Fem dage på Sorte Muld: 'Her vil også komme folk om 50 år'

SORTE MULD

Fem dage på Sorte Muld

Bornholms Tidende har den seneste uge fulgt de arkæologiske udgravninger på jernalderpladsen Sorte Muld udenfor Svaneke. Arbejdet blev i sidste uge genoptaget efter et års coronapause.

Dette er den femte og sidste artikel i serien. Bornholms Tidende fortsætter dækningen frem mod, at arbejdet slutter i juli.

Anden pinsedag er knapt begyndt, men Bornholms Museums chefarkæolog er allerede på plads i udgravningen af jernalderpladsen Sorte Muld ved Svaneke.

Egentlig er Finn Ole Nielsen blevet pensionist. I det mindste skulle han være på nedsat arbejdstid. Men når man har gravet gennem hele karrieren, selv når man knapt nok havde penge at grave for...så er det umuligt at holde sig væk fra udgravningen af den i særklasse største og vigtigste arkæologiske lokaltion på Bornholm. Pensionist og pinse eller ej.

En uge inde i årets arbejde gør han status. Tingene går efter planen.

– Vi er kommet godt i gang. De studerende fra Aarhus er super motiverede og går til den med krum hals. For to år siden havde vi et langt større antal studerende med herude, men der var også flere helt grønne imellem. Holdet her har erfaring med at grave, og så er det meget tydeligt, at de har glædet sig til at komme herover. Det er også dejligt, at vi kan få nogle frivillige til at komme og hjælpe os, fortæller Finn Ole Nielsen.

– Vi er kommet godt ind i nogle rutiner. Det er nødvendigt, for vi er mange mennesker, så arbejdet skal organiseres. De studerende fra Aarhus har fået deres definerede sted. De graver først og fremmest i tempelgården mellem templet og palisaden rundt om, men de graver også i den nordøstlige del af templet.

– Selv er vi gået i gang på den anden side, i midten af tempelgården, hvor vi ved, at der ligger rigtig mange guldgubber.

Målet er templet

Årets helt centrale mål er at få styr på det tempel, der var omdrejningspunktet for både hverdag, magt og gudsdyrkelse på Sorte Muld i jernalderen. I hen ved 1000 år var stedet både Bornholms magtcentrum og en etableret faktor også langt udenfor Bornholm.

Romerske mønter og arabiske dinarer er bare nogle af de fund, der afslører en kultur, der rakte langt ud over landets grænser. De i øjeblikket omkring 3000 fundne guldgubber er blot nogle af de mange symboler på, at herskeren var velstående.

– Vi skal prøve at finde ud af, hvor guldgubberne har siddet. Vi er ret sikre på, at de har siddet i templet, og at nogle af dem er blevet pløjet op og flyttet derhen, hvor Margrethe Watt gravede i firserne. I hendes gamle udgravningsfelt har vi fundet næsten 100, efter at Margrethe ellers finkæmmede, lukkede og forseglede de 600 kvadratmeter, som hendes felt var på, fortæller Finn Ole Nielsen.

– Efter vi har haft metaldetektor på, er det min klare opfattelse, at de guldgubber kommer fra det felt, som vi så har åbnet nu. Vi er ikke nået helt derned endnu, det vil tage omkring en uge. Og det helt store overblik har vi først sidst i juni.

– Vi kan se de store strukturer, stolperne og hegnet. Og med detektor kan vi se, at der ligger store koncentrationer af metal, men vi er stadig nødt til at grave for at kunne datere og forstå det, siger Finn Ole Nielsen.

Der er masser af gåder i jorden endnu.

– Vi ved, at vi ikke kan forstå det hele endnu. For eksempel rører vi år slet ikke ved det store hus, som vi ved ligger syd for tempelområdet. Vi ved heller ikke hvad der er absolut samtidigt, siger Finn Ole Nielsen.

