Finalen finder sted den 4. februar på Melstedgaard, hvor fire kokke fra anerkendte danske restauranter skal imponere dommerpanelet.
Årets finalister er Taatsiannguaq Aputsiaq Geisler (Alimentum) Mathias Lynghamar (Rønnede Kro) Jamie Aja Tvede Pedersen (Lieffroy) og Line Nadia Hansen (Mielcke & Hurtigkarl).
Konkurrencen består af en hovedret fra en såkaldt ”Mystery Box” og en dessert med kendte ingredienser. Og der er bonuspoint for at inkludere bornholmske råvarer og fortællinger i deres serveringer.
Dommerne er Daniel Kruse (Kok og medejer af Det Røde Pakhus) Allan Schultz (Ejer og køkkenchef på Parsley Salon samt vinder af Sol over Gudhjem kokkekonkurrencen 2025) Brian Mark Hansen (Køkkenchef på Søllerød Kro og vinder af Bocuse d’Or 2023) og Elisabeth Madsen (Dessert- og konditorchef på Falsled Kro).