På Fyn arbejder man med et anlæg til affald, der både er godt for klimaet og billigere end alternativet

10 fynske kommuner er gået sammen om at undersøge muligheden for at placere et eftersorteringsanlæg i Odense. Deres forundersøgelser viser, at det er godt både økonomisk og miljømæssigt.

Der findes kildesortering, og der findes eftersortering af affald. På Fyn har kommunerne fundet ud af, at kildesortering af affald ikke længere kan betale sig. De kan dog ikke tage hele æren for "åbenbaringen", da de har set mod Norge, Sverige og Holland, der er lykkedes med eftersortering af affald. Derfor startede de 10 kommuner på Fyn projektet Proces-Fyn, hvor de i samarbejde undersøger muligheden for at placere et centralt sorteringsanlæg i Odense.

Kan det betale sig? Er det miljørigtigt? Med andre ord finde ud af, om der er en fremtid i det. Stik imod dramaturgiens principper har Proces-Fyn konkluderet, at et eftersorteringsanlæg har gang på fremtidens jord. I den grad. På Bornholm har der den seneste tid været debat om affaldshåndteringen, efter at HCS vandt et udbud, der sikrer dem arbejde på øen de næste 10 år. I HCS' tilbud fremgår det, at man arbejder videre med kildesortering, hvorfor der skal være fire skraldespande i indkørslen, da flere dele af affaldet bliver sorteret hjemmefra. Grovsorteret.

I spidsen for den tekniske følgegruppe hos Proces-Fyn sidder Poul Juul Hansen, der er ansat i Odense Renovation. Han har arbejdet længe på at undersøge, hvilke andre muligheder der er for affaldssortering.

Der er ikke noget nyt i, at man sorterer affald i hjemmet, men nye krav og lovgivning gør, at affaldet fremover skal deles i flere fraktioner, og det begynder at blive både dyrt og besværligt at kildesortere.

– Det er let at gøre det samme igen og igen, hvor man vælger den samme løsning som tidligere. Men vi kan se med vores projekt, at et eftersorteringsanlæg kan være en smartere løsning, end den vi traditionelt set arbejder med i Danmark, siger Poul Juul Hansen.

Fyn kiggede mod Norge

Et samlet Fyn har i flere år undersøgt mulighederne for at bygge et såkaldt eftersorteringsanlæg. Det betyder i bund og grund, at man ikke selv skal sortere plast og drikkevarekartoner. Det kan komme i posen og skraldespanden med restaffald. Men lovgivning gør, at affaldet alligevel er delt op i syv andre fraktioner, det skal sorteres i. Et eftersorteringsanlæg kan i sidste ende for eksempel spare en skraldespand til plast. Med Poul Juul Hansens egne ord giver et eftersorteringsanlæg især god mening, fordi plast og drikkekartoner alligevel skal op på et transportbånd, så hvorfor ikke have maskiner til at sortere det.

Ikke nok med at maskinerne kan sortere plast og drikkekartoner fra resten af affaldet, de kan også skelne mellem typer af plast, som derefter kan forarbejdes og behandles, og i sidste ende genanvendes. Man sorterer det og forarbejder det til rene typer af plast, der er lettere at genanvende. Poul Juul Hansen var selv skeptisk i starten af projektet, og han troede ikke på, at sådan en løsning var rentabel. Arbejdet med det centrale eftersorteringsanlæg på Fyn har dog overbevist ham om, at det kan være den helt rigtige vej at gå på Fyn.

– Der er ikke noget af det her, der er grebet ud af den blå luft, eller hvor vi har gættet på noget. Det er baseret på erfaringer, der blandt andet kommer fra Norge. Vi har arbejdet på projektet i fem år. De fynske kommuner har i samarbejde med SDU og en række eksterne ekspertfirmaer investeret flere millioner i at undersøge det her. Det er ikke bare venstrehåndsarbejde.

– Vi har fået skitseret et anlæg med maskiner, bygninger med helt præcise krav til sorteringsgrader og renhedsgrader af de udsorterede materialer baseret på allerede opførte anlæg i blandt andet Norge og Sverige. Vi er ret sikre på hvilken genanvendelsesgrad man får på diverse materialer, hvad det koster, og hvad vi skal bruge. Vi er nået dertil, hvor vi har et konkret forprojekt klar til et anlæg her på Fyn, siger Poul Juul Hansen.

Grunden til, at Norge allerede er nævnt flere gange indtil videre, er, at Norge er et foregangsland, når det kommer til sorteringsanlæg. I Norge havde man ligesom i Danmark kildesortering af plast i en lang årrække. Her gjorde man sig den erfaring, at alt for meget af plasten havnede i restaffaldet. Jo mere plast, der ikke blev sorteret ordentligt, desto mindre blev genanvendt.

