Forsker: 'Spærretid i kommunen kan give dårligere kommunalvalg'

Bornholms Regionskommune har besluttet, at adgangen til kommunale institutioner og ansatte begrænses fra den 16. august og frem til kommunalvalget, der finder sted i november.

Op til kommunalvalget i 2017 blev der også indført en såkaldt spærretid, den gang på én måned. På daværende tidspunkt rejste Folketingets Ombudsmand kritik af kommunen for ikke umiddelbart efter pressedækningen af sagen, at orientere de ansatte om, at de stadigvæk var i deres fulde ret til at deltage i debatten på egne vegne. De ansatte i kommunen har nemlig ytringsfrihed, når de får fri fra arbejde. Der var til gengæld intet ulovligt ved selve spærretiden.

Spærretiden op til valget betyder helt konkret, at offentligt ansatte i de gældende tre måneder ikke må udtale sig i arbejds medfør. Det betyder også, at offentlige institutioner bliver lukket for besøg fra politikere og medier. Den eneste, der udtaler sig på kommunens vegne, er kommunaldirektør Johannes Nilsson. 

Roger Buch er kommunalforsker, og han kalder det ødelæggende for den demokratiske samtale, og han mener, at det i sidste ende går ud over borgerne.

– Det er et problem for den demokratiske debat. Blandt andet fordi resultatet af det her også er, at medierne ikke har adgang til de rigtige kilder, og det giver en dårligere debat. I sidste ende giver det et dårligere kommunalvalg, siger Roger Buch.

Spærretiden betyder nemlig, at en skoleleder for eksempel ikke kan udtale sig i de tre måneder i sin rolle af skoleleder. Den henvendelse skal rettes til kommunaldirektøren. 

– Først og fremmest kan man sige, at mediernes arbejde bliver vanskeliggjort, fordi de i tre måneder ikke har adgang til gode kilder. Og for det andet bliver det vanskeliggjort ved, at der er topstyring, da det kun er ledelsen, der udtaler sig. Det kan i visse tilfælde være en god ting. Men man kan have brug for, at det er en skoleleder eller social- og sundhedsassistent, der udtaler sig. De er jo hver især eksperter på deres områder og kan give bedre oplysninger, siger Roger Buch.

Et hensyn til ansatte

Årsagen til, at kommunen har indført spærretid, er for at undgå, at ansatte og institutioner i Bornholms Regionskommune optræder enten forvarende eller uforvarende med en politisk dagsorden. 

Kommunen skriver i deres udmelding: 

– Spærretiden indtræder for at sikre, at der hverken tilsigtet eller uforvarende vil kunne drages tvivl om ansattes eller kommunale institutioners partineutralitet som led i tjenesten. Ligesom der heller ikke må opstå situationer, hvor kommunens ansatte kan skydes i skoene, at de i arbejdsmedfør skulle have udnyttet deres position og forsøgt aktivt at påvirke et valg. Det vil kunne sætte de ansatte i nogle uhensigtsmæssige situationer, skade demokratiet og organisationens samarbejde med politikere og borgere uden for valgperioderne.

Men Roger Buch køber den ikke. Han er faktisk lodret uenig. Derudover kalder han det en erhvervsrisiko at indgå i den politiske debat, når man optager et offentligt erhverv. Hvor kommunen beskriver, at de gør det for ikke at skade demokratiet, mener Roger Buch, at det har helt modsat effekt. Den begrænsede adgang ridser lakken på den demokratiske samtale.  

Især op til et kommunalvalg er samtalen vigtig, og derfor er det ekstra problematisk at indføre en tre måneders spærretid, mener Roger Buch. 

– Samtalen er helt klart mere vigtig op til et valg. Og dér har vi brug for at få kvalificeret debatten. Dér har vi brug for medierne, og når den eneste, vi kan tale med, er kommunaldirektøren, begrænser det jo på mange måder samtalen. Han har for det første ikke tid hele tiden, og han er jo ikke ekspert på blandt andet ældreområdet. Her vil én, der arbejder på ældreområdet, vide mere om netop det. Direktøren ved en masse ting, men der er også en masse ting, hvor vedkommende ved meget mindre end sine kolleger, siger Roger Buch.

