Power-to-x og natur: Debatsalon om energiøen

Tirsdag var der debatsalon om energiøen Bornholm, hvor forskellige personer, der alle har deltaget i debatten i Tidendes spalter, fremlagde deres synspunkter.

– Holdningerne stritter temmelig meget rundt omkring …

Det kan man sige om det meste, og i særdeleshed også om Energiø Bornholm.

Og ordene kommer da i denne sammenhæng også fra Jørgen Hammer, formand for de bornholmske borgerforeningers samvirke, der tirsdag eftermiddag er paneldeltager til en debatsalon om netop energiøen i det gamle elværk i Rønne.

Debatsalonen er et led i debatprojektet ”Hvor drømmer vi os hen?”, som er et samarbejde mellem Baltisk Bro, Center for Regional- og Turismeforskning, LAG-Bornholm, Borgerforeningernes Samvirke og Bornholms Tidende, der forsøger at fremme debatten på Bornholm fordelt over forskellige temaer.

Og i den seneste måned har en stor del af Tidendes debatsider været øremærket debat om energiøen, hvor interessenter og læsere har debatteret holdninger til og perspektiver på energiøen og dens udfordringer, muligheder, gevinster, begrænsninger og konsekvenser – og dem er der mange af.

Kommet for at blive klogere

Det er det gamle elværk i Lille Madsegade i Rønne, der danner ramme om debatsalonen. I den store, rå hal har Baltic Energy Island udstillet forskellige interaktive videoer og elementer, der skal gøre gæster klogere på visionerne, og den udstilling udgør også den stille og uofficielle opvarmning af dagens debat.

”Grøn energi er et fælles ansvar”, lyder konklusionen fra en video til de cirka 70 tillyttere, der er dukket op. En af dem er Jeppe Poulsen, der som privatperson er kommet til dagens debatsalon for at blive klogere.

– Jeg er interesseret i, hvad vi kan få ud af det. Hvad jeg som indbygger får ud af det, siger han om energiøen.

Og om han bliver klogere må være op til dagens paneldeltagere, der bevæbnet med ord som power-to-x, overskudsvarme, elektrolyseanlæg, erhvervspark, biodiversitet og transportomkostninger hver især vil give deres besyv og perspektiver med om den kommende energiø.

Forsynet med sodavand og fadøl tager de tilhørende plads, mens dagens ordstyrer, Tidendes energireporter Jakob Nørmark, introducerer de syv paneldeltagere, der på skift i hold skal på scenen og opsummere deres pointer. Til fælles for dem er, at de alle har skrevet debatindlæg i Tidende om energiøen, men de repræsenterer forskellige bornholmske interesser, blandt andet erhvervslivet, økonomi, turisme, lokalbefolkningen, natur og energi.

De syv er Anne Thomas fra Center for Regional- og Turismeforskning, Klaus Vesløv fra Bornholms Energi & Forsyning, Lars Nordahl Lemvigh fra Rønne Havn, Christa Lodahl fra Business Center Bornholm, Jørgen Hammer fra borgerforeningernes samvirke, Søren Møller Christensen fra Baltic Energy Island og Michael Stoltze fra Danmarks Naturfredningsforening Bornholm.

Alle i det syv mand store panel indledte med at dele deres syn på mulighederne ved energiøen. Fra højre mod venstre: Lars Nordahl Lemvigh, Klaus Vesløv, Søren Møller Christensen, Anne Thomas, Michael Stoltze, Jørgen Hammer og Christa Lodahl. Foto: Line Søndergaard Hansen

Landskabet og natur skal spille sammen

Michael Stoltze og Jørgen Hammer, der repræsenterer henholdsvis naturen og lokalsamfundene, bliver kaldt på scenen, og ordstyrer Jakob Nørmark henvender sig først til Michael Stoltze:

– Du redegjorde i jeres debatindlæg for jeres grundsynspunkter om, at natur og grøn indstilling skal kunne gå hånd i hånd. Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening (DNF) på den store model af energiøen? Hvad er tankerne?

