Ord, som vi ikke kunne undgå at skrive i avisen

KLUMME

Dansk Sprognævn blev for nogle år siden rykket til Bogense, og det var vist ikke alle ansatte, der brød sig om at flytte arbejdsplads fra Frederiksberg til Nordfyn. Mere end hver tredje sagde jobbet op efter udflytningen. Om det statslige forskningsinstitut er kommet på fode siden da, er jeg ikke klar over, men hvis sprognævnet stadig ligger mandskabsmæssigt underdrejet, har jeg i denne uge fundet ud af, hvordan forskerne på en simpel måde kan løse en af deres årligt tilbagevendende opgaver; udarbejdelsen af listen over nye ord (og samtidig kan de finde et par fjollede begreber til fremmedordbogen).

Idéen dukkede op i en situation, hvor kreativiteten ellers normalt ikke syder og bobler. Jeg sad med et mødereferat på Region Hovedstadens hjemmeside og skulle skitsere regionens fem forslag til, hvordan man kan tiltrække praktiserende læger til Bornholm. To af modellerne indebar, at regionen oprettede licensklinikker - en ny betegnelse for mig og sikkert for 99 procent af læserne. Min første tanke var at skrive ”såkaldte licensklinikker”, men af en eller anden grund standsede jeg og slettede det første ord. En advarselsklokke, måske fra en fjern undervisningstime på journalisthøjskolen, ringede i mit hoved. I nogle sammenhænge er ”såkaldt” et overflødigt ord, der i virkeligheden siger mere om journalistens begrænsede forhåndsviden. Få dage tidligere var jeg faldet over en sætning, hvor formuleringen ”såkaldte ferskvandsdambrug” blev brugt af en skribent, der er mere velbevandret på stenbroen end ude i produktionsdanmark, og nok derfor greb jeg mig selv i at bruge det ret uskyldige ord. Den sproglige refleksion ledte mig ind i vores digitale arkiv – og en længere overspringshandling. Jeg søgte på alle artikler i Tidende, hvor ”såkaldt” var brugt inden for den seneste måned, og sådan fandt jeg genvejen til nye og eksotiske ord for Dansk Sprognævn.

Rækken af ord, der dukker op bagefter ”såkaldt”, er mageløs. Man finder anglicismer, forvaltnings-lingo, sjove sammensatte ord og snævre fagbegreber. På listen er faglig referencegruppe, fortællehaver, minkbande, closing og 30-års opland. Paragraf 20-spørgsmål (adskillige gange), fraskær, flydende el, coronapas og metaordbog.

Ordene har det tilfælles, at journalisten - eller den interviewede, hvis det stammer fra et citat - har ment, at ordet skulle have særlig opmærksomhed. I en del tilfælde føles det, som om journalisten helst ville undgå at skrive ordet, men ikke kunne slippe udenom. Det er ikke altid nemt at finde alternativer til embedsmandens ”tærskelværdi”, ”forældrekompetenceundersøgelse” og ”kvalitetsstandard”, og ved hjælp af et hurtigt indskudt ”såkaldt” kan de tunge ord, som formentlig er dukket op i et dokument fra kommunen eller en drøj statslig rapport, bedre skylles ned.

Alle danskere har et medansvar for sprogets udvikling. Er vi tilstrækkeligt mange, der går rundt og siger cool, fucking, nice, random og cringe i ét væk, så kan vi være sikre på, at de på et tidspunkt bliver integreret i det danske sprog (de to første ord har allerede fået en plads i retskrivningsordbogen, fucking cool!). Vi journalister må dog ligesom andre i den såkaldt talende klasse, der også tæller reklamefolk, politikere, skuespiller og profilerede forretningsfolk, påtage os et særligt ansvar.

Jeg ved, at mine gode, garvede kolleger bekymrer sig meget om sproget, og de vil gå langt for ikke at bruge nye engelske vendinger, som ikke nødvendigvis alle læsere umiddelbart kan forstå. Når de i deres historier skriver ”drop in-turnering” og ”pop op-testcenter” og indsætter et ”såkaldt” foran, kan jeg kun fortolke det som en stille markering af, at ordvalget sker mod deres gode vilje. Enkelte ord er bare svære at undgå. For eksempel har vi i Tidende siden 2018 brugt formuleringen ”såkaldt T-foil” 26 gange, når vi har skrevet om den T-formede stabilisator, der findes på undersiden af nogle katamaranfærger.

Andre gange bruges ”såkaldt” mere udspekuleret. I et læserbrev betegner en kritiker af testkravet før rejser til Bornholm rådgiverne som ”den såkaldte ekspertgruppe”. Og når vi i Tidende har omtalt politiets ”såkaldte tryghedspatrulje”, der besøger butikker og spisesteder for at holde øje med, om corona-reglerne overholdes, eller kommunens ”såkaldte kvalitetsstandard”, der har ført til besparelser på plejefamilier, er der et skud af sarkasme i sætningerne.

