Leder: Er fødevarestrategien snarere en brandingstrategi?

Leder: Er fødevarestrategien snarere en brandingstrategi?
Foto: Jacob Jepsen
Mandag 25. januar 2021 • 18:15
Af:
Øjvind Hesselager
Mandag 25. januar 2021 • 18:15

LEDER

Nedenstående sætning fra avisens dækning af den bornholmske fødevarestrategi må komme bag på de fleste:

”Bornholm var et bugnende spisekammer frem til 1970'erne. Frugtplantager, fiskere, landmænd og grøntavlere producerede fødevarer, der blev solgt på øen,” lød det – med den for mange nok ret opsigtsvækkende konklusion:

”Landsdelen var, i det store hele, selvforsynende.”

I dag, hvor vi taler meget om den grønne ø, selvforsyning, bornholmsk gourmetmad og oplevelser for turisterne, er situationen en noget anden. 95 procent af bornholmernes dagligvareindkøb er importeret ovrefra. Samtidig har vi en stor eksport af for eksempel svinekød og ost fra Bornholms Andelsmejeri.

Den ambitiøse bornholmske fødevarestrategi, der skal køre i perioden 2017-2025 – iværksat af regionskommunen, landbruget, erhvervslivet, Gourmet Bornholm og lokale aktører fra turisme- og fødevarebranchen – har ganske enkelt ikke prangende resultater målt på konkrete fakta. Samtidigt er en del af pengene bag strategien snart brugt, og flere kasser er lukket i.

 

Spørgsmålet er, om vi risikerer,
at hele strategien kommer til at fremstå
lidt som Kejserens nye klæder,
hvor det lille barn udbryder:
Han har jo ikke noget på!

 

Hvor vi angiveligt var stort selv helt selvforsynende i 70’erne lå selvforsyningsgraden på fem procent i 2014. Hvor stor den er i dag, ved ingen. Det er et af problemerne i den slags strategier, hvor visionerne kan være store, men mængden af sikre data små.

Det skaber et miljø, hvor aktørerne uden videre kan tale strategien op – uden at vi andre egentlig kan se, hvordan det går.

Ingen kan i dag med sikkerhed for eksempel sige, om der reelt skabes job i sektoren. Kun at mulighederne er der. Og at det burde kunne lykkes.

Lad os opsummere: ambitionen om selvforsyning kommer ikke i mål. Vi ved ikke, om der skabes job. Tidligere har vi i avisens dækning vist, at det ikke er lykkes at få bornholmske grøntsager i de offentlige produktionskøkkener. Andelen er nede på cirka 15 procent mod de ønskede 40 procent.

Men noget er lykkedes. Bornholm har her halvvejs gennem strategiens løbetid skabt en fortælling om øen som et madparadis og en iværksætter-ø. Det kan måske veksles til øget tilflytning og turisme, hvilket jo også kan generere øget indtjening.

Men er det en fødevarestrategi – eller snarere en brandingstrategi? Spørgsmålet er, om vi ikke risikerer, at hele strategien, hvis den fortsætter, kommer til at fremstå lidt som Kejserens nye klæder, hvor det lille barn udbryder: Han har jo ikke noget på!

Der er stadig fire år til fødevarestrategien løber ud, men måske er det nu, den skal slutevalueres. For er der overhovedet nogen grund til at fortsætte arbejdet – under det navn – frem mod 2025, når der nærmest ikke er opnået målbare resultater? Når kasserne er tomme. Og når vi sådan set har opnået det eneste sandsynlige resultat af strategien:

At fortællingen er skabt og etableret. Og det bliver næppe meget større målt på konkrete fakta.

FÅ ABONNEMENT