Fredag 6. juni åbner en ny udstilling på Hjorths Fabrik. Udstillingen hedder ”Alkymistisk Træf”.
Projektet kommer fra Vejen Kunstmuseum, der har været i dialog med 10 keramikere for at nærstudere billedhugger Niels Hansen Jacobsens værker. Værkerne er udført for 80-120 år siden.
Udstillingen er et møde mellem fortiden og nutiden, hvor de 10 samtidskeramikere har bidraget med deres praksis og erfaring i mødet med Niels Hansen Jacobsens værker.