Denne anvendelsesform er i nogle sprogeksperters øjne faktisk den mest korrekte. Jeg er stødt på en indvending fra Danmarks Radios interne sprogbrev. Her påpeges det, at studieværten ikke burde have sagt ”den såkaldte bastilledag” om Frankrigs nationaldag, sådan som det skete i TV-Avisen 14. juli 1995. ”For det vár bastilledagen, den hedder sådan, og det er ikke nogen falsk eller svindelagtig betegnelse,” står der i sprogbrevet, hvor den korrekte, acceptable brug også bliver slået fast: ”Såkaldt bruges som signal om, at ordet er én ting, virkeligheden bagved en anden.”

Med denne definition tvinges man til at se på Tidendes artikler med noget mere kritiske øjne. Hvad stikker der under med det såkaldte coronapas, og hvilken illegal fiskeaktivitet er det, der foregår på de såkaldte ferskvandsdambrug? I ordbogen er ”såkaldt” defineret bredere: som synonym for ”den nævnte betegnelse, der bruges af nogle eller mange, og som kan være tvivlsom, misvisende, triviel, ny eller sjælden”.

At man både kan bruge ordet til at så tvivl om en påstand og markere ens sproglige utilfredshed/afmagt, gør ”såkaldt” til et af de mere raffinerede ord i journalisternes værktøjskasse. Et andet ord, der i øvrigt at værd af hæfte sig ved, er ”angiveligt”, der typisk anvendes, når en journalist har oplysninger, som ingen kilder offentligt vil stå ved. Derfor det angivelige at være interessant.

Til daglig har vi på Bornholms Tidende så rigeligt at gøre med at researche, interviewe (to ord, som man har forsømt at fordanske) og skrive, at der sjældent er tid til at dykke dybere ned i sproglige overvejelser. Men jeg mente, at observationerne fra min overspringshandling var så relevante, at de skulle deles med redaktionschefen, der har endnu mere travlt end os andre. Det viste sig, at hun i nyhedsudsendelserne på tv havde bemærket, hvad jeg vil betegne som et kongeeksempel på såkaldt-brug. På det seneste har politikerne og deres strategiske rådgivere introduceret en ny form for kortvarigt pressemøde kaldet et doorstep. Navnet har det fået, fordi det som regel foregår på dørtrinnet til forhandlingslokalet. Da ingen dansk journalist med selvrespekt kan få sig selv til at blåstemple et så åndssvagt begreb (og åbenbart heller ikke kan sno sig uden om det), omtales det konsekvent som et ”såkaldt doorstep”, forklarede redaktionschefen. Faktisk mente hun, at det er lige før, at det er vokset sammen til ét ord – ”et såkaldtdoorstep” - fordi det altid trækkes sammen.

Denne teori vil muligvis blive afprøvet om nogle få dage i de bornholmske lokalmedier. Det har nemlig artet sig sådan, at der som en del af Mette Frederiksens program, når hun mandag besøger Bornholm for at markere 75-året for russernes afrejse, undervejs vil være indlagt et doorstep (altså en mulighed for, at vi kan stille et par spørgsmål til statsministeren). Så jeg vil opfordre til, at man lægger mærke til, hvad der bliver sagt i nyhederne på mandag. Hvis såkaldtdoorstep popper op, vil jeg mene, at de gode sprogforskere i Bogense roligt kan tilføje det til deres næste liste over nye danske ord.

Jakob Nørmark

32 år, har været journalist på Bornholms Tidende siden januar 2019. Undervejs har han haft sundhed, energi og klima samt Rønne som ansvarsområder, og specialiseringen kan spores, når han i artikler har skrevet om ”kommunens såkaldte § 17 stk. 4-udvalg" for klima og bæredygtighed, ”et såkaldt mageskifte” i Rønne og ”såkaldte PCR-test”.

Fakta

Såkaldt(e)…

Disse ord stod i marts i forlængelse af ”såkaldt” i Bornholms Tidende:

Storparceller

Nr. 1-butik

QR-koder

Fikseringsbælte

Surrogatanbringelse

Tryghedspatruljer

Varmestrid

Snorrebakkesag

Underdækning

Paragraf 20-spørgsmål (tre gange)

Fraskær

Coronapas (to gange)

Flydende el

Metaordbog

Kvalitetsstandard

Ø-havn

Testregime

Webstander

Secchi-skive

Spøgelsesnet

Kortdistancetrækfugl

Varme hænder

ISO-recertificeringer

Digitalisering

Anerkendelsesværdigt formål

Klimaskærm

Skolevægring

Faglige referencegruppe

Fortællehaver

Minkbande

Closing

30-års opland

Dankortkniv

ATK-bil

Rødhætter

Ekspertgruppe

Nonfood

Ferskvandsdambrug

Skålgruber

Forældrekompetenceundersøgelse

Veteranisering

Projektprogram

Trekantsgrund

Beslutningsforslag

Drop in-turnering

Line-producer

Afskedsbrev

IT-rygsæk

Tærskelværdi

Pop op-testcentre