Nu har Mik Voss' nybyggede træbåd endelig fået vand under kølen – og et navn

Fordi den lokale harmonikahelt Frits Madsen skulle til Aarsdale denne lørdag, har Mik Voss besluttet at fremrykke søsætningen af sin nye og selvbyggede båd til klokken 10.

– Hvis vi skulle være så heldige at få en lille strofe fra ham, måtte vi forcere planen en anelse, siger bådebyggeren til de mange fremmødte mennesker.

I starten havde jeg
helvedes travlt,
skroget var færdigt
på under et år

– Men jeg kan se, at folk er vågnet op trods alt, og det var jo hyggeligt, fortsætter han, som han står her på den skrånende bedding på Svaneke Havn med båden bag sig.

– Og nu skal vi så have navngivet båden, og det kommer Josefine og klarer.

Det gør Josefine nemlig lige præcis. Hun lægger kærligt armen om farfar og præsenterer sig.Barnebarnet Josefine giver farfar Mik Voss et kram efter at have døbt hans båd. Foto: Berit Hvassum

– Jeg er Miks barnebarn, hvis nogen skulle være i tvivl, siger hun, og forsamlingen ler, inden hun fortsætter:

– Ja, det er egentlig ikke, fordi jeg har forberedt det helt store, men jeg vil gerne sige, at jeg er stolt af min farfar, som har brugt de seneste 16 år på at bygge sin egen nummer to-båd, som nu skal søsættes. Der er jeg meget beæret over, siger det 18-årige barnebarn og foregriber med den bemærkning lidt selve navngivningen.

– Det er en stor ting, der bliver jo ikke bygge så mange træbåde nu om dage. Noget af det vigtigste er at lykønske båden, så selvfølgelig siger vi held og lykke og håber, at den tager alle sine fremtidige matroser sikkert over de syv verdenshave, fortsætter hun, og igen ler de forsamlede hjerteligt.

– Nå, nu skal jeg gøre det, siger Josefine og griber fat om den flaske Bonne Nouvelle Blanc Fines Bulles, som hænger i en snor ned fra stævnen.

Ifølge eksperter har denne mousserende vin en "flot let, gylden farve med små, fine bobler. Duften er meget aromatisk med nuancer af frugt og hvide blomster. Smagen er let, frugtrig og ret delikat og subtil i eftersmagen. Brug den som aperitif, til reception eller til desserter med frugt".

Ja, eller smadr den og lad de gyldne dråber gå til spilde ...

Hvilket man kan tilføje opleves knapt så smerteligt, når der – som i dette tilfælde – er tale om en alkoholfri flaske.

Nu skal jeg gøre det

Men sådan døber man nu en gang traditionelt et skib, og det ældste kendte billede af en flaskedåb i Norden er P.C. Holms maleri fra søsætningen af barkentinen Ernst Dreyer, som blev bygget i 1869 i det tidligere danske Altona som byggenummer 100 på Ernst Dreyers værft.

Det var med hiv og sving, Josefine kom fri af beddingen. Foto: Berit Hvassum

Flaskedåben kom fra England, hvor i 1600-årene en prins eller en anden person med høj status hældte rødvin fra et stort forgyldt sølvbæger på dækketog gav skibet navn, hvorefter bægeret blev kastet i søen, men på et eller andet tidspunkt i 1700-årene har man så fundet på at knuse en flaske vin på dækket i stedet for, og første gang, en flaskedåb er fundet omtalt, er i 1780.

Nu taler vi 4. september 2021, og Josefine Voss skal have sin ilddåb som skibsdøber.

– Nu skal jeg gøre det, siger hun.

– Nu håber vi, jeg rammer – hermed døber jeg dig Josefine!

Hun sende flasken af sted med et elegant kast, og den svinger i en bue ned og rammer præcist på kølen, som det var meningen, og smadrer i flot stil til folkets jubel og klapsalver.

Josefine, din farfar har arbejdet på båden, siden du var to år, har du fulgt med i byggeriet?

– Ja, han har brugt mange timer om dagen på det, siger Josefine.

– Og vi har selvfølgelig fulgt med i det. Jeg kan ikke huske det, fra jeg var helt lille, men de seneste par år husker jeg jo tydeligt.

