– Vi kan se, at der er en kæmpe interesse for ikke bare økologisk vin, men også naturvine, der er lavet uden kemikalier. Der må jo gerne være tilsætningsstoffer i økologisk vin, så vores vin er skridtet videre, fortæller Maria Gill Larsson, der især har lagt mærke til interessen for naturvine er steget under coronakrisen.
– Holdningsmæssigt så tror jeg, at folk er trætte af de overmanipulerede, industrielt fremstillede fødevarer. Folk vil gerne have noget, der er ordentligt og rent, og måske har coronakrisen givet folk mere tid og ro til at tænke over, hvad der er vigtigt, og hvad man gerne vil prioritere - og det kan jo blandt andet være, hvilke produkter man køber, siger Maria Gill Larsson.
Menukortet på vinbaren vil foruden vin også rumme lidt ost og snacks, men det kommer ikke til at være et spisested, som man kender det fra Provianten, oplyser ejeren. Vinbaren vil samtidig udelukkende have udendørsservering, hvor høje langborde vil blive sat op på kajen. Baren åbner fredag den 15. juli og har åbent hele juli og august.