Faglig kamp under åben himmel i sommerlandet

Svaneke syder af sommer, softice og slentrende turister sådan en lørdag i begyndelsen af juli, og man skal kigge godt efter for overhovedet at sanse, at havnen er en kampplads.

Arbejdsgiver og arbejdstagere har hvæsset klingerne.

Har man nogensinde læst den bornholmske forfatter Martin Andersen Nexøs storværk "Pelle Erobreren", er man helt på det rene med alvoren i situationen. Man får aldrig helt rystet forfatterens beskrivelser af sig – om hvordan arbejdere og helt almindelige mennesker, inden fagbevægelsen blev dannet og kastede sig ind i kampen mod den rå kapitalisme, stod ganske forsvarsløse i deres kamp for en rimelig tilværelse.

Bogen fortæller om, hvordan familierne sad i de mørke lejekaserner på blandt andet Vesterbro i København igennem den lange kolde vinter, hvor de blev nødt til at sælge ud af "stumperne", altså inventar og hvad lejligheden ellers måtte rumme af ejendele, for at klare sig igennem til foråret, hvor familiens far måske igen kunne være heldig at gå på havnen eller andre steder og finde noget arbejde. Underbetalt arbejde, vel at mærke.

Det var skånselsløst, men Pelle Erobreren og andre fik omkring år 1900 manet til solidaritet blandt arbejderne, som i fællesskab gennem de nyetablerede fagforeninger fik tilkæmpet sig bedre vilkår.

Siden er der heldigvis løbet meget vand gennem åen, og det kan i dag være svært at få øje på de oprindelig problemer, fordi vi alle sammen er sikret ferie, barsel og andre gode ting.

Men det er ingen naturlov, at forholdene er, som de er i dag på arbejdsmarkedet, det har været – og er stadig, vil enhver fagforeningsmand og -kvinde sige – en fortsat og stadig kamp. For alle gode forhold kan blive rullet tilbage igen, hvis arbejdsstyrkens kampberedthed svækkes.

Og ganske rigtigt, kampen er lyslevende også i 2021. Henne foran Hotel Siemsens Gaard på havnefronten står der således et par personer og deler kampagnemateriale ud. "Konflikt", stå der med store bogstaver, og det forklares, at der er konflikt mellem hotellet og 3F Bornholm, idet sidstnævnte nu sætter hælene i over for en negativ udvikling, hvor investorer udefra undergraver løn- og arbejdsvilkår på Bornholm, oplyser en pamflet.

3F oplyser også hvilke restauranter i Svaneke, der har overenskomst – B's Fiskeværksted, Restaurant Pakhuset, Restaurant Bryghuset og Restaurant 1B – ligesom læserne af pamfletten opfordres til at downloade appen okforhold.dk, hvor man altid kan tjekke, om eksempelvis et spisested har overenskomst, inden man frekventerer det.

Som omtalt tidligere i Bornholms Tidende har den nye ejer af hotellet, August Lund, i noget, der kan ligne et ideologisk korstog, blankt afvist at tegne overenskomst og lade sine medarbejdere organisere sig i 3F, idet han dog pointerer, at de har bedre – og ikke ringere – vilkår end en overenskomst ville sikre dem.

Værsgo, få noget kampagnemateriale med hjem. Foto: Jens-Erik Larsen


Fælles behov

Ikke kun 3F er denne lørdag til stede på havnen, idet FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, næppe tilfældigt har henlagt sin traditionelle sommerkampagne hertil og har opstillet et pavillontelt på havnen, hvorfra der uddeles kampagnemateriale, og hvor interesserede kan få sig en snak om fagforeninger.

Temaet er den 6. ferieuge, og der erindres om, at for bare 100 år siden foreslog fagbevægelsen, at arbejderne skulle have lønnet ferie, hvilket mødte stor modstand fra arbejdsgiverne, og først i 1936 fik flertallet af arbejderne, som var organiseret i en fagforening, forhandlet sig frem til én uges lønnet ferie.

Nu sikrer ferieloven fem ugers ferie, for mange endda seks, idet de fleste overenskomster, der er indgået af forbund under FH, sikrer denne ekstra uge.

Det ved Jens Christian Olsen, som er formand i FH Bornholm, alt om, og dér kommer han gående i solskinnet på havnen og er straks klar til at besvare følgende spørgsmål:

Hvad er det, I har gang i her i dag?

– Vi slår et slag for fællesskabet, siger han.

– For overenskomster er noget, vi indgår i fællesskab. I fællesskab med de fagligt organiserede og arbejdsgiverne. Vi finder det fælles behov, vi har, eksempelvis løn, ferie og uddannelse, og vi lytter også til, hvad virksomhederne har brug for. Vi bygger alt op ved hjælp af det fællesskab, og her om sommeren siger vi så, at den 6. ferieuge, den kan alle forstå, og så tager vi ud blandt folk for at få en snak om både den, og hvad folk ellers har behov for at tale om. Og mange tror jo, at det er noget, der er skabt rent lovgivningsmæssigt, men det er det altså ikke.

