Hagemyr – et landskab i forandring

For nogle år siden genskabte Naturstyrelsen mosen Hagemyr. De gamle grøfter blev fyldt med jord, nåletræerne blev fældet, og mosen blevet genskabt med sine åbne enge, blomster, fugle og frøer.

Hvordan så det bornholmske landskab og naturen ud for 200 år siden. Det vi i dag kender som Almindingen var ingen skov, men et højtliggende område med lyng, sprækkedale, moser og søer. Fra ældre tider var området ejet af kongen, de bornholmske bønder mente, det var 'alle mænds ret' og anvendte lyngen til græsning for kvæg og får om sommeren. Fra 1800 blev det ved lov bestemt, at dele af 'Højlyngen' skulle plantes med skov. Skovrider Hans Rømer plantede især ædelgraner. Efter skovriderens død i 1836 udvidede hans efterfølger Almindingen mod øst med nye plantager. Det skabte en revolution for den gamle hede.

I vore dage sker der igen en revolution i Almindingen. De gamle nåleskove skal fældes og ældre moser genskabes. Dele af Almindingen skal være urørt skov uden produktion. Træerne skal voksne og dø naturligt for at skabe en rigere natur med flere insekter, svampe og fugle. Andre områder af Almindingen skal være naturnationalpark med udsætning af flere bisonokser eller kronhjorte og elge. Ændringer der ligeledes skaber en revolution for Almindingen.

Juni er tiden for utallige smukke blomstrende digitalis – også kaldt fingerbøl. Foto: Søren P. Sillehoved

Hagemyr

Engang var Hagemyr en større mose under højdedraget Ormekul med lyng og hugorme. Efter 1843 blev der plantet skov, især nåletræer og mosen blev drænet væk med grøfter.

For nogle år siden genskabte Naturstyrelsen mosen. De gamle grøfter blev fyldt med jord, nåletræerne blev fældet, og mosen blevet genskabt med sine åbne enge, blomster, fugle og frøer. Både grøn frø og løvfrøerne vendte tilbage, deres stemmer kan man høre om natten i maj og juni.

I dag yngler den gråstrubede lappedykker i Hagemyr. Der er flere par grågæs, ynglende traner og ænder. Store fiskeørne ses om sommeren, måske vil de sjældne rovfugle yngle. Der er også mange smukke blomster omkring mosen. Ude i mosen ses pileurten med sine lyserøde blomster, og på engen vokser der kæruld med hvide totter. Mange flotte fingerbøl, kaldet digitalis, ses blomstrende langs skovstien i maj-juni, der bliver afløst af den violette gederams. Der er meget smukt. Naturen minder lidt om en svensk myr.

Et rådyr ses i kanten af mosen, klædt i sin tykkere og varmere vinterpels. Foto: Søren P. Sillehoved

Vandretur i november

Hagemyr findes i den nordøstlige del af Almindingen. På landevejen Rønne-Svaneke kører man mod Østermarie, og kort efter Almindingens ophør går sidevejen Nydamsvej mod højre. Den følger man til anden sidevej på højre hånd, og man parkerer med forsigtighed langs vejen. Derefter følger man skovvejen kaldt Kilderiks Stræde omkring 500 meter til Hagemyr.

Fuglesangen er med efteråret afløst af stilhed. Over mosen svæver en tavs musvåge og to store sorte ravne. Nogle grågæs ses i mosen, kort efter flyver de væk, måske ud til de lave vandområder syd for Nexø, hvor andre grågæs overvintrer. Skjult af en busk lister et rådyr ud på engen, klædt i sin nye gråbrune vinterpels. Da den også er tykkere, beskytter pelsen bedre mod kulden, samtidig har rådyret indstillet maven til mindre føde.

Efter behov kan man returnere den samme vej eller fortsætte ad den lige skovvej. Kort efter kommer et vejkryds, den tværgående vej kaldes Jagtsporet. Følger man fortsat vejen sydpå, foregår turen gennem nåle- og egeskov. Om sommeren er der mange kantareller i skovbunden, måske kan man under nåletræerne stadig finde de velsmagende tragtkantareller. Nogle store myretuer ses under granerne, myrerne er forsvundet ned til bunden af den varmere tue. Øverst i myretuen er der to små åbninger. Fra den ene kommer den sure lugt fra tusinder af myrer opad med undertryk, den anden åbning sender med overtryk den friske luft nedad. Ligesom et klimaanlæg.

En stor myretue i skoven. Myrerne opholder sig om vinteren nede i bunden af den varmere tue. Foto: Søren P. Sillehoved

Nye oplevelser i skoven

Skovvejen fra Hagemyr udmunder på Rømervej, og den er samtidig cykelvej mod Paradisbakkerne. Vores rute går mod højre, og havde man fulgt cykelvejen mod venstre, ville man kort efter se et sumpet hul i skovbunden. Det kaldes 'Hjortesølen'. I ældre tider lå kronhjortene ofte og sølede sig i mudderet. Bornholms sidste kronhjort blev skudt i 1786.

På den modsatte side af Rømersvej ses dyrehegnet til bisonokserne. De nye planer vil gøre hegnet større, men endnu er de ikke kommet længere end til tegnebordet. På tilbageturen følger man første sidevej til højre, kaldet 'Røverkærsvej' og kort efter passeres et åbent område med mose og enge. I skovkanten mod sydøst er der stadig rester af volieren, hvor der i 1964 var 28 store svenske hønsefugle af tjur, som skulle slippes ud i naturen for jagtens skyld.

Nogle var syge ved ankomsten, de smittede de andre, forsøget mislykkedes. Det var ikke første gang med tjur på Bornholm. Mange gange tidligere havde øens jægere prøvet at udsætte tjur, man havde endda flere steder på øen udplantet tyttebær, der om sommeren er tjurens vigtigste føde. Nogle tjur blev skudt, andre døde naturligt, tjuren er fortid, tyttebær vokser stadig flere steder.

Skovvejen passerer Jagtsporet, og ved den næste sidevej går man mod højre, møder Hagermyr og følger vejen langs mosen tilbage til udgangspunktet efter tre kilometers vandretur i en ukendt natur. God tur.

Stien passerer bisonhegnet – måske ses en flok af de flotte store dyr. Foto: Søren P. Sillehoved

Fremtiden?

Hvis de nye planer om en naturnationalpark bliver realiseret med et endnu større hegn og flere udsatte dyr, kan man forestiller sig dette scenarie: De større skovveje vil blive udvidet til køreveje for biler. Flere steder i det store område er der etableret indgangsporte med færiste og store skilte, der byder publikum velkommen. Hvor der er store chancer for at se kronhjorte eller elge, har man opført platforme med skilte, bænke og borde. Ved udvalgte steder er der parkeringspladser med fine gangbroer, så publikum kan opleve nogle store myretuer eller særlige planter. Måske til steder hvor man i sæsonen fodrer vildsvin. Sådanne planer vil blive en endnu større revolution for Almindingen.