Hans Peters liv var præget af velstand og vemod

Hans Peters liv var præget af velstand og vemod
Hans Peter Thorsen overlevede Rocky Mountains feberen, men ikke den spanske syge.
SLÆGTSFORSKNING | BORNHOLM | ABONNENT | 6. JUL 2021 • 20:02
Af:
Dorte Kofoed
journalist
slægtsforsker
SLÆGTSFORSKNING | BORNHOLM | ABONNENT
6. JUL 2021 • 20:02

Længslen efter et bedre liv har altid ligger dybt i os mennesker, og Hans Peter Thorsens livshistorie illustrerer glimrende, hvordan de udvandrede bornholmere knoklede for at opnå drømmen, og hans alt for tidlige død trækker spor her hundrede år efter.

 

Bornholmerdrengen Hans Peter Thorsen og vestjyden Jensine Kristine var godt i gang med deres nybyggerliv i Bear River City ved århundredeskiftet. De havde begge forladt Danmark til fordel for deres tro og større frihed i Utah.

Både hus, familie og deres farme voksede – og med tiden blev der også råd til en Ford T. Huset blev bygget til med mange værelser og en flot veranda. Det var med andre ord et af de bedre huse i byen. Den fattige barndom i Arnager var langt væk. Dog havde de endnu ikke nogen telefon selv. Det havde ellers været praktisk, når der var så mange børnefødsler.

Når tiden var op over, så havde familien Thorsen en aftale med en jordemor i den nærliggende by Brigham City. Her var der en butik, hvor du kunne købe alt fra petroleum til dagligvarer, og det var også her, at der var en telefon, hvor man kunne ringe til jordemoderen. Når hun så fik et opkald, så gjorde hun klar til den kommende fødsel. Hvis det var om natten, så måtte butiksejeren vækkes og derefter ringe til jordemoderen. I 1902 havde Hans Peter udvidet sin gård og fårebedrifterne og havde været i stand til at købe en god lille hoppe med en vogn. Dette gjorde det lettere at tage ture til byen eller at besøge folk omkring Bear River City. Og hoppen var meget hurtigere, end arbejdshestene, der trak landbrugsmaskinerne.

Det gik godt for familien Thorsen, men sådan skulle det ikke blive ved. Hans Thorsen havde aldrig været syg en dag i sit liv. Han mente dybest set, at sygdomme var noget pjat. I foråret 1905 arbejdede han i et område, hvor han blev bidt af en inficeret flåt. Resultatet var den frygtede ”Rocky Mountains fever” som gav et plettet udslæt over det meste af kroppen og som typisk kom fra kvæg og får.

Det var først, da hans søn Albert brækkede sin arm, og en læge blev tilkaldt til hjemmet, at Hans Peter blev undersøgt, og lægen insisterede på, at han skulle gå i seng. I flere uger lå Hans Peter syg med høj feber, og der var frygt for, at han ikke skulle overleve sygdommen.

Hans Peter kom sig over sygdommen, men hans hjerte var beskadiget, sagde lægerne. Og ham som altid havde elsket at arbejde måtte derefter fungere mere som en supervisor, som instruerede andre i at udføre de tunge opgaver

I årene der gik, var Hans Peter meget aktiv med projekter, som var til gavn for byen. Han var med til at bygge og sponsorere byens store forsamlingshus, som blev kaldt for ”The operahouse”. Og han var med til at grundlægge byens park og mange af de træer, som kan ses i dag blev plantet af ham.

Han hjalp også en del danske familiemedlemmer med penge, så de kunne rejse til Utah. Heriblandt hans fætter Fred, som var søn af hans mors yngste søster Cecilie Christine Thorsen.

Fred ankom til Bear River City i 1909 og var lidt af en ballademager. Samme aften som Hans Peter og Jensines femte barn, Clifford Franklin, kom til verden var byen på den anden ende, fordi Fred var forsvundet.

Fred skulle sørge for at tage køerne hjem for natten fra flodbredden i nærheden af byen, men der kom ingen Fred og køer hjem. Nogen tog ud for at undersøge det, og her fandt de Freds tøj på flodbredden. De frygtede straks, at han var gået i vandet for at svømme og var druknet. Derefter begyndte naboer og venner at trække efter ham i floden, indtil en lokal mand hørte om det og kunne fortælle, at de ikke skulle bekymre sig. Han havde været i hans butik og købe nyt tøj og debiteret det hele på Thorsen-kontoen. Han ville bare skræmme lidt.

Fred var mindreårig og Hans Peter var hans værge, som hans mor havde insisteret på, at de skulle tage sig af, men han lavede for mange problemer. Så derfor endte det med, at der blev sendt penge til Freds mor, og så kom hun også til Utah. Det endte dog godt for Fred, som senere giftede sig med en fin pige og blev en lovlydig borger, som senere flyttede til Californien.

Sylvia blev kun 15 år gammel, da hun ulykkeligvis døde efter en drukneulykke.



1915 var endnu et år med glæde og sorg. Datteren Sylvia var vokset til en smuk ung dame på 15 år og var familiens stolthed. Hun var dimitteret fra grundskolen med det højeste gennemsnit i amtet efter at have afsluttet 8. klasse. Hun var startet på et katolsk gymnasie i byen, og her havde pigerne en dag fået lov til at tage på picnic ved floden Weber River ved Brigham City. Pigerne ville køle sig af og soppede lidt i det kølige vand, da en af dem blev trukket ned, fordi bunden havde løsnet sig. Sylvia prøvede at hjælpe hende, men hun blev selv trukket ned under nogle træstammer og druknede ulykkeligvis. Den 31. maj 1915 døde Sylvia, begravelsen var den 3. juni, og den 6. juni kom Sylvias lillesøster til verden. Hun kom til at hedde Evelyn Sylvia Thorsen.

I 1919 var 1. verdenskrig overstået, og da soldaterne kom tilbage fra Europa var den spanske syge med som blind passager. Det betød, at mange i byen blev smittede inklusive drengene i familien Thorsen. Jensine forsøgte forgæves at få Hans Peter til at holde sig væk fra hjemmet, fordi hun vidste, at han havde et svagt hjerte. Men det var forgæves. Hans Peter blev smittet, og han døde efter kort tids sygdom den 7. marts 1919.


Familiegravstedet hvor navnet er ændret til det mere amerikanske Thorson.

Hans Peter nåede aldrig at lære sin sidste søn at kende. Howard Hans Peter Thorsen blev født den 4. november 1919. Otte måneder efter hans far døde.

Artiklen bygger på Edna Thorsens erindringer. Hun var datter af Hans Peter og Jensine Thorsen.

 


Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, som hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien ”Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske. Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: dortekofoed67@gmail.com