Leder: På spanden i skoven

På den ene side er det vældig glædeligt. Kom der ikke meget andet godt ud af corona, så førte den helt ualmindelige tid mange ud i naturen. Her kunne man så gå og gruble over det nye, mærkværdige liv, der var landet med et smæld – eller slet og ret bare nyde synet af det grønne eller blå.

Og på den anden side...? Jo. Som vi i de seneste dage har rullet op, som var det toiletpapir, har de mange ekstra mennesker i det fri også ført til et frygteligt svineri. Som eksempel tog vi Blykobbe Plantage ved Rønne, men brugt wc-papir flyder også mange andre steder.

Det gør det i øvrigt over hele landet: En ret trist måde at ligne resten af Danmark, skulle man mene, men det bekræfter vel bare, at corona vitterligt har noget at gøre med det her voksende problem.

Mange ekstra mennesker i det fri har også medført et frygteligt svineri. For eksempel i Blykobbe Plantage ved Rønne, men brugt wc-papir flyder også andre steder.

Det lette bud på en løsning er selvfølgelig, at man må have nogle flere toiletter tæt ved shelterpladserne. Det tager bare ikke højde for, at det nu er tilladt at slå sit telt op for én nat ad gangen pr. sted i hele 275 af statens skovområder, heraf også en del på Bornholm.

Desuden er et andet spørgsmål jo, om det overhovedet er ønskværdigt at plastre naturen mere til med toiletter? Nej tak til det, svarer både den lokale naturformidler Georg Ask Marker fra Naturstyrelsen Bornholm og tidligere borgmester Winni Grosbøll, nu i sin nye egenskab af direktør for Friluftsrådet.

Det er faktisk et ret modigt synspunkt, ikke mindst nu, hvor vi har højsæson for svineri i naturen. Men Winni Grosbøll og Georg Ask Marker har jo ret: Jo mere civilisation vi slæber med os ud i det grønne, desto mindre naturlig og grøn bliver naturen. Desuden er der pengene, hvor Marker rejser det helt fornuftige spørgsmål, hvor lille en shelterplads egentlig skal være (og nogle af dem er vitterligt små) for alligevel at skulle have et toilet.

Den farbare vej frem er information. Situationen er den glædelige, at rigtig mange byboer er rykket mere ud under åben himmel i det snart halvandet år med corona. Heriblandt altså en del, det ser vi så nu, der simpelthen ikke ved nok om at færdes i naturen.

Det vil komme lidt efter lidt, hvis vi også fremadrettet får flere mennesker i naturen end før. Flere børnehaver rykker ud i det grønne, og også skolernes stigende brug af udeundervisning vil lære flere af de yngste de jo i virkeligheden enkle spilleregler.

Tilbage står det aktuelle problem med en generation af voksne fra de større byer, først og fremmest. Dem kan vi alle sammen opdrage lidt på, hvis vi nu skulle rende på dem nær et shelter.

Det kan sagtens gøres venligt, sniges ind i en sætning, hvis man først har fornemmet, at man her står med folk, der mangler viden. Hverken kommunen eller staten kan klare ethvert problem, og i det små kan enhver af os gøre en forskel. Særligt på et så simpelt felt som her, hvor budskabet jo kan koges ned til, at man da selvfølgelig rydder op efter sig.