Højlyngsstien Etape 2. Ravnedalen – Rutsker Højlyng

Højlyngsstien er en nyetableret vandrerute på 67 kilometer, der fører gennem øens tidligere lyngområder på tværs af Bornholm. Ruten er overalt markeret med små skilte med navnet Højlyngsstien og en pil, der viser vejen.

Den lange rute begynder i Sandvig og fører over Hammerknuden til Hammershus, Slotslyngen og Ravnedalen. Derfra fortsætter den til Olsker, Rutsker Højlyng, Spellinge Mose, Rø Plantage, Almindingen, Bisonskoven, Ølene og slutter med Paradisbakkerne. De rutinerede tager ruten i en strækning og sover undervejs i medbragte telte eller sheltere og spiser deres medbragte mad. Ruten tager tre til fire dage.

Man kan også gennemføre ruten i etaper. En ide kunne være at køre med nogle venner i to biler og parkere den ene ved dagens endemål og med den anden bil køre til turens udgangspunkt. Forrige uge fortalte jeg om etape 1 – fra Sandvig til Ravnedalen. Etape 2 fortsætter derfra ad cykelstien mod Olsker og videre til Rutsker Højlyng, en strækning på 8 km. Bil nummer to stilles på parkeringspladsen ved Rutsker Højlyng, Slettevej 3760 Gudhjem. (Sidevej til Krashavevej). Med den anden bil køres ud til dagens udgangspunkt ved Ravnedalen på Borrelyngsvej. Parkeringsplads på den modsatte side af sidevejen mod Hammershus.

Cykelvejen mod Olsker løber gennem Ravnedalen

Ravnedalen

Borrelyngen med sprækkedalen Ravnedalen blev købt at staten i 1973 for at sikre offentlighedens adgang til det naturskønne område. Der blev fældet træer og udført naturpleje med får og geder for at genskabe det åbne område ligesom i gamle dage. Et stort åbent område med klipper, hedelyng og ener. Sådan så hele øens indre og højtliggende dele ud, inden det blev forvandlet til skov og plantage. Derfor er Ravnedalen ikke bare et malerisk syn, det er også et billede af fortiden.

Fra parkeringspladsen følger man cykelvejen til Olsker. Kort efter ses til højre et lille spor, der fører ud til et stort ældre stenbrud. Selv om det er længe siden arbejdet ophørte, kan man stadig se klippernes rå flader med borehuller.

Senere forenes cykelvejen med Højlynsstien. Følg ruten mod Olsker. Man ser ud over et bakket landskab med åbne marker og små skove. På et tidspunkt passeres Stenløsevej, og ruten går ind gennem en lille skov med en ejendom, hvor marken er udsmykket med 40 store stenskulpturer. Mange af skulpturene har erotiske motiver, og er udført af kunstneren Ole Christensen (1932 – 2000). Derefter fører stien til Olsker.

De bymæssige omgivelser i Olsker er Højlyngsstiens eneste. Resten af den lange rute foregår i naturen eller med landlige omgivelser. Man følger gaden mod højre, kort efter ses cykelvejen på den modsatte side, og den følges mod Rutsker Højlyng. Desværre er der intet skilt med henvisning til Højlyngsstien, men det er den rigtige vej.

Den store rokkesten vejer 20 tons, i vore dage kan den ikke rokke.

Høje bakker og dybe dale

Det nordbornholmske bakkede område er skabt under istiden for 25.000 år siden. Isen kom fra nordøst og medbragte store mængder af ler, grus samt små og store sten, kaldet vandreblokke. Morænen endte som store bakker og dybe dale, og isens smeltevand blev til søer og moser.

Man følger Fåregårds vej til Lyngvej og ser skiltet med Højlyngsstien og en pil. På cykelvejsskiltet står der Almindingen 16.8 km og Spellinge Mose 3.8 km, men forinden fører ruten gennem Rutsker Plantage og den naturfredede Rutsker Højlyng.

Rutsker Plantage

Denne del af øens tidligere lyngområder blev tilplantet af sognet efter 1866. Efter 1930 blev en mindre del af området fredet på grund af ”de på arealerne liggende store vandreblokke fra istiden”, og stedet blev kaldt Rutsker Højlyng. Overalt rager grundfjeldet frem fra undergrunden, og samtidig er der øens største samling af vandreblokke fra istiden, hvoraf de tre kunne rokke. Cykelvejen og Højlyngsstien vil passere den ene rokkesten på 20 tons før etapens endemål på parkeringspladsen ved Slettevej.

En lille omvej i Rutsker Højlyng

Man forlader cykelvejen med Højlyngsstien, følger den markerede rute gennem dele af det naturplejede område og fortsætter gennem regulær blandingsskov. Først passeres den lille rokkesten på 7 tons. Det er mange år siden den ophørte med at rokke, men engang har en stenhugger lavet nogle tegn på stenen. Derefter ses til højre for den afmærkede sti den største af områdets vandreblokke på måske 30 tons. Stenen kaldes for Fabeldyret og kan med lidt fantasi ligne en strandet hval. Allerede i 1940érne mistede den sin evne til at kunne rokke.

Bornholms Regionskommune forsøger at overholde de gamle fredningsbestemmelser og plejer området med fældning af selvsåede træer og udsætning af kreaturer, så der kan bevares et åbent landskab med klipper og lyng. Det er en svær opgave, for mange steder skyder unge birketræer og popler frem. Stien fører ud gennem ledet i hegnet og fortsætter som en mindre skovsti til områdets mærkeligste og største vandreblok, kaldt Stenrøret.

Stenrøret

”Stenrøret” er en meget stor vandreblok, som i modsætning til andre er omgivet af store mængder små runde sten. Stenen er et oldtidsminde, måske fra jernalderen, men af uvis oprindelse. Måske var det en gravplads eller et sted, hvor man ofrede til guderne. Der findes ikke tilsvarende i resten af landet, men i Sydsverige og på Øland og Gotland kaldes denne type for ”Bredarør”. Der er en højtidelig stemning. Nogle ældre bænke fortæller, at der engang har været flere besøgende end i dag, hvor stedet er udenfor øens turiststrømme.

Man følger stien gennem skoven. Der hvor den deler sig til to stier, skal man vælge stien til venstre. Denne sti fører ud til parkeringspladsen på Slettevej. Her findes toilet med drikkevand i hanerne, og der står den parkerede bil.

Derefter køres tilbage til etapens udgangspunkt ved Ravnedalen på Borrelyngsvej. Rigtig god tur.

I næste ugen følger vi etape 3 fra Rutsker Højlyng til Kleven og Spellinge Mose.

”Stenrøret” er en stor vandreblok omgivet af mange små runde sten. Et fortidsminde fra jernalderen af uvis oprindelse. Fotos: Søren P. Sillehoved