KØB ABONNEMENT
SYNSPUNKT / DEBAT / Tirsdag 25. november 2025 • 05:30

Alliancer vejer tungere end opklaring

Alliancer vejer tungere end opklaring
Det burde da være en selvfølge, at offentligt udpegede mistænke i sagen kan og skal udleveres, skriver skribenten. Foto: Sveriges kystbevogtning

Nord Stream, Nato og de mistænkte, der ikke må se en retssal.

Italiens højesteret har onsdag godkendt, at en ukrainsk mand, der er anholdt i Italien og mistænkt i sagen om sabotage mod Nord Stream-rørledningerne i 2022, kan udleveres til Tyskland.

Den samme indstilling har man ikke i Polen, hvor man senest kunne læse en udtalelse af den polske premierminister, Donald Tusk, at det ikke er i Polens interesse at udlevere manden.

Ifølge Tusk var det ikke sprængningen af Nord Stream, der er problemet, men derimod at gasledningen blev bygget i første omgang (ja, tænk det udtalte han!?).

Tak, USA

Denne bemærkelsesværdige udtalelse kan man så koble til udsagnet fra en polsk minister, der skrev på et offentligt medie umiddelbart efter sprængningen af Nordstream gasrørene: ”Tak, USA!”

Det er et USA, der igennem mange præsidentperioder har været markant imod Ruslands gaseksport til Europa. Dette blev åbent udtrykt senest af Joe Biden, der sammen med den forrige tyske kansler Olaf Schultz stod sammen på en åben konference og sagde, at USA havde midlerne til at stoppe Ruslands Nordstream eksport til Europa.

Polens officielle ”tak, USA” blev i øvrigt fjernet igen meget hurtigt på det offentlige medie.

Slavo Mielchenkoitz, der leder Polens nationale sikkerhedsbureau og er en central rådgiver for præsident Karl Navrozki, fortalte Financial Times i et interview, at Tyskland ikke burde fortsætte retsforfølgelsen, hvis landet ønskede at tilpasse Ruslands politik til Polens og andre Nato-allierede.

Polens og Natos interesser

"Fra vores synspunkt giver denne efterforskning ikke mening, ikke kun med hensyn til Polens interesser, men også hele Nato-alliancens interesser," sagde Mielchenkoitz og tilføjede, at retsforfølgelse af Nord Stream-sabotører kan tjene tysk retfærdighed, men også russisk uretfærdighed”.

Det burde da være en selvfølge, at offentligt udpegede mistænke i sagen kan og skal udleveres, så den kan belyses fra alle sider, men selvfølgelig er det ikke i Nato-landet Polens interesse at være med til at undergrave og afsløre USAs og dets Natos indblanding i denne internationale forbrydelse og miljøkatastrofe.

Det samme princip gælder i øvrigt også Danmark, Sverige og Tyskland angående selve undersøgelserne af sprængningerne og offentlig tilbageholdelse af fundene.

Der er noget, som befolkningen ikke skal eller må vide fra de politikere, der ellers giver sig ud for at skulle repræsentere og tjene folket.

Konklusion

At udpege nogle private mennesker i en mindre sejlbåd til at være de mulige kriminelle på 80 meters dybde og anvendelsen af flere hundrede kilo sprængstof dybt nede i Østersøen, er de mest amatøragtige og grinagtige argumenter og forsøg på at dække over virkeligheden, som jeg længe har læst fra departementerne omhandlende Skæg og Blå Briller og deres tilhørende bortforklaringer.



Følg debatten på facebook!






FÅ ABONNEMENT