Sonja Ferlov Mancoba er en af nyere tids mest betydningsfulde danske kunstnere. Ferlov Mancoba begyndte som maler, men det var skulpturen, som endte med at blive hendes primære kunstform. Hun udviklede tidligt sit helt eget kraftfulde formsprog, der voksede ud af en dyb interesse for ikke-vestlige kulturer.
Ferlov Mancoba skabte halvabstrakte væsener, krigerfigurer og masker af ler og gips. Hun var en kompromisløs kunstner, der kun sjældent udstillede sine skulpturer, sendte kun få i handlen og levede det meste af sit liv i stor fattigdom.
Hun kasserede sine værker, hvis hun ikke var tilfreds. Hun var skånselsløs i sin selvkritik. Et tidligt hovedværk endte i Birkerød sø, fordi det med hendes egne ord ikke ville ”makke ret”.
Ferlov Mancoba var en kompromisløs kunstner. Hun ville udforme en ny, global, almenmenneskelig kunst. Den skulle kunne forbinde mennesker med hinanden og introducere åndelige værdier i en egoistisk og materialistisk verden.
Sonja Ferlov Mancoba mødte den sydafrikanske kunstner Ernest Mancoba i Paris i 1939. Parret blev gift i 1942 og levede sammen resten af livet med sønnen Wonga.