Fejrer sølvbryllup med pølser og kondomer

Fejrer sølvbryllup med pølser og kondomer
Natteravnene har altid friske forsyninger af kondomer og bolsjer til de unge. Foto: Søren Strandman-Møller
NOTITS | Fredag 31. maj 2024 • 16:33
NOTITS | Fredag 31. maj 2024 • 16:33

Byens unge elsker dem. Natteravnene har uendelig mange fans i nattelivet, hvor de går rundt og deler kondomer og bolsjer ud samt tilbyder et kram eller en skulder at græde ud ved.

De har skabt tryghed i 25 år her på Bornholm, og det skal fejres.

– Det vigtigste for os er at fortælle, vi er her. Vi vil samtidig gerne takke alle vores sponsorer og de grupper, vi arbejder sammen med, siger overravnemor med det borgerlige navn Bettina Pedersen.

De frivillige fugle savner artsfæller i reden. Faktisk rigtig meget.

– Vi håber selvfølgelig, at flere har lyst til at blive natteravne. Det vil de kunne høre meget mere om til vores jubilæum, siger Bettina Pedersen.

Alle velkomne. Som i alle. Og hvis de unge har brug for lidt friske kondomforsyninger, er gummikrukken proppet til randen.

Natteravnene har rede i Østergade 59, Rønne. Den 11. juni har de tændt grillen fra 15-17 og byder på pølser samt lidt at skylle dem ned med.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT