Gravgaard: Sammenhold redder liv

De frivillige på Bornholms nye vildtplejestation viser, hvad næstekærlighed betyder i praksis.

Der findes historier, som stille og roligt minder os om, hvordan vi er som samfund. Historier, der ikke handler om store budgetter, dyre projekter eller komplicerede reformer – men om mennesker, der tager ansvar, når noget levende har brug for hjælp. Vildtplejestationen i Lobbæk er én af dem.

Her står fem frivillige klar til at tage imod dyr, som ellers ville være blevet aflivet. Tårnfalke, traner, pindsvin, ænder og ravne – dyr, der enten udgør en lille, sårbar del af Bornholms natur eller blot er kommet uheldigt af sted. De frivilliges indsats gør forskellen mellem liv og død. I den bogstaveligste forstand.

Tag tårnfalken. Det enkelte individ repræsenterer 10 procent af den bornholmske bestand. Ét styrt, én skade – og vi mister ikke bare en fugl, men et brudstykke af den natur, vi bryster os af. At nogle frivillige står klar til at løfte den op, pleje den og give den en chance mere, er ikke bare rørende. Det er skønt.

Det gælder også ravnen, der med sin ledbetændte vinge klipper grene som en småfornøjet havesaks. Og anden, der gik i ring af mellemørebetændelse, men som nu spiser, svømmer og snart igen kan blive en del af naturens rytme. Ikke alle klarer sig – og det gør ondt, også på de frivillige. Men de prøver. De giver chancen, hvor der før ingen var.

Vildtplejestationen er endnu et eksempel på et sted, hvor mennesker træder til, uden at spørge hvem der betaler, eller om der findes en smart løsning i et skema på rådhuset. De gør det, fordi de kan. Fordi nogen skal. Fordi vores natur er vores ansvar.

Og det stopper ikke ved dyr. Det samme samfundssind finder vi i frivillige brandfolk, foreningsledere, besøgsvenner, fritidsinstruktører og det store antal borgere, der hver dag gør Bornholm bedre for andre. De er fundamentet under det fællesskab, vi ofte tager for givet – men som vi aldrig må undervurdere.

Derfor vil vi gerne sige en stor tak til alle jer, der bruger jeres kræfter på at redde den natur og de dyr, vi deler ø med. I viser, at sammenhold ikke er et ord, men en handling.

Og vi andre? Vi kan lære af jer. Når noget eller nogen har brug for en hånd, stor eller lille, så lad os række den ud. Det gør Bornholm stærk. Og smuk.