke at modtage en krone.

I et udspil fra regeringen ligger der 1,8 milliarder kroner over fire år til domstolene begyndende i 2024 – men umiddelbart ser det ikke ud til, at så meget som én af de mange kroner finder vej til Retten på Bornholm, som beskæftiger 25 medarbejdere.

Det er i hvert fald konklusionen fra Henrik Engell Rhod, retspræsident i Retten på Bornholm, som ellers mener, at der rent bygningsmæssigt er brug for en større indsats for at gøre forholdene tidssvarene, både når det gælder Tinghuset på Store Torv i Rønne, opført i 1834, eller retsbygningen i Damgade, som er fra 1919.

– Som det ser ud i udspillet, er der ikke afsat penge til at udbedre de mangler, vi har rent bygningsmæssigt ved retten på Bornholm, siger han.

– Men nu er der, som jeg har fået det oplyst, et politisk forhandlingsforløb, som jeg mener bliver afsluttet lige omkring førstkommende månedsskifte.

Er der penge til andre ting i udspillet?

– Nej, men det hører selvfølgelig med til historien, at vi her ved retten har korte sagsbehandlingstider og ikke sagsbunker af betydning, så på den baggrund er det logisk nok, at der ikke er afsat midler til yderligere hænder. Vores problem er anderledes, det er på mursten mere end på hænder.

Så umiddelbart tilflyder der slet ikke Bornholm nogle af de 1,8 milliarder kroner?

– Nej. Det er der ikke lagt op til, siger Henrik Engell Rhod.

Bygge nyt

Hvad er det for nogle bygningsmæssige forhold, der får dig til at tænke, at det her burde I gøre bedre?

– Dels har vi pladsmangel, dels mangelfulde adgangsforhold til ældre og handicappede, siger retspræsidenten.

– Vi mangler handicaptoilet og i det hele taget en tidssvarende indretning af bygningerne. I Tinghuset er der ikke tilstrækkelig mulighed for at skille ad i ydre og indre zone, som vi kalder det, herunder at skille tiltalte fra vidner og forurettede. Vi har kun ét venteværelse, som i forvejen har en ganske beskeden størrelse. Der er nogle forhold, som simpelthen ikke er tidssvarende.

– Man kan for eksempel ikke komme omkring i bygningerne, hvis man er gangbesværet. Skal du op på første- eller andensalen, skal du simpelthen manuelt bæres op. Grundlæggende er bygningerne indrettet uhensigtsmæssigt i forhold til det, der må forventes af en retsbygning nu om stunder, og som man finder i de øvrige retsbygninger rundt omkring i landet.

For lidt plads, siger du, det betyder jo, at det er påkrævet eventuelt at bygge nyt?

– Ja, det kræver nogle flere kvadratmeter.

72 millioner

Har I lavet et overslag over, hvad Retten på Bornholm har brug for at penge for at kunne få tingene i orden?

– De forhold, vi her taler om, har vi påpeget gennem efterhånden flere år, og ved det forrige flereårsaftaleforløb i 2018 fik Domstolsstyrelsen grovestimeret behovet til at være cirka 72 millioner kroner. Men der har været prisstigninger siden, og det tal skal ganske givet sættes op, siger Henrik Engell Rhod.

– Men man skal også tænke på, at forestiller man sig et nybyggeri, så har praksis de seneste mange år i forhold til domstolene været, at man lavede et såkaldt OPP-projekt. Det er et offentlig-privat partnerskab, som betyder, at det ikke er statskassen, der har det store byggecheckhæfte oppe ad lommen, det er en privat investor eller investorgruppe, der har forestået byggeriet og så indgår en lejeaftale med staten, således at dens involvering bliver en årlig husleje – og altså et mindre checkhæfte. Men betalingen strækker sig over flere år. Det kan gøre et OPP attraktivt.

Kan du gøre noget i forhold til måske at skubbe lidt til processen?

– Nej, vi har jo gjort opmærksom på det her gennem mange år. Dels gennem Domstolsstyrelsen, dels i forhold til de forhandlinger, der nu foregår, hvilket også Domstolsstyrelsen har gjort, så nu ligger der et forhandlingsspor i det politiske regi, siger retspræsidenten.

Han oplyser videre, at Domstolsstyrelsen tidligere har estimeret rettens arealbehov til cirka 1.950 kvadratmeter mod de eksisterende cirka 1.400 kvadratmeter i de to bygninger.

Fakta

Der er i Danmark 24 byretter, fire overordnede retter (Højesteret, Vestre Landsret, Østre Landsret samt Sø- og Handelsretten) og dertil otte "øvrige rette, råd og nævn" såsom Tinglysningsretten, Den Særlige Klageret og Ungdomskriminalitetsnævnet.

Kilde: domstol.dk