Josefine Voss og hendes familie bor i Espergærde, hvor også Mik Voss kom fra, inden han med sin hustru flyttede til Svaneke. Men hans far var den navnkundige Tage Voss, som var læge på Christiansø i 1947-67, og familien har siden haft en hytte på øen.

Der var stort fremmøde på Svaneke Havn til søsætningen af Mik Voss' nye båd. Foto: Berit Hvassum

Det var i 2004, Mik Voss og hustru flyttede, og inden da boede de i Espergærde, hvor han havde Espergærde Bådebyggeri, så at bygge både er skam en metier, han kender til.

– Og så tænkte jeg, at jeg skulle skynde mig at bygge en båd, som jeg kunne fiske lidt fra, siger han.

– Så jeg snakkede med havnefogeden, og han syntes, det var en skidegod idé, så jeg skulle bare gå i gang. Jeg begyndte i et plastikskur lige her, siger han og peger.

– Men så byggede kommunen en bygning, hvor det var meningen, man skulle bygge travaljerne til barken Svanen, som så aldrig blev til noget alligevel, fordi der på en eller anden måde gik ged i det. Så satte jeg min egen båd ind i den bygning i 2005.

Træbåd til salg

I nogle år havde han svært ved finde frem til de materialer og det egetræ, han skulle bruge til sin båd.

– Samtidig er bådebyggere en mangelvare og en uddøende race, men der er stadig efterspørgsel, og lige pludselig fandt de her i byen ud af, at nu var der altså en bådebygger til stede, og så blev jeg engageret i alt muligt, siger Mik Voss.

Det trak ud med din egen båd, fordi du hjalp andre med at lave deres både?

– Ja, jeg lavede alt muligt forskelligt, siger han.

– Og jeg tænkte ikke, at det gjorde noget, det trak lidt ud, men nu bliver jeg sgu 79 år til maj!

Jamen, tillykke med det.

– Ja, det er sgu ikke nogen lykke! Det føles, som om der er flere og flere trin i lejderen, når man skal op og ombord, og lige pludselig kan jeg måske slet ikke mere.

16 år har byggeriet varet. Foto: Berit Hvassum

Men skal du bruge båden til at fiske fra?

– Nej, jeg har jo en i forvejen.

Hvorfor skulle du så have en mere?

– Jamen, den skulle jo være til at fiske fra.

Skal du så ikke ud og fiske fra den?

– Nej, det skal jeg ikke, for nu kender jeg jo så mange her i byen, og der er både i massevis, jeg kan låne.

Hvad skal du så med Josefine?

– Jamen, jeg må se at komme af med den på en eller anden måde.

Vil det sige, at du vil sælge den?

– Ja! Jeg har jo mere end rigeligt i den anden båd, jeg har, og dem, jeg kan låne. Men tiden løb også fra mig i forhold til at bygge den. I starten havde jeg helvedes travlt, skroget var færdigt på under et år, og jeg regnede med, at efter et halvt år til, ville jeg være ude at sejle, men så begyndte jeg som sagt at lave alt muligt andet, og nu er vi derhenne, hvor jeg pludselig måske ikke kan mere. Det er jo skræmmende, at jeg rent fysisk er blevet markant ringere gennem de seneste to år. Det har skræmt mig lidt, siger Mik Voss.

Men han er også både glad og stolt og siger, inden hele seancen går i gang, til Bornholms Tidende:

– Jeg har stået og kigget lidt på båden og tænkt, at det er utroligt, jeg har lavet den. Man bliver helt forbavset! 

"Til næste år"

Søren Hansen (til venstre i billedet), som er christiansøbo og skattet harmonikaspiller, er også mødt op denne lørdag for at se søsætningen af Mik Voss' selvbyggede træbåd.

– Mik er jo også gammel christiansødreng, siger han.

– Og jeg har fulgt med hans byggeri siden 2005. Han har hele tiden sagt "til næste år", "til næste år", "til næste år" – og nu er der så gået 16 år, så det er en stor dag, og derfor skulle jeg da lige ind og se, når han søsatte den.

I spiller begge harmonika og har vel også spillet sammen?

– Ork ja, masser af gange. Det har vi altid gjort.

Er I konkurrenter på jeres instrumenter?

– Nej, det er vi ikke, vi spiller sammen, og der er øjenkontakt, ler Søren Hansen.