På jagt efter kantareller ved Hagemyr

En smuk vandretur i Almindingen giver mulighed for at komme hjem med kantareller og andre svampe-skatte.

Mange mennesker vogter deres kantarelsteder som en meget stor hemmelighed. Ingen andre skal plukke ”deres” svampe.

Men kantareller er faktisk almindelige i de fleste bornholmske skove, bare skovbunden er sur, såkaldt morbund. De findes både under bøge, egetræer og nåletræer. Det store problem med kantareller er kun, at alle mennesker gerne vil pukke dem. Man må derfor finde et ukendt sted. Her er skovene ved Hagemyr i den østlige del af Almindingen et godt bud. Der har engang vokset hedelyng, så jordbunden er sur, og der kommer næsten ingen mennesker.

Hvor: På landevejen Rønne – Svaneke køres gennem Almindingen mod Østermarie. Kort efter skovens ophør går Nydamsvej mod højre, der følges til anden sidevej på højre hånd. Her kan der parkeres. Derefter følger man gående skovvejen omkring 500 meter til Hagemyr. Et nyere gendannet vådområde med mange fugle, planter og frøer.

Den forslåede vandretur er på tre kilometer. Der foregår på nemme skovveje, men husk en kurv til de indsamlede svampe.

Det nye vådområde minder lidt om én svensk mose.

Historien om Hagemyr

Før 1800 udgjorde Almindingen en stor del af øens tidlige øde lyngområder. Derefter blev der ved lov bestemt, at dele af den gamle Højlyng skulle tilplantes.

De centrale dele blev udplantet af skovrider Hans Rømer fra 1800 – 1836. Efter hans død udvidede hans afløser Almindingen mod øst med nye plantager af nåletræer. Det skabte en stor revolution for den gamle hede.

For nogle år siden skete en ny revolution. Nye skovlove krævede flere vådområder og urørte skove uden produktion. Man fældede derfor alle granerne ved Hagemyr. De gamle drængrøfter blev lukket og de ældre store vådområder med enge og moser blev genskabt. De nye planer om en stor indhegnet naturnationalpark i Almindingen på 1200 hektar, det halve af hele Almindingen, med udsatte kronhjorte og flere bisonokser vil også skabe en ny revolution for Hagemyr. Da området ligger bag hegnet, kommer man måske til at se flokke af traner med kronhjorte i baggrunden.

Gamle og unge traner på engene.

Den gendannede Hagemyr i den østlige del af Almindingen.

Vandreturen

Der er meget smukt ved Hagemyr, de store søer og enge minder lidt om svenske moser. Om sommeren kvækker grønne frøer, en aften i maj høres de små løvfrøer.

Skovvejen følger kanten af mosen. Måske ses et rådyr, eller store flokke af grågæs. Der yngler i dag grågæs, traner og rørhøge ved mosen. Sommerens blomstrende lyserøde pileurt på det åbne vand er i august afløst af gederams med i stærke farver. Ude i mosen vokser der dunhammer og tagrør. Ofte kommer der store nordiske fiskeørne under deres træk til Afrika. Rovfuglene ligner en stor musvåge, de har sort ryg med hvid underside, og en tydelig mørk stribe fra øjet til nakken.

Efter mosen kommer man et øjeblik efter til tværvej kaldt Jagtsporet. Den passeres og derefter vil naturen ændre sig med skov af nåletræer og egetræer. Under dem vokser der mange kantareller.

Rastende fiskeørn efter jagten på fisk.

Kantarellernes paradis

Mellem nåletræerne ses store myretuer med tusindvis af røde skovmyrer. Under egetræerne vokser mange svampe, samt de gule kantareller.

Da jeg sidste år gik turen i august var der tusindvis der ligefrem oplyste skovbunden med sin stærke gule farve. De er lette at kende. Tragtformet gul hat med ribber der fortsætter nedad stokken. Kantareller findes i alle øens skove med morbund. Men findes oftere, hvor der ingen mennesker kommer, ellers er de allerede blevet plukket.

Skovvejen ender på Rømersvej. Der også er en meget anvendt cykelvej mellem Almindingen og Paradisbakkerne. På den modsatte side af vejen ses hegnet der holder bisonokserne inde i det 200 hektar store område ved Svinemose. Den dag naturnationalparken bliver en realitet vil hegnet blive fjernet og afløst af et nyt der er meget større og højere.

Vores tur fortsætter mod højre. Havde man derimod gået mod venstre, vil man have passeret et sumpet hul i skoven. Det bliver stadig kaldt for ”Hjortesølen”, da ældre tiders kronhjorte ofte lå der og sølede sig med mudder under brunsten. Da øens sidste kronhjort blev skudt i 1786 er synet fortiden, måske kan det opleves om nogle år.

Velsmagende rørhat kaldes også Karl Johan. De vokser kun på sur jordbund.

Røverkærs Vej

Den efterfølgende skovvej kaldes Røverkærsvej af ukendte årsager. Den følges til højre. Selv om man ikke ser nogle røvere, er det et smukt område med udsatte heste på engene.

På den modsatte side af engen findes der stadig rester af en voliere til udsætning af tjur fra 1964. For jagtens skyld ville man igen udsætte den store svenske hønsefugl i øens skove. Da tyttebær er tjurens vigtigste sommerføde, blev der derfor udplantet tyttebær i flere af øens skove. Man forsøgte udsætning af tjur mange gange. Den sidste gang var i 1964 med 28 fugle, nogle var syge ved ankomsten, de smittede de andre, og alle fugle døde. Tjuren er fortid, men tyttebær vokser stadig mange steder på Bornholm.

Langs skovvejen vokser der mange spisesvampe. Velsmagene rørhat med navnet Karl Johan, mælkehatte i gule farver og farverige skørhatte i røde, grønne og gule farver. Mange skørhatte er giftige. Hvis den røde lugter af skaldyr, er det den velsmagende hummer skørhat. Men pluk kun de kendte svampe, ikke de ukendte.

Skovvejen passerer Jagtsporet fra tidligere. Men ved den næste sidevej går man mod højre til Hagemyr, og fortsætter ad skovvejen mod venstre. Kort efter er man tilbage med kurven fyldt af kantareller og andre spisesvampe. Hvis den er tom kan det kun skyldes, at andre har læst den samme artikel og allerede har været der. Prøv igen en anden dag.

Under alle omstændigheder god jagt.

Skørhatte findes i alle skove, nogle kan spises andre er giftige.

Epilog

Naturstyrelsens planer om den nye naturnationalpark har været længe undervejs. Planen om udsatte vildsvin og elge er skrinlagt.

Det bliver stadig tilladt at løbe orienteringsløb, ride og cykle gennem det store område. Den eksisterende kørevej for biler ad Chr. X´ vej beholdes. Da Jægersborg Dyrehaves kronhjorte stammer fra Bornholm, vil der efter planerne komme kronhjorte herfra, så ringen kan sluttes.

Der udsættes flere bisonokser fra forskellige polske skove for at undgå indavl. Hovedindgangen til den store naturnationalpark er planlagt på parkeringspladsen ved Hareløkkerne. Derfra vil en 15 kilometer lang rute føre ind gennem den nye store naturnationalpark.

Naturligvis kommer der andre indgange med færiste og skilte, der byder velkommen. Så man kan nøjes med en kortere rute. Den nye naturnationalpark vil skabe den næste revolution for Almindingen.

I den nye naturnationalpark udsættes der store kronhjorte.

Bisonokser i den nuværende bisonskov ved Svinemose.

Et lille rådyrlam fra i år.