Tavshed og kontrol 

I 2017 indførte man også spærretid i Skanderborg Kommune op til kommunalvalget. Der er indtil videre ikke andre kommuner, der har meldt ud, at de også indfører spærretid i år. Men det er der en sandsynlighed for, da det er resultatet en af ny og stor tendens i den offentlige sektor, der bliver mindre og mindre offentlig tilgængelig, mener Roger Buch.

Han ser et billede af, at politikere og borgmestre bliver sværere at få fat på. Han peger på, at det er en tendens, der i Bornholms tilfælde bygger på to elementer. 

– Tavshed og kontrol. Kommunaldirektøren har 100 procent kontrol over budskaberne. Hvis man vender det i luften og tænker sig om, så har det jo ikke ret meget med demokrati at gøre, hvis der kun er én, der udtaler sig. Det fører jo til, at det vi går til valg på, kan være på baggrund af noget en enkelt har udtalt sig om. Det er ikke særligt demokratisk, siger Roger Buch og fortæller videre om det andet element, tavshed.

– Der er også et klart tavshedsaspekt i det her. Det, der ligger mellem linjerne i spærretiden, er et klart signal om, at medarbejdere skal passe på og være forsigtige med udtalelser. Det kan kun have én effekt og det er, at de bliver forsigtige med at udtale sig. Og hvis de fremover ikke vil det, for eksempel skolelederen eller plejehjemslederen, så får vi svært ved at føre en demokratisk samtale. Jeg mener, at man med spærretiden sender nogle signaler, der gør, at offentligt ansatte bliver forsigtige med at bruge deres ytringsfrihed, siger Roger Buch. 

Johannes Nilsson blev kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune i 2019. Foto: Jens-Erik Larsen

Det handler ikke om ytringsfrihed

Men hos Bornholms Regionskommune mener kommunaldirektør, Johannes Nilsson ikke, at spærretiden har ret meget med ytringsfriheden at gøre.

– Det handler om vores måde at kommunikere på som organisation.  Vedkommende kan på egne vegne sige, hvad vedkommende vil. Bare ikke når de er på arbejde, siger Johannes Nilsson. 

For Johannes Nilsson er det vigtigt, at det især op til valget bliver tydeligt, at Bornholms Regionskommune er en partineutral organisation og arbejdsplads. 

– Det her handler om, at vi tydeliggør, hvad kommunen mener som arbejdsplads og institution. Der har vi en god tradition for åben dialog mellem samfund og kommune. Vi har ikke nogen stor kommunikationsafdeling, der kontrollerer og så videre. Men netop ved en valgkamp, der fylder så meget, så skruer vi ned for den åbne og sædvanlige tilgang, siger Johannes Nilsson.

Hvis der er sket en episode på en specifik kommunal skole, så må jeg ikke snakke med skolelederen – er det rigtigt forstået?

– Ja, så er udgangspunktet, at du henvender dig til kommunikationsafdelingen eller mig. Så tager vi stilling til, om vi udtaler os, eller hvad vi udtaler i den pågældende sag. Så kan det godt være, at jeg aftaler med skolelederen, at vedkommende selv kan udtale sig. Men vi kommer til at tage mere stilling til enkelte sager for at undgå, at det bliver en del af den politiske valgkamp. 

Kommunen har et arrangement, der gør deres medarbejdere opmærksomme på deres ytringsfrihed. Johannes Nilsson vil nemlig gerne have, at offentligt ansatte ikke føler, at det går ud over deres ytringsfrihed.

Derfor har der været en temadag med et oplæg, der har omhandlet offentligt ansattes ytringsfrihed. Der er nemlig forskel på, når man udtaler sig på arbejde eller hvis man udtaler sig som privatperson.

– Den demokratiske debat skal være der. Men vi mener jo ikke noget som arbejdsplads. Og vi skal holde os som partineutral organisation. 

– Vi har haft spærretid ved alle valg siden 2017. Siden indførelsen har vi diskuteret, hvornår spærretiden skal starte, for hvornår starter en valgkamp? Vi har så vurderet, at det er cirka tre måneder op til eller fra det tidspunkt, hvor valget udskrives. 

Får du ikke enormt travl i den periode?

– Lad os nu lige tage det roligt. Sidste valg fik jeg samlet henvendelser, der kunne tælles på en hånd. Vi har gjort det her siden 2017. Lad os nu se, om det ikke handler mere om mediernes egen opmærksomhed på det her end reelle problemstillinger. Vi forholder os selvfølgelig til det hele, men vi koordinerer det bare lidt tættere, siger Johannes Nilsson.