Salon Bell i Rønne har haft ekstra travlt ved telefonerne og gør, hvad de kan, for at klemme folk ind i kalenderen.
– Omkring 20 om dagen ringer hertil. Det er folk, som jeg ikke kender, der er desperate efter at få en tid. Vi har stået her et par timer længere end normalt de første par dage. Vi har også slettet vores lukkedag indtil videre, siger Merete Bell.
Inddrog fridagene
Det er ikke kun Salon Bell, der har droppet den faste lukkedag. Det har de også gjort hos Brogade Salonen i Nexø, som normalt holder lukket om mandagen.
– Herudover har vi ekstra åbent én time hver dag plus to timer på lørdag. Så der er vildt travlt, men det er ingenting i forhold til sidste nedlukning, men der var vi også kun to, nu er vi tre, siger Rachel Weinreech.