Højlyngsstien fra Hammeren til Ravnedalen

Højlyngsstien er en nyetableret vandrerute gennem øens ældre højtliggende lyngområder. Stien begynder på Hammeren og fortsætter gennem Slotslyngen til Rutsker Højlyng, og derfra til Rø Plantage, Almindingen med Bisonskoven, Ølene og ender i Paradisbakkerne. Den samlede rute er 67 kilometer og fører gennem de tidligere vidtstrakte lyngarealer med høje bakker og dybe sprækkedale. Efter danske forhold gennem øde områder med stejle klippepartier.

Med midler fra regeringens aftale: Sommer i naturen 2020, har Bornholm således fået en vandrerute på tværs af øen. Den indgår samtidig i projektet Bornholms Grønne Bølge, som skal forbinde øens rekreative natur på Midtbornholm, fra Hammeren i nord til Dueodde i syd. Samtidig skal stien styrke Bornholms image som en vandretursdestination og få flere bornholmere ud i naturen. Stien er skabt i et samarbejde med Naturstyrelsen, Bornholms Regionskommune, Landbrug og Fødevarer, Destination Bornholm og Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm.

Fra regeringsaftalen anvender Naturstyrelsen 400.000 kroner til markering af stien og skilte, samt faciliteter som shelters, lejrpladser, toiletter og rydning af træer på enkelte strækninger. Stien går primært på skovstier og grusveje. Uden for de statsejede og kommunale arealer må man vandre på cykelveje og enkelte steder på veje med asfalt. Kun gennem Olsker foregår turen i bymæssige omgivelser, resten af ruten er i naturen eller med landlige omgivelser.

Højlyngsstien blev allerede sidste efterår anvendt af mange besøgende, især yngre mennesker, måske fordi coronaen havde hindret dem i rejser til udlandet, og på Bornholm var naturen anderledes. I 2021 har endnu flere taget den lange rute, også mange ældre der dog har taget den i kortere etaper.

Langs ruten er der anlagt mange primitive shelters, nogle steder med toiletter og vand, andre steder uden. Derfor må man tanke vand undervejs. De mere rutinerede tager turen i et stræk, sover undervejs og spiser deres medbragte mad. På Facebook skriver nogle, at de har lavet aftaler med deres pensionater om afhentning på ruten (mod betaling) og retur den næste morgen til den videre tur.

Alle, som ønsker en kortere dagsrute, kan gøre det med gode venner og to biler. Den ene parkeres ved turens endemål, mens den anden bil køres til rutens udgangspunkt.

Gården Hammersholm ejes af staten, de ældste dele er fra 1700.

Historien om Højlyngen

Gennem det meste af middelalderen var store dele af øens højtliggende områder en udmark med klipper, lyng og ener. Der kunne ikke dyrkes jord, men området blev anvendt til afgræsning af kreaturer. Man rev lyng om efteråret til vinterens brændsel, og man hentede tørv i moserne.

Fra gammel tid tilhørte området kongen, men blev brugt af bornholmerne, som kaldte det "Alle mænds ret". Fra 1800 blev en del tilplantet med navnet Almindingen, mens resten af lyngen fra 1866 blev tildelt øens sogne, som skulle plante skov på arealerne. Derfor har de mange skove fået navne efter sognene, blandt andet Rutsker Plantage, Aaker Plantage og Klemensker Plantage.

Den første etape går fra Hammerknuden til Ravnedalen, der udgør en samlet strækning på otte kilometer. Her parkerer man ved Sandvig Strand. Her er opsat et stort skilt med kort over ruten, og en pæl med en pil fortæller, at det er Højlyngsstien. Derfra følger man skiltene over Hammeren. Den anden bil parkeres på den store parkeringsplads ved Ravnedalen på Borrelyngsvej, overfor nedkørslen til Hammershus.

Man følger bare skiltene over Hammerknuden og derfra ned til Hammersøen og stien rundt om Opalsøen. Her er den første shelter, da der hele sommeren er mange fritidsaktiviteter med tovbane, klippeklatring og andet. Man følger bare skiltet ved den vestlige ende af Hammersøen, hvor stien fører op til landevejen. På dens modsatte side fører stien op til gården Hammersholm, der er ejet af staten, og hvor det ældste af gården blev anvendt af Hammershus. Stien fortsætter i skovkanten til stenbruddet Moseløkken, og kort før det viser et skilt vejen gennem skoven mod Hammershus. Ude på de åbne marker er der fundet tusindvis af helleristninger fra bronzealderen.

Stien udmunder overfor handicapparkeringen og turistbussernes holdeplads. Her er offentlige toiletter og drikkevand. For at følge Højlyngsstien skal man gå mod højre til de offentlige bussers holdeplads og derfra viser et skilt vejen mod Hammershus og den gamle stenbro. Naturligvis skal man opleve Hammershus, men det må blive en anden gang, der er endnu lang vej til dagens endemål ved Ravnedalen.

Paradisdalen, Troldsbjerget og Slotslyngen

Ved Slotsbroen åbner man låget i hegnet til venstre og går forsigtigt ned af den stejle bakke til bunden af dalen. Derfra følger man dyrehegnet mod venstre. Stien fører op gennem en meget smuk og ukendt sprækkedal med navnet Paradisdalen. Undervejs bemærker man de mange store nedfaldne klipper, der grundet erosion har løsrevet sig og faldet ned. De kaldes geologisk for ur. Om foråret er der mange blomstrende anemoner, hvide, blå og gule. Det meste af sommeren myldrer det med røde skovsnegle i fugtigt vejr.

Stien fører op gennem den smukke sprækkedal og videre gennem naturskoven med avnbøg og ældre egetræer. På et tidspunkt fører stien gennem et egetræ med mange stammer, der skal man sno sig, hvilket forøger stemningen af urskov. Herfra følger man stien op mod højdedraget Troldsbjerg, hvor en ældre bænk fortæller, der engang har været en smuk udsigt til Hammershus, men i dag har træerne ødelagt udsynet. Man følger forsat skiltet gennem den skovbevoksede del af Slotslyngen og kommer frem til cykelvejen. Den følges til venstre langs smukke enge og moser, og man følger stien op til Borrelyngsvej.

Paradisdalen er en smuk men ukendt sprækkedal nær Hammershus.

Ravnedalen

På den modsatte side af landevejen fortsætter Højlyngsstien på kanten af Ravnedalen. Et smukt område med en sprækkedal, lyng og ener. Især når lyngen blomstrer fra juli til september. Stedet ejes af staten og afgræsses af får og geder, som skal holde træerne nede for at bevare det åbne areal. Sådan så Højlyngen ud for 500 år siden og for 3000 år siden i bronzealderen. Her er anlagt en primitiv teltplads og flere shelters med tilladte bålsteder. På et tidspunkt passerer stien en gulkalket bygning med høj skorsten. Mange tror, det er et silderøgeri, og selvom den ligner, så var bygningen en smedje til reparation af stenhuggernes redskaber. Der er flere ældre stenbrud i området. Stien følger et gammelt stengærde og ender ved cykelvejen, og derfra fører Højlyngsstien videre mod venstre til Olsker.

Da denne etape ender i Ravnedalen, skal man følge cykelvejen til højre, og kort efter er man på parkeringspladsen med den ventede bil. Rigtig god tur.

Det næste naturstof handler om Højlyngsstien etape 2. Fra Ravnedalen over Olsker til Rutsker Højlyng.

Ravnedalen er en smuk og fredet sprækkedal med klipper, lyng og ener.