– Det startede, da først metalarbejderne fik sig én ferieuge efter en overenskomstkamp, og derfra bredte det sig efterhånden. Siden blev det til lovgivning, men fagbevægelsen har hele tiden kæmpet sig til mere. Vi havde så fem ugers ferie, som blev til ferieloven, og alt, hvad der ligger ud over den, er også kommet gennem overenskomster. Så man kan sige, at først er vi med til at løfte forholdene op til et vist niveau, så går det hen og bliver lovgivning, og så gælder det for alle. Den 6. ferieuge, som ofte kaldes fem feriefridage, er også noget, der ligger tilkæmpet i overenskomsten, og der findes da også virksomheder, som selv om de ikke er med i overenskomsten siger, de også gerne vil betale den. Men ombestemmer de sig og vil ikke længere gøre det, står du som lønmodtager individuelt tilbage med problemet, hvis du ikke er organiseret, hvorimod vi i overenskomsten har lagt den fast, siger Jens Christian Olsen.

Er det, du fortæller mig, at havde vi ikke haft fagforeninger, havde vi slet ikke haft nogen betalte ferieuger?

– Ja, det er det. Alt er vundet gennem kamp, det er ikke sket gennem lovgivning, hvor man har sagt, at nu skal arbejdsgiverne sørge for, at medarbejderne bliver restitueret.

Et banner med et udsagn – og med Hotel Siemsens Gaard i baggrunden. Foto: Jens-Erik Larsen

7.000 kr. mere

Nogle vil sige, jamen, det er så dyrt at være medlem af en fagforening, og så synes de, de bedre kan bruge de penge selv og tror, at de nok alligevel får nogle ordentlige forhold på arbejdsmarkedet?

– Det gør de sikkert, men jeg må bare sige, at der er nogen, der yder, og der er nogen, der snyder. Dem, der yder, er dem, der betaler deres kontingent til fagforeningen, som sørger for, at vi får forhandlet de her ting igennem. Jeg så for nylig, at en enkelt organisation, jeg tror, det var HK, var gået ind og havde set på, hvor meget der ligger i overenskomsten ud over lovgivningen, og det svarede til lidt over 7.000 kroner om måneden for den enkelte ansatte. Så man kan jo sige, at hvis den enkelte siger, "jamen, jeg vil ikke være medlem", så skulle vedkommende faktisk heller ikke have de 7.000 kroner. De skulle i stedet være gået til organisationen, som så kunne dele dem ud til medlemmerne. Det sker selvfølgelig ikke, men der er altså nogen, der kan snyde sig til det, mens der er nogen, der yder.

– Det samme har vi med arbejdsgiverne, hvoraf dem, der tegner overenskomst, også giver noget. Det er dyrere for eksempelvis de restauranter her i Svaneke, som har overenskomst, end for dem, der ikke vil tegne en. De, der har en overenskomst, giver en krone mere i timen, som går til overenskomstens uddannelsesfonde. For en fuldtidsmedarbejder svarer det til, at arbejdsgiveren betaler 1.924 kroner ekstra om året, end som han (August Lund, red.) for eksempel gør inde på Hotel Siemsens Gaard, som ikke vil tegne overenskomst. I uddannelsesfondene kan man tage kurser, og på bare en dags kursus kan du slæbe flere penge hjem, end det koster dig om året.

Har du et bud på, hvad der vil ske, hvis flere og flere droppede deres fagforening?

– For lønmodtagerne ville det betyde, at vi ville stå betydeligt svagere i vores overenskomstforhandlinger og kunne få svært ved at få løftet vilkårene. Dertil kommer, at vi jo også kan risikere arbejdsgivere, som opsiger overenskomsterne og ruller vilkårene tilbage. Det, som vi tilkæmpet os gennem årene, drysser væk, siger Jens Christian Olsen.

Du tror, vilkårene for lønmodtagerne ville blive ringere?

– Ja, meget ringere.

Stjernekokke

Hvor plejer I at lave det her arrangement?

– Sidste år stod vi uden for Brændesgårdshaven. De har overenskomst, men bød det velkomment, at vi stod der, og så kunne vi få en snak med de glade folk, som skulle derind. Det havde vi egentlig også tænkt os at gøre i år, men så tænkte vi, at nej, vi må stå et sted, hvor man kan se, at overenskomsterne betyder noget.

Så I står her over for Hotel Siemsens Gaard på grund af den konflikt, 3F har med hotellet?

– Ja, vi vil gerne vise, at det er fællesskabet, der skaber tingene. Han ønsker at holde sig uden for fællesskabet og vil også sørge for, at hans medarbejdere er uden for fællesskabet, de skal altså ikke have en kollektiv overenskomst, men individuelle overenskomster. jeg har også bemærket, at han i pressen har sagt, at han giver bedre forhold end i overenskomsten, men der er jo intet, der siger, at han ikke må det. Overenskomsten lægger bare en bund, som man ikke kan gå under.

Så på den baggrund forstår du ikke, at han ikke bare tegner en overenskomst?

– Ja, men jeg kan forestille mig, at han hellere vil have nogle stjernekokke, som han kan give mere, og så mindre til opvaskerne og de argentinske stuepiger, så han på den måde kan holde lønsummen nede, siger Jens Christian Olsen.

– Dertil kommer, at han ikke bidrager til fællesskabet ved at sørge for, at der bliver uddannet kokke og tjenere eksempelvis, men han vil gerne suge af den arbejdskraft.

FH's kampagne møder op på Svaneke Havn igen lørdag den 17. juli.