– Vi har forholdt os til det konkrete transformeranlæg, hvor der er en model, svarer Michael Stoltze og sætter nogle tal på de planer, der er for landanlægget til energiøen:

– Bornholm er godt 600 kvadratkilometer. Hvis vi siger, der er et område på 600 hektar, så er vi oppe på én procent. 300 hektar, så er vi oppe på en halv procent. Det er ikke nogle store arealer på den måde, og sammenligner vi med et par store svinefarme, er det ikke mere mere. Det er store bygninger, som er dominere på Bornholm, siger han.

Helt konkret drømmer DNF om en bæredygtig ø og et bæredygtigt samfund, hvor energiøen skal spille sammen med landskabet og naturen.

– Vi skal finde en balance, og det tror vi godt, man kan. Der bliver arbejdet med biodiversitetshensyn, men ikke nok. Vi ønsker, at man leger med noget jordfordeling og volde, der kan give et kunstigt landskab, som bliver mere spændende og mulighed for dyreliv.

Overskudsvarme

De to herrer i panelet bliver udskiftet af Christa Lodahl og Lars Nordahl Lemvigh, og foruden perspektiver på Rønne Havn som Østersøens grønne tankstation falder snakken blandt andet på den overskudsvarme, der vil komme ved et power-to-x-anlæg, og hvad den skal bruges til.

– Vi har fjernvarme, som kan bruge noget af overskudsvarmen, men vi forventer, at hvis vi får det omtalte anlæg, får vi syv-10 gange mere, end hvad vi kan overtage, siger Christa Lodahl, erhvervschef ved Business Center Bornholm.

– Her skal vi se på, hvilken kvalitet varmen har. Det er ikke bare én vare, man kan bruge til én ting. Det handler om graderne. Det kan komme i forskellige kvaliteter, og det vil vi bruge til forskellige ting.

Og i sit debatindlæg i Tidende nævner hun blandt andet erhverv inden for fødevareproduktion med højværdiproduker, kosmetik, bioethanol, medicinalindustrien, CO2-fangst og tropiske badelande som erhverv, hvor man ville kunne bruge den overskydende varme

– Du nævner mange ting som muligheder. Hvad er det mest realistiske? spørger Jakob Nørmark.

– Det ved jeg ikke. Hvis jeg spørger mine børn, vil de sige et tropisk badeland. Men vi skal ikke låse os på, at det skal være det ene.

Spørgsmål

Hvis man ikke allerede var klar over, at energiøen og debatten herom genererer mange spørgsmål, så bliver det slået fast, da der bliver åbnet op for spørgsmål fra salen, blandt andet om klimaregnskab og udledning af co2 ved power-to-x.

Og også blandt de fremmødte fylder power-to-x øjensynligt en del, i hvert fald hos en tilhører i salen.

– Det synes efterhånden sådan for mig, at vi ikke kan undgå power-to-x i den grønne omstilling. Er den antagelse korrekt?

Lars Nordahl Lemvigh fra Rønne Havn giver et bud på et svar:

– Forbruget af fossile brænrstoffer er så stort, at vi skal over på en anden type brændstoffer, og power-to-x er en del af fremtiden, og der skal ske en prodution af grønne brændstoffer. Men jeg kan ikke sætte procenter på det, siger han, og Klaus Vesløv fra Bornholms Energi & Forsyning supplerer:

– Lars har en valid pointe. Vi har en kæmpe transportsektor, og der findes ingen nemme løsninger, og power-to-x er åbenlys. Der skal sættes meget kapacitet op, der gør, man kan spalte vandet. Ting hænger sammen. Det skal gå hånd i hånd med en samfund, der hænger sammen.

Helle Munk Ravnborg, der er forperson i natur- miljø- og planudvalget, har undervejs fra salen noteret sine pointer, og hun har fået lov at opsummere og afslutte debatsalonen, og hun kommer med en pointe om, at Bornholm ikke for enhver pris skal lægge jord til brintproduktion:

– Nu er det os, der kommer til ballet og vælger, hvem vi gerne vil danse med, så vi forhåbentligt kan vågne op fra feten uden tømmermænd.

Der var fyldt godt op på stolene til debatsalonen. I midten forest ses Helle Munk Ravnborg. Foto: Line Søndergaard Hansen