Men hvad laver en svane alene ved Maskingaardens sø? Det kan være svært at sige, og måske må vi leve med, at vi aldrig får det rigtige svar, men Carsten Andersen har et bud. Han er formand for Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling på Bornholm, og Carsten Andersen kender ganske udmærket til svanen. Det er nemlig et ganske enestående tilfælde, der går rundt om søen.
– Jeg har set den mange gange, og jeg kan fortælle, at det er en sangsvane. Det er ganske usædvanligt på vores breddegrader. De holder til længere nordpå i det nordskandinaviske og sibiriske. De kommer her normalt kun på træk, og vi ser dem normalt om vinteren, siger Carsten Andersen, der har nydt godt af, at han kan tage en masse billeder af den ellers sjældne fugl, som ellers er svær at fotografere, fordi den er så sky.
– Den her står bare og glor på én, siger Carsten Andersen.
Sangsvanen kan kendes på det karakteristiske gule næb. Den kan flyve, som alle andre svaner, og det er en meget sky fugl, hvorfor den derfor kun opholder sig længere nordpå, hvor der er mere mennesketomt. Ikke desto mindre er det derfor mærkeligt, at den står mellem biler, maskiner, cykler og mennesker på Haslevej. Spørgsmålene til Carsten Andersen hobede sig op. Ikke mindst skulle Tage Kofods udsagn testes: Har vi med en særdeles kræsen sangsvane at gøre?
Carsten Andersen har fulgt sangsvanen i lang tid. Derfor har han også et godt bud på, hvor lang tid den efterhånden bornholmske sangsvane har været her. Han mener, at den har boet der i halvandet år, mindst.