Hvordan prøver I at tage hånd om problemet?
– Vi tænker det ind, når vi anlægger nye shelterpladser. Vi har inden for det seneste halvandet år anlagt tre shelterpladser. Det ene har vi placeret et par hundrede meter fra et eksisterende toilet og skiltet hen mod det. På de to andre pladser har vi etableret et primitivt toilet på pladsen.
– Vi løser det vi kan undervejs. Ved at skilte til toiletter eller ved at anlægge et toilet, hvis vi kan skaffe penge til det. Vi har talt om at informere lidt mere ude på pladserne om, hvad god adfærd er i forhold til at lave bål uden at brænde skoven af, at gå på toilettet og tage sit skrald med sig, siger Georg Ask Marker.
– Antallet af mennesker i naturen er i de seneste par år nærmest fordoblet, og så er der kommet nogen ud, som ikke har været vant til det. Så der er noget oplysningsarbejde i det. I udlandet har man et godt udtryk "leave no trace" – at man ikke skal efterlade sig nogen spor i naturen, tilføjer han.