Placeringen af kunstpavillon stiller store krav til bygningsværkets robusthed

Placeringen af kunstpavillon stiller store krav til bygningsværkets robusthed
I dag bruges Kjærenæsgrunden kun i forbindelse med Folkemødet og til sommerparkering. Grunden ligger i byzone og er derfor ikke omfattet af lovgivningen om strandbeskyttelse. Det er endnu ikke endelig afgjort hvor på grunden, den planlagte pavillon skal placeres. Illustration: Bornholms Regionskommune
Tirsdag 2. marts 2021 • 17:21
Lisbet Holst
Journalist
Tirsdag 2. marts 2021 • 17:21

KUNST

Den verdenskendte japanske arkitekt Tadao Andos tegnestue skal nu i gang med at skitsere planen for en kunstpavillon på Kjærenæsgrunden i Allinge. Pavillonen skal rumme værker, blandt andet bronzeskulpturer, af den afdøde danske kunster Sonja Ferlov Mancoba.

Ferlov Mancoba betegnes som en af nyere tids vigtigste danske kunstnere, og hun havde en tæt tilknytning og stor kærlighed til Bornholm.

Kommunalbestyrelsen gav i sidste uge grønt lys for, at der arbejdes videre med projektet. 1.200 kvadratmeter af den omkring 9.000 kvadratmeter store grund lige ud til Østersøen er indtil videre reserveret til pavillon og udenomsarealer.

Helhedsplan

Skitsen til pavillonen bliver en del af en helhedsplan. Kunstprojektetet skal ses i sammenhæng med de øvrige ideer og forslag, der ligger i regionskommunens Helhedsplan for Folkemødet og Allinge.

I helhedsplanen er den planlagte kyststi lagt fra parkeringspladsen ved Netto over Kjærenæsgrunden til Nordbornholms Røgeri.

Derudover er der forslag om at dele det store areal op og anlægge et mindre offentligt, rekreativt byområde, ligesom der stadigvæk skal være mulighed for af afvikle folkemødearrangementer og parkere på Kjærenæsgrunden om sommeren.

Området har også været i spil i forhold til ny boligbebyggelse. I 2018 drøftede regionskommunen og Folkemødesekretariatet, hvordan et boligprojekt eventuelt kunne realiseres, uden at det gav de store udfordringer for afviklingen af Folkemødet og hvilke alternative løsninger, der kunne gøre det muligt, for eksempel andre arealer tæt på til handicap-parkering, affaldssortering mv. Projektforslaget blev ikke ført til ende.

Når skitseforslag og masterplan er klar fra arkitektens side, skal den gennemgås af Arkitemas landskabsarkitekter i samarbejde med regionskommunens planudvalg.

Bæreevne og mulig forureninger

Det er regionskommunen, der ejer den store grund, hvor der tidligere var fiskeindustri. Der er i to omgange – i begyndelsen af 1960'erne og i 2017 – blevet kørt opfyldningsmateriale på grunden.

Regionskommunen skal derfor undersøge jordens bæreevne, og arealet skal også tjekkes for eventuel forurening med olieaffald, klorerede opløsningsmidler eller andet, der kan være blevet dumpet på grunden og kan give problemer med indeklimaet i en kommende pavillon.

Da der i 2017 blev gravet ud til udvidelse af Netto, foretog regionskommunen tilsyn. Her viste jorden, ifølge kommunen, ikke tegn på forurening.

Værn mod havet

Placeringen på Kjærenæsgrunden stiller store krav til et bygningsværks robusthed. Bygningen skal reelt udgøre et værn mod havet, hvad stormen i 2020 viste med al tydlighed.

Tadeo Ando er blandt andet kendt for sine robuste kubistiske bygninger i beton, som er blandt de få byggematerialer, der kan modstå havets kræfter. Arkitema har tilknyttet den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi på alle tekniske spørgsmål.

En fornem gave

Det er Estate Ferlov Mancoba, fonden som varetager boet efter Sonja Ferlov Mancoba, der er initiativtager til projektet, og som finansierer arkitektens arbejde, etableringen af udstillingspavillonen og tilhørende udendørsarealer.

Den danske tegnestue Arkitema tager sig af kontakten mellem Tadao Andos arbejde og fonden, Bornholms Regionskommune og Bornholms Museum.

Fonden vil overdrage Sonja Ferlov Mancobas skulptursamling, formodentlig mere end 120 værker, og pavillonen som en gave til Bornholms Kunstmuseum.

Ifølge forslaget skal regionskommunen kvit og frit overdrage det relevante areal vederlagsfrit til Bornholms Kunstmuseum eller indgå en vederlagsfri lejeaftale med kunstmuseet.

Både Bornholms Kunstmuseum og regionskommunen mener, at projektet vil styrke Allinge som helårsby og turistby. Bornholms Kunstmuseum får en værdifuld kunstsamling og international arkitektur af både national og international interesse.

Ifølge fonden vil projektet tidligst stå færdigt i 2024.

 

Sonja Ferlov Mancoba, Masken, 1977. Pressefoto: Bornholms Kunstmuseum



Sonja Ferlov Mancoba

Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) boede størstedelen af sit liv i Paris, men opholdt sig og arbejdede i længere perioder i Gudhjem sammen med kunstnerkolleger, bl.a. keramikerne Lisbeth og Gertrud Hjorth.

Med en velbesøgt og meget ros udstilling på Statens Museum for Kunst i 2019 blev der skabt stor opmærksomhed omkring Sonja Ferlov Mancoba, der indtil da ikke havde fået meget opmærksomhed i Danmark.

Efterfølgende åbnede udstillingen i sommeren 2019 med et udvalg af Ferlov Mancobas skulpturer på Centre Pompidou, Musée d'Art Moderne i Paris. Det var første gang en kvindelig dansk kunstner fik en soloudstilling her.

Sonja Ferlov Mancoba er en af nyere tids mest betydningsfulde danske kunstnere. Ferlov Mancoba begyndte som maler, men det var skulpturen, som endte med at blive hendes primære kunstform. Hun udviklede tidligt sit helt eget kraftfulde formsprog, der voksede ud af en dyb interesse for ikke-vestlige kulturer.

Ferlov Mancoba skabte halvabstrakte væsener, krigerfigurer og masker af ler og gips. Hun var en kompromisløs kunstner, der kun sjældent udstillede sine skulpturer, sendte kun få i handlen og levede det meste af sit liv i stor fattigdom.

Hun kasserede sine værker, hvis hun ikke var tilfreds. Hun var skånselsløs i sin selvkritik. Et tidligt hovedværk endte i Birkerød sø, fordi det med hendes egne ord ikke ville ”makke ret”.

Ferlov Mancoba var en kompromisløs kunstner. Hun ville udforme en ny, global, almenmenneskelig kunst. Den skulle kunne forbinde mennesker med hinanden og introducere åndelige værdier i en egoistisk og materialistisk verden.

Sonja Ferlov Mancoba mødte den sydafrikanske kunstner Ernest Mancoba i Paris i 1939. Parret blev gift i 1942 og levede sammen resten af livet med sønnen Wonga.

Bortset fra et femårigt ophold i Danmark fra 1947-1952 levede og arbejdede parret i Frankrig, i og uden for Paris.

Ferlov Mancoba er i dag repræsenteret på Bornholms Kunstmuseum.

(Kilde: Statens Museum for Kunst og Bornholms Kunstmuseum)

FÅ ABONNEMENT