– Templet har ligget på en bakke, men det at jorden er blevet dyrket har betydet, at templet er blevet pløjet gradvist ned. Vi kan se, at store dele af templet er pløjet i hvert fald en halv meter ned. Derfor vandsolder vi det hele. Vi har haft nogle store diskussioner, om det var nødvendigt, men det er vi nået frem til, at det er

– Der kan sagtens ligge 20, 30 eller 40 templer fra forskellige perioder. Vi får svært ved at komme ned og sige det med sikkerhed, for det vil være alt for dyrt. Men vi vil være kommet et stykke, hvis vi med begrænset undersøgelse kan finde ud af, hvornår templet først blev anlagt,og hvornår det blev forladt, siger Finn Ole Nielsen.

Fund er der endnu ikke mange af. Det ventede han nu heller ikke.

– I den første uge har vi fundet 13 guldgubber og en søvgubbe. Vi har også fundet en hel del glas og perler og lidt metaller, bronze og jern. Vi har blandt andet en pilespids af jern. Det er ikke alverden endnu, men det ville også være optimistisk.

Teknologi kan genskabe

Da gravearbejdet blev genoptaget for en uge siden, sagde museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen i sin tale, at arkæologerne stadig vil grave på Sorte Muld om 50 år. Selv tror Finn Ole Nielsen, at stedet først og fremmest bliver formidlet til den tid.

– Om 50 år tror jeg, at Sorte Muld vil være et sted, hvor man kommer, men jeg ved ikke, om der ligefrem vil være bygget et besøgscenter. Mindre kan også godt gøre det, siger han.

– Vi har planer om at indrette en udstillingscontainer ved markvejen herop til udgravningsstedet. Der forestiller jeg mig, at (fritidsarkæolog) Klaus Thorsen sidder om 10 år, og jeg tænker også, at han tager noget entré. Hvis han skal sidde der, og hvis vi i øvrigt skal kunne blive ved med at grave, skal vi også have nogle indtægter.

– Med tiden forestiller jeg mig, at folk måske kan få virtual reality-briller på og på den måde få en idé om, hvordan Sorte Muld har set ud i jernalderen. Jeg forestiller mig også, at man om 50 år har lavet et hologram, så man kan se templet og området omkring det, siger Finn Ole Nielsen.

– Men jeg forestiller mig også, at man stadig dyrker jorden, men at templet og tempelgården er fritlagt med pløjelaget taget væk, men med hegnet markeret og området vist ved hjælp af lys.

Derimod ser Finn Ole Nielsen ikke for sig, at man kan rekonstruere og i en vis forstand genopføre templet.

– Nej. Så skulle man grave alt for langt ned, og det ville ødelægge alt for meget, siger han.

– Lad os nu først få templet afgrænset. Nu afdækker vi det, så vi kan se, at området går herfra og hertil. For første gang tager vi nu også tempelområdet ud af dyrkning. Der vil ikke blive dyrket igen her, hvor vi sidder nu.

– Det her er noget af Bornholms bedste jord, faktisk noget af den bedste landbrugsjord i Danmark. At Torben Ipsen som lodsejer uden videre er gået ind på at pille det område ud af dyrkning, synes jeg utrolig generøst. På den måde er vi også ude over, at Slots- og Kulturstyrelsen gerne vil lade området ligge brak, for nu har vi allerede sat os på det stykke jord, siger Finn Ole Nielsen.

At den mest centrale del af Sorte Muld nu er sikret giver samtidig også nye ting at tænke over.

– Det giver os samtidig den udfordring, at området her er levende og helt ekstremt frugtbart. Der er enormt mange regnorme , så udfordringen ligger i at holde det her sted uden at der begynder at vokse ukrudt frem og uden at bruge kemikalier, siger Finn Ole Nielsen.

– Vi kan godt hælde sand på det, men det vil kun holde i fire års tid, så vil regnormene have ædt sig gennem det. Så vi står med en udfordring med, hvordan vi kan holde det her store stykke kulturarv og det her fortidsminde, uden at vi hvert eneste år skal ind og holde det ved lige.