Frivillige kræfter laver bypark

Frivillige kræfter laver bypark
Poul Holm og Christian Grønbjerg fra Kønnere Klemensker i fuld sving med at plante et læhegn for at skærme mod den barske vestenvind. Nu er der plantet syrener, spiræa, duftende jasminer, bornholmsk røn, lindetræer, sommerfuglebuske, tre små egetræer, dronningebuske, æbletræer, og der bliver sået en kommende blomstereng. Alt sammen til glæde for hele byen, fortæller borgergruppen. Privatfoto
NOTITS | KLEMENSKER | Torsdag 28. oktober 2021 • 18:58
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | KLEMENSKER | Torsdag 28. oktober 2021 • 18:58

Borgergruppen Kønnere Klemensker har været i aktion i dag. Målet var at lave en bypark på det grønne område ved Klemensker Skole, som er opstået, da Bornholms Regionskommune rev de forfaldne skolebygninger ned.

BRK har aldrig færdiggjort området, men har nu givet borgergruppen lov til at genplante, hvor der tidligere har stået hæk eller buske. Det har 10 frivillige haft travlt med at gøre i dag, oplyser Christine Holst, der er sherif for gruppen og tovholder på projektet.

I alt er der blevet plantet omkring 100 buske og træer, som er blevet sponseret af Margit Busk, som er enke efter hele byens træmand og frivillige "vicevært", Jens Busk. Hun har nemlig ønsket at ære sin mands minde ved at færdiggøre byens have, som Jens var dybt involveret i, oplyser Christine Holst.


Kønnere Klemensker består af:

Poul Kjøller, Benny Andersen, Christian Grønbjerg, Elsebeth Pedersen, Bjarne Sørensen, Gert Kofoed, Poul Holm, Bjarne Reimer, Rasmus Reimer, Kim Hansen, Ulf Rønne Hansen, Annie Blankensteiner, Margit Busk og Christine Holst.



FÅ ABONNEMENT