Fra Almindingen i nord til Udkæret i syd

Højlyngsstien Etape 5. Højlyngsstien er en nyetableret vandrerute på 67 kilometer gennem Bornholms tidligere lyngområder på tværs af øen. Ruten begynder i Sandvig og fortsætter over Hammerknuden til Hammershus og videre gennem Slotslyngen, Ravnedalen, Rutsker Højlyng, Rø Plantage, Almindingen og fra Ølene til Paradisbakkerne i øst.

Ruten er alle steder markeret med små gule skilte og teksten Højlyngsstien. En pil viser den rigtige vej.

Rutinerede vandrere tager turen i ét stræk, det tager 3 – 4 dage, hvor man sover undervejs i egne telte eller sheltere og spiser den medbragte mad. Stien er siden efteråret 2020 blevet meget populær, især af yngre mennesker. Den lange rute kan sagtens gennemføres af mindre rutinerede i små etaper, sammen med nogle gode venner og to biler. Den ene bil køres til turens endemål og parkeres, den anden køres frem til udgangspunktet.

Femte etape

Sidste uge begyndte og endte turen i Rø Plantage det samme sted – Søndre Borgedals Hus på Sigtevej 14, 3760 Gudhjem. Fra Rø Plantage følger Højlyngsstien cykelvejen langs åbne marker på kanten af Klemensker og Nyker Plantage, det er derfor mest praktisk at begynde turen gennem Almindingen fra Bolsterbjergvej. En kilometer øst for Restaurant Bolsterbjerg findes et mindre højdedrag og en parkeringsplads, hvor turen begynder. Lokaliteten kaldes Bompebakken og strækningen herfra gennem Almindingen til endemålet ved Udkæret er fem kilometer, hvor den anden bil parkeres. Adressen er Springbakkevej, 3700 Rønne. En mindre sidevej fører mod venstre til parkeringspladsen, et nyt fugletårn, flere sheltere og en overdækket bålplads. Udkæret er en af øens bedste fuglemoser.

Stien fra udgangspunktet kaldes Jagtvej. Men for at finde Højlyngstien må man følge Bolsterbjergvej til venstre nogle hundrede meter til en lille skovsti på højre side af landevejen. Her ses skiltet med Højlyngsstien og en pil viser vej. Derfra følger man sporet, til stien på ny ender oppe ved landevejen, hvor et nyt skilt på den modsatte side af vejen viser Højlyngsstien, med pilen der viser vej.

En af de to bevarede vildsten i Almindingen. Her med indhugget navnetræk for Christian den 6. (1699 – 1746).

Smukke og ensomme skovmoser

Ruten fører en langs udkanten af Almindingen, et sjældent besøgt område, hvor der findes flere skovmoser. Den første kaldes Vettemose, en smuk sortvandet skovsø omgivet af træer, der spejler sig i vandet. Kort efter ses til venstre et nyt mærke, og følger man pilen ses den næste skovmose, med sit mærkelige navn Puggekullekær. Måske har den første mose fået navnet efter trolde, vetter, mens det andet udtales som det bornholmske navn for en frø, en pugga. Den rigtige årsag til navnet har noget med bumser at gøre. Mosens omgivelser af små klippetoppe kan ligne de røde filipenser på unge mennesker.

Ruten passerer Jagtvej, og lidt til venstre inde i nåleskoven ses en oprejst sten med teksten C6. Det er en af skovens to bevarede vildtsten og C6 hentyder til Christian den 6. (1699 – 1744). Allerede i 1600 blev de danske kongers jagt efter kronhjorte markeret med egepæle. Da de efterhånden rådnede op, blev de afløst af store sten med danske kongers navnetræk. I vore dage er to bevarede ved Jagtvej, den ældste med F4 (Frederik den 4.).

Når man følger ruten passerer den en af Almindingens store seværdigheder, rokkestenen. I virkeligheden er den en stor vandreblok på 14 tons, som isen medbragte under den sidste istid. På Bornholm findes der tusindvis af store vandreblokke, men kun nogle få blev berømte for at kunne rokke, denne er den mest aktive, selv om den kan ligne en lille bil.

Når man følger ruten ad rokkestens vej til landevejen, ses på højre side af skovvejen en ny vandreblok.

Kongeborgen Lilleborg er anlagt i 1149, allerede hundrede år efter blev den stormet og nedbrændt.

Kongeborgen Lilleborg

Ved landevejen går man tværs over, følger rutens markeringer mod Lilleborg og opad til ruinerne af borgen. Lilleborg blev bygget af Kong Svend i 1149, allerede i 1259 blev den stormet og nedbrændt af den vendiske fyrst Jaromar fra Rûgen efter ordre fra biskoppen i Lund. Borgen var slet ikke så lille endda, navnet skyldes bare, at biskoppens Hammershus var større. Til gengæld havde Lilleborg Danmarks ældste ruder med glas og smukke udskårne karme. Senere undersøgelser har vist, at det har været en boplads siden oldtiden.

Man følger stien langs borgens mure og ser ud over søen. I middelalderen udgjorde søen en stor voldgrav rundt om borgen, halvdelen blev drænet væk, da man omkring 1830 anlagde landevejen gennem Almindingen.

Stien ender ved en trappe ned til søen, derfra fortsætter man over den lange bro til søens modsatte side.

Rytterknægten og Kongemindet

Ruten går derefter ad stejle stier op over skrænterne og videre til øens højeste punkt, Rytterknægten, der ligger 161 meter over havets overflade. Her ses et stort tårn af granit med navnet Kongemindet. Stentårnet er anlagt som et minde om Frederik den 7. og Grevinde Danners besøg i 1851. Senere har man øget tårnets højde med et jerntårn med trapper, deroppe er der en smuk udsigt over det meste af Bornholm med Østersøen i baggrunden. Her findes en kiosk og toiletter.

Man følger skovvejen mod syd, går ned ad bakken, men efter anden sidevej ses skiltet med pilen mod højre. Skovvejen fører ud mod Springbakke vej, der følges mod venstre til udkanten af Almindingen. Efter det gule skovløberhus går man til højre og kommer frem til parkeringspladsen ved Udkæret – en af øens bedste fuglemoser. Inden man tager den ventede bil, kan et besøg i fugletårnet anbefales. Husk en kikkert. Her er altid store flokke af gæs og ænder. Der ses ligeledes mange vadefugle, fiskehejrer og flotte traner. Ofte kommer de store havørne på besøg – hvor der er fugle, er der føde.

Udkæret var tidligere et stort vådområde, men blev drænet for at skabe landbrugsjord. Senere har man lukket drænet og genskabt mosen, og dermed vendte fugle tilbage.

God tur. Næste naturvandring er Højlyngsstien etape seks – Ekkodalens moser, ad den nye gangbro mod Baste Mose.

Kongemindet er rejst til minde om Frederik den 7. og grevinde Danners besøg i 1851 ovenpå øens højeste punkt.