Formand er skuffet over stemmeprocenten

Formand er skuffet over stemmeprocenten
Verner Landin stoppede efter 16 år i ældrerådet, men deltog i onsdagens stemmeoptælling i et af kommunens mødelokaler på Ullasvej i Rønne. Foto: Holger Larsen
ÆLDRE | BORNHOLM | ABONNENT | 7. OKT 2021 • 08:10
Holger Larsen
Journalist
ÆLDRE | BORNHOLM | ABONNENT
7. OKT 2021 • 08:10

Stemmeprocenten ved valget til Bornholms Ældreråd blev den laveste i mange år.


49, 58 og 58.

Det var i runde tal stemmeprocenterne ved valgene til Bornholms Ældreråd i 2017, 2013 og 2009.

Ved valget i 2021 dalede stemmeprocenten til 44.

Det fik ældrerådets formand, Erik A. Larsen, til at erklære sig skuffet over stemmeprocenten.

– Jeg synes, at vi har gjort meget for at reklamere for valget, og jeg synes, at medierne har været gode til at omtale det. Vi har ikke kunnet gøre mere, mener Erik A. Larsen.

Han mener, at det kan have haft betydning, at der ved tidligere valg har været en del flere kandidater end de 15, der var opstillet denne gang.

– Jeg tror, at vi har godt fat i, at vi bliver hørt i sagerne. Det betyder, at folk har en rimelig tiltro til, at vi gør et stykke arbejde. Det får måske nogle til at sige, at det går meget godt, så det behøver vi ikke bakke så meget op om, funderer Erik A. Larsen.

– Hvis ældrerådet havde været presset og blev kritiseret, kan det godt være, at stemmeprocenten havde været højere, tilføjer han

Er der for lidt ballade?

– Det kan man måske godt sige...

– Det hænger sammen med, at vi har haft et utroligt godt samarbejde i ældrerådet, og det håber jeg kan fortsætte i det nye ældreråd, siger Erik A. Larsen.

– Det kan godt være, at vi til næste valg skal diskutere, om vi skal have fremmødevalg. Det viser sig jo rundt omkring, at det giver en højere stemmeprocent, slutter Erik A. Larsen.