Energiø: Brint-forbindelse skal ligge tæt på Bornholm

Fire nordiske energiselskaber har planer om at føre en rørledning til brint ned gennem Østersøen. Det er på tale at koble Bornholm sammen med energiforbindelsen, og det kan skabe grundlag for at etablere power-to-X-anlæg på bornholmsk jord. CIP, der står bag planer om havvindmølleparker øst for Bornholm, er en del af projektet.

I Finland og Sverige er en ny rørledning til brint på tegnebrættet. Planen består i at forbinde Sverige og Finland med det tyske energimarked, og rørledningen kan også få en afstikker til Bornholm, meddelte partnerne bag projektet i sidste uge.

Et af selskaberne bag ”Baltic Sea Hydrogen Collector”, som rørledningen kaldes, er kapitalstærke Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der sammen med Ørsted også har planer om at opføre to havvindmølleparker øst for Bornholm.

I projektet om en brintrørledning ned gennem Østersøen er CIP gået sammen med energiselskabet OX2 samt Nordion Energy og Gasgrid Finland, der ejer og driver en del af gasnettet i henholdsvis Sverige og Finland.

”Målet med Baltic Sea Hydrogen Collector er at frigøre det betydelige havvindpotentiale i Den Botniske Bugt og Østersøregionen, skabe et blomstrende brintmarked og forbinde udbud og efterspørgsel,” skriver selskaberne om den nye forbindelse.

På kortet over den foreslåede linjeføring kan man se, at brintledningen tænkes at gå sydøst om Bornholm på vejen til Greifswald-området syd for Rügen, hvor Nord Stream-rørene fra Rusland også føres i land. Der er på kortet indtegnet en forbindelse ind til Bornholm.

”Offshore-projektet kan også blive forbundet til andre energiøer i regionen som Gotland og Bornholm i Sverige og Danmark”, står der i nyheden, som Gasgrid Finland udsendte i fredags.

Rørledningen i Østersøen er en del af en samlet europæisk ambition om at skabe et omfangsrigt brintnet på tværs af landene. ”European Hydrogen Backbone” kaldes planerne, som involverer 31 europæiske gasinfrastrukturselskaber, heriblandt danske Energinet. Et hovedmål er at skabe forbindelser fra vindrige områder i Nordsøen og Østersøen til de befolkningstætte industricentre midt på kontinentet.

Elektrolyseanlæg på land

Brint kan gennem elektrolyse produceres ved hjælp af store mængder elektricitet (en proces, der ofte kaldes power-to-X). Når der skal flyttes virkelig store mængder energi over lange afstande, kan det være billigere at transportere energien som brint frem for som strøm, da de samlede omkostninger til rørledninger er lavere end til højspændingskabler.

Det kan betyde, at der skal etableres elektrolyseanlæg i nærheden af havvindmølleparkerne, og det gælder også på Bornholm. Netop denne mulighed fortalte CIP om i et interview med Tidende tidligere på efteråret.

– Det første og primære produkt er jo grøn brint. I elektrolyseprocessen spalter man vand og får brint, og den tænker vi kan føres via rør til Tyskland og bruges i deres brintnet, sagde direktør Magnus Brogaard om CIP’s overvejelser.

Han lagde op til, at brint fra et bornholmsk power-to-X-anlæg kunne forædles til ammoniak og afsættes til bunkerhub-projektet på Rønne Havn. Sammen med flere store virksomheder har havnen en vision om at etablere en grøn tankstation ud for Rønne til fremtidens skibstrafik i Østersøen.

CIP ansøgte før sommerferien Energistyrelsen om at få en tilladelse til at indlede forundersøgelser for de to havvindmølleparker, der kaldes Bornholm Bassin Øst og Bornholm Bassin Syd. Sidenhen har Ørsted sluttet sig til. Selskaberne opererer med en samlet kapacitet på tre gigawatt, hvilket er samme størrelse, som Energiø Bornholms parker syd og sydvest for Bornholm ventes at få.

CIP-direktøren lagde i interviewet vægt på, at havvindmølleparkerne skal op i en stor skala, for at investeringen bliver relevant at foretage. Da Energinet ikke planlægger at lægge flere og større kabler, så energien fra østlige havvindmølleparker kan føres væk som strøm, tegner power-to-X til at være afgørende for, at CIP’s havvindmølleplaner kan gennemføres.

– Så udestår spørgsmålet om, hvor meget vi eventuelt kan tænke vores projekt ind i de planer, som Rønne Havn har for grønne brændstoffer til skibe? Hvor meget kan tænkes ind i et aftag til Tyskland, hvor man i givet fald skulle lægge et rør. Nu er det generelt meget billigere at flytte energi via rør end ved el-transmission, så på den måde kan der være en case. Arbejdet med de planer ligger og venter på, at vi kan komme i gang med forundersøgelserne, sagde Magnus Brogaard til Tidende i september.

Det var tirsdag ikke muligt for Tidende at lave et interview med CIP om, hvilken betydning en brintforbindelse fra Finland og Sverige til Tyskland kan få for havvindmølleplanerne på Bornholm.

Uafhængig af Rusland

De fire selskaber bag den nye gasledning i Østersøen sigter efter at etablere den nye brintinfrastruktur inden 2030, oplyser de. Sideløbende med rørledningen til havs fra Finland og Sverige via Ålandsøerne til Tyskland arbejdes der på at lave et netværk af brintrørledninger på land fra Finland via Estland, Letland og Litauen til Polen og Tyskland, som vil bidrage til at gøre landene mindre afhængig af russisk gas og olie.

”Det skaber muligheden for at gøre offshore-vindenergi i regionen til en sikker og fleksibel energikilde, hvilket forbedrer systemets modstandskraft, energiuafhængighed og forsyningssikkerhed. Det vil også understøtte dekarboniseringen af sektorer, der er svære at omstille (fra fossile brændsler, red.), og grøn industrialisering i Norden, Baltikum og Centraleuropa”, lyder det i pressemeddelelsen om rørledningerne.