– Da jeg tilbringer mandag til fredag i det københavnske, har jeg ved selvsyn konstateret, at Bilka i Ørestaden sælger det hele – alt lige fra cykler til maling, tøj og hvidevarer, men her bliver man ikke smittet – det er ikke fair. Vi bliver nødt til at tage en snak om, hvordan vi kan lette foden fra bremsen, ellers mister vi vores lokale muligheder for indkøb, og det bliver endnu sværere at holde vores ø attraktiv.
Landet i en skruestik
Peter Juel-Jensen mener, det er uholdbart, at diskussionen om danskernes sundhed alt overvejende handler om corona. Han mener, der skal mere fokus på andre livstruende sygdomme, socialt samvær og motion.
– Det er uholdbart at hele landet skal holdes i en skruestik, indtil vi har ”fuldstændig epidemikontrol”. Og det er uholdbart, at der ikke tænkes i løsninger, hvor vi kan åbne noget med respekt for virus, frem for bare at holde alt lukket, argumenterer politikeren.