– Plast vil man aldrig opnå reel kildesortering på, fordi plast er forskelligt. Der findes mange forskellige typer af plast med forskellige smelteegenskaber, siger Poul Juul Hansen.

Derfor kom man i Norge på den idé, at maskiner og ikke mennesker skulle sortere plast. Maskinerne skulle også smelte og behandle plast, så det kan genanvendes. Det gav hurtigt pote. Tal fra Grønt Punkt Norge fra 2017 viser, at i en kommune, hvor man havde et sådan eftersorteringsanlæg, samlede man 17,7 kilo plastaffald ind pr. indbygger. I Oslo, der ikke havde sådan et anlæg, samlede man bare 3,4 kilo plast ind pr. indbygger.

Fyn regnede på det

Tallene fra Norge er markante. Derfor hev man lommeregneren frem i Odense, hvor man forsøgte at regne sig frem til, hvad et eftersorteringsanlæg kunne gøre på Fyn. Anlægget på Fyn vil modtage 73.000 ton restaffald fra øens kommuner om året. Restaffaldet sorteres groft og sendes på transportbåndet i eftersorteringsanlægget, hvor robotterne sættes i arbejde. De sorterer her affaldet i forskellige fraktioner, der kan genanvendes. Denne proces, der er beskrevet i en meget forsimplet udgave, vil gøre det muligt at genanvende langt mere affald end hidtil. Man vil opnå en genanvendelse af affaldet på hele 7,3 procent mere, end hvis man fortsatte med kildesorteringen.

Derudover kan anlægget, ved hjælp af nogle såkaldte teknologiske ekstrasorteringer, øge genanvendelsen med yderligere 4,6 procent, blandt andet ved at genanvende plast af lav kvalitet og rester af organisk materiale. Der er lige det men, at anlægget på Fyn vil koste 300 millioner kroner og måske skræmmer andre væk fra lignende projekter, inden de overhovedet har undersøgt det grundigt. Men ikke på Fyn.

– Jeg tror, at der er for få, der har kigget ind i en sorteringsløsning som denne, fordi vi i Danmark ret ensidigt kigger på kildesortering som løsning, og måske har vi glemt at kigge på de mangeårige erfaringer, som man har i Sverige og Norge, hvor kildesortering har vist sig for dyr og for ineffektiv set i forhold til alternativet med eftersortering, siger Poul Juul Hansen.

Han forklarer, at 300 millioner kroner til et eftersorteringsanlæg faktisk er godt givet ud, og det i sidste ende vil være billigere end at fortsætte med kildesortering af plast og drikkekartoner.

Med udgangspunkt i den norske løsning regnede Proces-Fyn sig frem til, at eftersorteringsanlægget blot vil koste en hustand ni kroner mere om året i renovationsafgift. Fortsætter man med kildesorteringen, vil det koste mellem 186 og 272 kroner for en hustand om året. Prisen afhænger af, om det er henholdsvis etageejendom eller parcelhus.

– Man skal huske på, at det er hundedyrt at have mandskab til at samle affald ind. Den ekstra spand til plast, den koster langt mere end det gør at drive og forrente et anlæg til at sortere det. Det vil koste cirka 50 millioner kroner mere om året at fortsætte med kildesorteringen af plast og drikkekarton på Fyn, mens et eftersorteringsanlæg vil koste cirka 30 millioner kroner om året, når vi regner det sammen set over en årrække, siger Poul Juul Hansen.

Spor dit skrald

Har man ikke sådan et anlæg, som i Bornholms tilfælde, bliver affaldet sendt til Tyskland. Det er i Poul Juul Hansen optik fjollet af flere grunde. Affaldet skal alligevel sorteres, om det bliver i Danmark eller Tyskland. Derfor virker det fjollet, at vi i mange år har brugt penge i Tyskland, på tyske fabrikker og maskiner, når det godt kan laves i Danmark. Ved at sende skraldet til Tyskland, kan det også være vanskeligt at spore, hvad der sker med affaldet, og hvor det i sidste ende ender, mener Poul Juul Hansen.

– Når plasten kommer til sortering i udlandet, vil en del af det blive udsorteret til genanvendelse, mens en del af det ringe plast, som der i dag ikke er afsætningsmuligheder for, ofte bliver afsat til forbrænding i Tyskland. Det giver energi til tyskere, og det betaler vi dem sådan set for. Det er alt andet lige bedre for genanvendelsen, hvis vi selv har styr på sorteringsprocesser og genanvendelsesprocesser samt afsætning af vores affald, siger Poul Juul Hansen.

Problemet er bare, at vi i Danmark ikke endnu har et anlæg, der kan behandle skrald og især plast, der giver en høj anvendelsesgrad. Det håber kommunerne på Fyn, at de kan være med til at lave, så affaldet behandles indenfor landets grænser. Dermed kan den danske plastbranche få større mængder af genanvendt kvalitetsmaterialer stillet til rådighed.

