I interesseorganisationen Efterskolerne er man orienteret om Bornholms Efterskoles situation, fortæller formand Torben Vind Rasmussen til Tidende.
– Indledningsvist synes jeg, det er helt vildt vigtigt at også Bornholm har en efterskole. Efterskolelandskabet er spredt ud over hele Danmark, og det vil være enormt sørgeligt, hvis ikke også Bornholm har en efterskole. Så vi håber rigtig meget, at det lykkes for Bornholms Efterskole at skabe den kapital, siger han.
Interesseorganisationen er ikke direkte inddraget i efterskolens situation, da det er en sag, der foregår mellem Undervisningsministeriet og Bornholms Efterskole.
– Det er jo en sag mellem Styrelsen for kvalitet og undervisning og Bornholms Efterskole. Vi er bare en interesseorganisation, som er i dialog, når skolen inviterer til dialog. Det her er ikke en sag, hvor vi på den korte bane kan gøre så meget, siger Torben Vind Rasmussen.
'Nemmere at trække bornholmere til Sjælland'