Første stop er brandstationen i Rønne, hvor fire frivillige brandfolk tager imod pensionisterne, fortæller om deres arbejde og viser rundt på stationen.
Derfra går turen videre til restauranten i Bornholms Lufthavn, hvor der er kaffe og lagkage. Senest var lagkagen så stor, at den ikke blev spist op, fortæller formand Sven-Erik Sørensen.
Der er afgang fra Nyker Forsamlingshus klokken 14 og hjemkørsel efter eftermiddagskaffen, og så er der sommerferie i Nyker Pensionistforening.