Alle danskere har et medansvar for sprogets udvikling. Er vi tilstrækkeligt mange, der går rundt og siger cool, fucking, nice, random og cringe i ét væk, så kan vi være sikre på, at de på et tidspunkt bliver integreret i det danske sprog (de to første ord har allerede fået en plads i retskrivningsordbogen, fucking cool!). Vi journalister må dog ligesom andre i den såkaldt talende klasse, der også tæller reklamefolk, politikere, skuespiller og profilerede forretningsfolk, påtage os et særligt ansvar.
Jeg ved, at mine gode, garvede kolleger bekymrer sig meget om sproget, og de vil gå langt for ikke at bruge nye engelske vendinger, som ikke nødvendigvis alle læsere umiddelbart kan forstå. Når de i deres historier skriver ”drop in-turnering” og ”pop op-testcenter” og indsætter et ”såkaldt” foran, kan jeg kun fortolke det som en stille markering af, at ordvalget sker mod deres gode vilje. Enkelte ord er bare svære at undgå. For eksempel har vi i Tidende siden 2018 brugt formuleringen ”såkaldt T-foil” 26 gange, når vi har skrevet om den T-formede stabilisator, der findes på undersiden af nogle katamaranfærger.
Andre gange bruges ”såkaldt” mere udspekuleret. I et læserbrev betegner en kritiker af testkravet før rejser til Bornholm rådgiverne som ”den såkaldte ekspertgruppe”. Og når vi i Tidende har omtalt politiets ”såkaldte tryghedspatrulje”, der besøger butikker og spisesteder for at holde øje med, om corona-reglerne overholdes, eller kommunens ”såkaldte kvalitetsstandard”, der har ført til besparelser på plejefamilier, er der et skud af sarkasme i sætningerne.
Denne anvendelsesform er i nogle sprogeksperters øjne faktisk den mest korrekte. Jeg er stødt på en indvending fra Danmarks Radios interne sprogbrev. Her påpeges det, at studieværten ikke burde have sagt ”den såkaldte bastilledag” om Frankrigs nationaldag, sådan som det skete i TV-Avisen 14. juli 1995. ”For det vár bastilledagen, den hedder sådan, og det er ikke nogen falsk eller svindelagtig betegnelse,” står der i sprogbrevet, hvor den korrekte, acceptable brug også bliver slået fast: ”Såkaldt bruges som signal om, at ordet er én ting, virkeligheden bagved en anden.”
Med denne definition tvinges man til at se på Tidendes artikler med noget mere kritiske øjne. Hvad stikker der under med det såkaldte coronapas, og hvilken illegal fiskeaktivitet er det, der foregår på de såkaldte ferskvandsdambrug? I ordbogen er ”såkaldt” defineret bredere: som synonym for ”den nævnte betegnelse, der bruges af nogle eller mange, og som kan være tvivlsom, misvisende, triviel, ny eller sjælden”.