– Eftersorteringsanlæg kan komme til Danmark inden for kort tid. Hvis plastikken bliver behandlet i Danmark, kan det skabe et marked for danske virksomheder, der kan benytte sig af den plast, der kommer fra eftersorteringsanlæg. Hvis vi skal have en stærk genanvendelsessektor i Danmark, kan det oplagt starte med et anlæg i den her kaliber. For det pynter jo heller ikke i et CO2-regnskab, at vi kører med skrald til Tyskland, siger Poul Juul Hansen.

Anlæg på Bornholm

– Grovsorteringsanlæg er mere rentabelt end kildesortering. Det kan vi se, siger Poul Juul Hansen

Ifølge Poul Juul Hansen vil det være vanskeligt at få en god forretning op og køre med et eftersorteringsanlæg på Bornholm. Det har Bornholm simpelthen ikke skrald nok til, hvis det skal rentabelt med et anlæg i den skala, man kigger ind i på Fyn. Jo mere skrald man propper i et eftersorteringsanlæg, desto mere værdi får det selvklart. Det gør det, indtil anlægget rammer en makskapacitet. Den værdi kan ikke skabes på Bornholm med de relativt få mængder affald.

Men et grovsorteringsanlæg, vurderer Poul Juul Hansen, vil være en bedre løsning. Det er, som han siger i ovenstående citat, en bedre forretning end flere skraldespande, flere skraldebiler og mere sortering af affald i hjemmet. I hvert fald under forudsætning af, at der er nok affald til at udnytte anlæggets kapacitet og grovsorterende kræfter.

– Erfaring viser, at man skal op på et vist antal indbyggere – cirka en halv million – så prisen på behandling af affald i kroner pr. ton bliver skaleret ned i sådan en grad, at det bliver rentabelt. I princippet kan man godt bygge et eftersorteringsanlæg, som vi vil på Fyn, men det bliver dyrt pr. indbygger, og det vil i sidste ende nok blive for dyrt. Men i bund og grund handler det selvfølgelig også om, hvorvidt vi er villige til at investere kronerne for en højere genanvendelsesgrad, og hvad man er villig til at betale, siger Poul Juul Hansen.

Efter fem år med Proces-Fyn er Poul Juul Hansen overbevist om, at for områder på størrelse med Fyn, er pengene godt givet ud, hvis man vælger at investere i et sorteringsanlæg. På Bornholm skal anlægget nok se anderledes ud, end det skal på Fyn. Men så længe affaldet skal op på et transportbånd, giver det mening at få maskiner til at sortere det. Det vil også være en holdbar løsning i længden, da maskinerne langs transportbåndet kan skiftes ud i trit med, at teknologien udvikler sig. Faktisk er der mange gode grunde endnu til, at et anlæg på Fyn er en god idé, og det arbejder kommunerne videre med på Fyn.

– I den her debat er der mange synspunkter, meninger og holdninger. Vi synes ikke, og vi tror ikke. På baggrund af de undersøgelser, vi har lavet, ved vi, det er en god idé, siger Poul Juul Hansen.

Eftersortering, kildesortering og grovsortering?

Kildesortering:

Kildesortering er sortering af affald, hvor de finder sted i hjemmet. Ud over beholdere til madaffald, glas, metal, papir og pap samt restaffald skal borgerne have en ny spand til plast og drikkekarton. Borgerne skal herefter udsortere plast og drikkekarton i køkkenet og placere det i den nye spand.

Eftersortering og grovsortering:

Ved denne type sortering skal du også sortere affald i hjemmet, men plast og drikkekarton kan (med ny undtagelse i lovgivningen) placere disse typer affald i restaffaldet sammen med det øvrige tørre restaffald mens madaffald, glas, metal, papir og pap fortsat kildesorteres i de eksisterende spande. Eftersorteringsanlægget har 2 trin: først frasorteres alt det, som ikke kan genanvendes (grovsortering) og herefter havner alt det genanvendelige affald på bånd og detekteres (pap/papir som er snavset – en pizzabakke eksempelvis), en fejlsorteret konserves eller øldåse, mælke- eller yoghurtkartonen (drikkekarton) og plasten i plasttype på båndet og sorteres af maskiner ud i hver beholder, som presses og gøres klar til afsætning.

Behandling af plast

Affaldet og plast bliver på transportbåndet sorteret af smarte maskiner, der scanner affaldet. Ved hjælp af scannere kan de kende forskel på de forskellige typer af affald, heriblandt plast. Plasten sorteres ud i forskellige typer af plast. Med et nyt anlæg kan man skabe meget rene typer af plast, der vil opnå en renhed på 97-99 procent. Det gør det lettere at genanvende plasten, hvorfor man faktisk kan sælge de forskellige typer af plast igen.