Bornholm skal sælge idé til stor fond

Treparten vil have sammenhængende natur fra nord og til syd. Og det er Novo Nordisk Fonden, de vil bejle til, for at få det betalt.

I fremtiden skal der strække sig natur fra Bornholms spids, ned gennem Almindingen og hele vejen til Dueodde.

Sådan lyder planerne i hvert fald, hvis man spørger parterne, der skal diskutere, hvordan Bornholms arealer fremover skal udnyttes.

Ideen om sammenhængende natur, der skal strække sig ned gennem Bornholm, er ikke ny. Planen bliver kaldet Den Grønne Bølge, og den har egentlig ligget på kommunens bord i flere år, men nu har bølgen af natur fået nyt liv i forbindelse med arbejdet i den lokale grønne trepart.

Det skyldes, at der nu kan være penge på vej til at realisere den grønne drøm, forklarer Michael Stoltze, der sidder med rundt om bordet i den lokale trepart på Bornholm for Danmarks Naturfredningsforening Bornholm

– Det er et projekt, der ligger og venter på, at der er finansiering. Man kan ikke realisere det med at tage områder ud uden penge. Der skal bruges mange penge på tinglysning af aftaler, hvis man skal skifte over til natur, eller til opkøb af jord. I den grønne trepart er der midler til det, forklarer han.

De midler, som Michael Stoltze hentyder til, er fondsmidler. Og her har den lokale trepart flere gange nævnt Novo Nordisk Fonden. Fonden har nemlig offentliggjort, at de vil give 10 milliarder kroner over de næste 10 år til projekter, der særligt har fokus på natur og biodiversitet. Projekterne går også under navnet signaturprojekter.

– Signaturprojektet er ikke nødvendigvis Den Grønne Bølge, som den er planlagt nu. Det kan være, at der kommer mere på, men det kan også være, at vi tager noget ud. Det er et signalprojekt, hvor man hejser flaget og siger, at det her er noget, som vi kan på Bornholm. Hvis det bliver realiseret, så er det noget, som Bornholm bliver kendt for.

For at fingrene i fondsmidlerne handler det altså om at kunne sælge et særligt projekt, der har fokus på sammenhængende natur. Og her har Bornholm noget helt særligt at byde på, mener Michael Stoltze.

– Det er blandt andet de højtliggende klippeområder og at kunne skabe en bølge af sammenhængende natur fra nord til syd. Det er sådan nogle overskrifter, som kan sælge. Og det er det projekt, som fagligt vurderet vil give allermest her på øen i forhold til biodiversitet, klima, kvælstof samt mere og renere vand.

Kortet blev vist i 2020 i forbindelse med en målgruppeanalyse om Bronholms Grønne Bølge. Illustration: Bornholms Regionskommune

Lange udsigter

Novo Nordisk Fondens pengepulje er flere gange blevet nævnt af Bornholms lokale trepart. Men ifølge skovrider i Naturstyrelsen, Søren Friese, der også sidder med i den grønne trepart på Bornholm, så kan pengene til et signaturprojekt komme fra flere sider.

– I virkeligheden bliver det måske et kludetæppe af forskellige fonde, der dækker forskellige dele af sådan et projekt. Men da der ikke er lavet sådan nogle signaturprojekter endnu eller bevilliget penge til dem, så er vi jo alle sammen på jomfruelig grund. Så vi skal finde vores vej ind i det, siger han.

Han påpeger, at det er et projekt, der kommer til at strække sig over lang tid.

– Hvis jeg skal være fræk, så håber jeg, at det er et projekt, der næsten aldrig stopper. For hvis vi skal starte et arbejde med at skabe sammenhængende natur på over 1000 hektar i det område og udvikle det for turister og dem, der bor der, så er det ligesom en kæmpestor lokal plan. Det kommer til at tage lang tid, og sådan skal det også være. Det er godt, at forandringer tager tid, for det hjælper folk til at sænke skuldrene lidt og gå positivt ind i det og gradvist få en fælles forståelse af, hvad vi gerne vil, siger han,

Også selve processen, som treparten på Bornholm er gået i gang med, kommer til at kræve tålmodighed.

– Først skal vi blive enige om, hvad det er for et område, som vi gerne vil arbejde med. Derefter skal vi have snakket med de lodsejere, der bor i området, så de ikke bliver alt for overraskede. Og så skal der laves en forundersøgelse, som skal gøre det realistisk at opnå de mål, som vi vil med signaturprojektet. Og så nærmer vi os en ansøgning, forklarer Søren Friese.

Har I en idé om, hvor mange lodsejere, I skal ud til?

– Nej, for vi har ikke defineret området endnu, så det ved vi faktisk ikke. Men hvis det er et stort område, kan det jo godt blive mange, svarer han.

Hvad skal de lokale grønne treparter?

Der er nedsat 23 lokale treparter, der skal udarbejde en omlægningsplan inden for kommunegrænsen. Planen skal stå klar ved udgangen af 2025. Kommunernes arealomlægning skal indfri kvælstofindsatsbehovet fra aftalen om Grøn Trepart.

Hvorfor er Bornholm speciel?

Bornholm er på nuværende tidspunkt fritaget fra kvælstofkrav. Det skyldes, at Bornholms kvælstofudledning i Østersøen er vurderet til at være minimal sammenlignet med nabolandene Sverige og Tyskland. Kvælstofkravene vil derfor først træde i kraft på Bornholm, når nabolandene skal levere tilsvarende.

Hvem sidder med i Bornholms lokale grønne trepart?

Kommunalbestyrelsen: Jacob Trøst (formand), Helle Munk Ravnborg (suppleant)
Danmarks Naturfredningsforening: Michael Stoltze og Helle Bay Eriksen
Landbrug og Fødevarer: Lennart Westh og Rasmus BrunkeNaturstyrelsen: Søren Friese