Professor: Menighedsrådet i Nexø er ikke i kontakt med medlemsbasen

NYHED | ABONNENT | 10. FEB 2024 • 05:30
NYHED | ABONNENT
10. FEB 2024 • 05:30

Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet i Odense ser fyringen af organisten i Nexø som et eksempel på dårlig personalehåndtering.

I en undersøgelse fra 2023, der er foretaget blandt over 7.000 ansatte i folkekirken, svarer 14 procent af de ansatte, at de har været udsat for mobning indenfor det seneste år. Præster, organister, gravere og kordegne har deltaget i undersøgelsen. Men ikke menighedsrådene.

Undersøgelsen, der er bestilt af Kirkeministeriet, blev gennemført i 2023. Ifølge undersøgelsen er det oftest medlemmer af menighedsrådene, der står bag mobningen. Menighedsrådene fungerer som arbejdsgiver for de ansatte i kirkerne, undtagen præsterne, som sorterer under kirkeministeriet.

Kurt Klaudi Klausen er professor i offentlig forvaltning, organisation og ledelse på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet. Han har fulgt udviklingen i Folkekirken tæt gennem flere år, og har ikke den store tiltro til menighedsrådenes evner til at udfylde rollen som arbejdsgiver med personaleansvar. Han mener, at fyringen af organisten i Nexø kan være et godt eksempel på, at det nogle gange kører skævt, når menighedsråd følger deres egne regler.

Men det er ikke desto mindre deres mandat, siger professoren fra SDU.

– Det er menighedsrådet, der er ansættende og afskedigende myndighed. Og de kan til enhver tid afskedige en medarbejder med reference til et eller andet forhold, som de mener er en begrundelse. Herefter er det et ansættelsesfagligt, retsligt spørgsmål om det er en berettiget begrundelse. Men de kan altid finde på en, og de kan altid sige, at det er samarbejdsproblemer.

Processen i Nexø tyder ifølge Kurt Klaudi Klausen på, at det lokale menighedsråd er ude af trit med det omkringliggende samfunds normer og regler.

– Under alle omstændigheder har vi at gøre med et menighedsråd, som ikke er fuldt i kontakt med virkeligheden og sin egen medlemsbase. Det er sandsynligvis også et eksempel på, at menighedsrådet ikke bør have den her type personaleansvar. Fordi de ofte ikke er klædt på til at skulle håndtere det.

En tidslomme i den offentlige sektor

Menighedsrådene er ifølge undersøgelsen ofte arnestedet for mobning, chikane og lignende arbejdsmiljømæssige problemer i Folkekirken. Kurt Klaudi Klausen ser da også sammenfald mellem sagen i Nexø og andre cases, hvor et menighedsråd kommer på kollisionskurs med menigheden i forbindelse med et personopgør.

– De er folkevalgte, og de er amatører, de har ikke forstand på ledelse og personalepolitik og konflikthåndtering, siger Kurt Klaudi Klausen.

Overskrider menighedsrådet en etiske grænse, hvis de hypotetisk set går ind og fyrer en organist, fordi han er blevet skilt og har giftet sig med kirkesangeren?

– Kun almindelige menneskers etik. For der er det ikke en valid begrundelse. Men ifølge deres egen moral er det i fuld overensstemmelse med, hvad man skal gøre i sådan en situation. Men de repræsenterer sandsynligvis ikke menigheden. Og det lyder jo som om han (Jesper Mejlvang, red.) har leveret den vare, han er blevet bedt om, og mere til, siger SDU-professoren.

Udover mobning viser den nye undersøgelse, at cirka 16 procent af de ansatte i kirken har oplevet krænkende handlinger indenfor det seneste år, og hver fjerde har oplevet en nedværdigende tone på arbejdspladsen. Omfanget af mobning blandt ansatte i folkekirken er således højere end på det resterende danske arbejdsmarked. I gennemsnit har ni procent oplevet mobning på arbejdspladsen, viser Arbejdstilsynets nationale overvågning af lønmodtageres arbejdsforhold i 2023.

Den nye rapport anbefaler derfor en ændring i menighedsrådsloven. Kirkeminister Morten Dahlin (V) har imidlertid udtalt, at han ikke vil love, at man kommer til at følge anbefalingen – men at han er klar til at se på, om der skal lovændringer til.

Den udmelding stiller Kurt Klaudi Klausen sig skeptisk overfor.

– Så skulle man kigge på den gældende kirkekonstitution, som blev til i det forrige århundrede, og som ikke er blevet ændret siden – i modsætning til den offentlig sektor, som den danske folkekirke tilhører. Der eksisterer ikke sådan nogle forhold andre steder i den offentlige sektor. Og det er kirken kommet afsted med i over 100 år. De føler, de er hævet over almindelige mennesker, de er hævet over samtiden, de er til for evigheden, siger Kurt Klaudi Klausen.

Kup eller ny forfatning

Tilløb til opgør med magtfordelingen i Folkekirken bliver ifølge Kurt Klaudi Klausen konsekvent mødt med gummisvar eller stilhed.

– Alle slår korsets tegn og fralægger sig ansvaret. Biskopperne vil ikke agere agere som en strategisk ledelsesgruppe, provsterne, som måske ellers er de nærmeste til det, tør heller ikke træde i karakter.

Der er i realiteten ingen, der kan ikke træde ind overfor et dysfunktionelt menighedsråd, siger professoren.

– Alle er konfliktsky, alle holder hinanden i skak, inklusive biskopperne, embedsmændene i kirkeministeriet og politikerne, fordi de gerne vil beholde den magt de har. Præsterne har heller ingen magt, siger Kurt Klaudi Klausen.

Han mener, at løsningen ligger i en ny kirkeforfatning.

– Og ellers skal man simpelthen gå ind og kuppe dem. Vælge nogle andre.

Medlemmerne af menighedsrådene er frivillige og er på valg hvert fjerde år. Der er ingen krav til, hvad medlemmerne i menighedsrådene har af kompetencer eller uddannelse.

Der er valg til menighedsrådene den 17. september.