På længere sigt tegner strategien for den grønne mobilitet til gengæld til at blive mere ambitiøs, og den rækker langt videre end blot de busser og biler, som kommunen ejer selv. I løbet af de næste to årtier sigter Bornholms Regionskommune efter at gøre transportsektoren helt emissionsfri. Målet i den nye samlede energipolitik, der også ventes at blive vedtaget torsdag aften, er, at landtransportens årlige udledning på cirka 70.000 ton CO2 skal reduceres til nul i 2040 - hvilket også betyder, at private køretøjer, fra personbiler til lastvogne, skal overgå til el eller alternative brændstoffer senest i 2040. Personbiler står for halvdelen af udledningen, har kommunen beregnet.
”Kort sagt skal alle kunne bevæge sig rundt på øen uden at udlede fossil CO2 uanset transportform,” står der i indledningen til kommissoriet.
Det overordnede mål i kommunens kommende energipolitik er, at Bornholm skal reducere CO2-udledningen med 118.000 ton CO2 i 2040, og landtransporten står for cirka 60 procent. De 118.000 ton svarer til den samlede CO2 -udledning fra fossile brændselskilder som kul, gas og olie. På grund af områdets vigtighed i den samlede klimaindsats besluttede politikerne at trække transporten ud af arbejdet med energistrategien, som stod på i 2020, og i stedet for lave et selvstændigt forløb med grøn mobilitet i år. Det er dét, der nu skal sættes i gang
Kommunaldirektør Johannes Nilsson foreslår at sætte op til 900.000 kroner af til strategiarbejdet. I fagudvalgene har Dansk Folkepartis medlemmer som de eneste stemt imod det foreslåede budget. En stor del af pengene skal gå til eksterne konsulentydelser af forskellig karakter, ligesom pengene kan bruges på konkrete virkemidler, der ”understøtter grøn mobilitet”. I kikkerten har kommunen særlige udvalg for klima og bæredygtighed en samkørsels-app, som det foreslås, at kommunen skyder 400.000 kroner i over de næste fire år. Også udbredelse af delebiler, der kan blive et supplement til den kollektive transport, er på dagsordenen.