En pride der er tilpasset ø-kulturen

I en artikelserie sætter Bornholms Tidende fokus på LGBTQ+ på Bornholm i forbindelse med det internationale fænomen "pride-måned", der holdes hele juni. Pride-måned er dedikeret til at løfte LBGTQ+-stemmer og at fejre og støtte LGBTQ+-kulturen.

Regnbueflag, glitter i lange baner og fejring af diversitet.

Det er nogle af de synonymer, man kan forbinde med pride, der er en årlig international begivenhed, der typisk holdes i slutningen af august måned. Her samles flere tusinde mennesker til en parade, der fejrer lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle, transseksuelle, non-binær og queer personer (LGBTQ+).

Nu får det østligste Danmark sin første officielle pride, der bliver holdt denne sensommer. Og af alle steder er det på Christiansø, at regnbueflagene skal tages frem til august. Her skal diversitet og hele LGBTQ+ miljøet fejres, fortæller medarrangør af Christiansø Pride, Jacob Uno Pescettini.

– Vi skal fejre hele LBGTQ+ miljøet, men også diversitet generelt. Der skal være plads til at være, hvem man er, og vi mener, at Christiansø er et sted, hvor man kan være lige netop det, fortæller Jacob Uno Pescettini, der har boet på Christiansø med sin kone og deres børn i tre år.

Lå til højrebenet

Christiansø er del af øgruppen Ertholmene, der ejes og administreres af Forsvarsministeriet, og er derfor hverken del af en kommune eller en region. Forsvarsministeriet spiller en aktiv rolle i arrangeringen af Copenhagen Pride, og Jacob Uno Pescettini fortæller, at det derfor gav mening, at man også ville arrangere en pride på Christiansø.

– Det lå lidt til højrebenet at få en pride på øen. Vi tog fat i Christiansøs administration og spurgte, om de ville være officiel afsender på pride-begivenheden, og det ville man gerne, fortæller Jacob Uno Pescettini, der arbejder som lærer på Christiansø Skole.

Administrator på Christiansø, Søren Thiim Andersen fortæller, at der er blevet indkøbt et regnbuefarvet flag, der skal hænge i Store Tårns flagstang til august. Foto: Jacob Jepsen

Christiansø er åben for alle

Christiansø Pride, der holdes den 28. august, handler både om at holde en god fest, hvor alle kan deltage, men har også et dybereliggende budskab. Det fortæller administrator på Christiansø, Søren Thiim Andersen.

– På Christiansø går vi sjældent glip af en god fest, og priden er en god mulighed for at holde netop det. Det bliver en folkefest, hvor jeg forestiller mig, at der kommer tilslutning fra skolen og børnene, turister og lokale, så det bliver en fejring, hvor hele øen har mulighed for at samles, siger Søren Thiim Andersen og fortsætter:

– Men for mig handler det om at vise, hvad Christiansø også kan. Vi vil gerne udsende et signal om, at vi har en åbenhed for alle, der kommer på øen, og vise at vi har diversitet her på øen.

For selvom Christiansø kun har 90 indbyggere, er de, ifølge Søren Thiim Andersen, en blandet gruppe, hvor nogle er vokset op på øen, er andre tilflyttere fra hele landet, og det giver diversitet blandt øens få indbyggere.

– Der bor 90 mennesker på Christiansø, så man kunne godt forestille sig, at det var en meget homogen gruppe, men det er det ikke. Det er meget forskellige mennesker, der bor på Christiansø. Vi har tilflyttere fra Jylland, Sjælland og Fyn, og der er plads til alle, uanset hvilken baggrund og orientering man har, fortæller Søren Thiim Andersen.

Tilpasset øens kultur

En pride på Christiansø, en ø uden asfalterede veje eller biler og med 90 indbyggere, kan nok ikke forventes at ligge i samme skala som,for eksempel, Copenhagen Pride parade, hvor der i 2019 mødte 300.000 mennesker op. Men det er heller ikke meningen, fortæller administratoren.

– En pride på Christansø bliver ikke som dem i storbyerne. Vores pride bliver efter forholdene på øen, og vi har gode kræfter på øen, som også vil lægge sig i selen for at lave et arrangement, der er tilpasset den kultur, vi har her. Det bliver med harmonikamusik, dans, nærvær og måske nogle taler, fortæller Søren Thiim Andersen.

Et trækplaster

Christiansø Pride bliver den første officielle pride, der holdes på Bornholm. Arrangørerne bag priden håber, at det kan tiltrække både bornholmere og turister til den lille øgruppe nordøst for Gudhjem.

– Jeg håber, at det i høj grad kommer til at tiltrække bornholmere, nu hvor der ikke er en anden pride på Bornholm. Men det kan være et trækplaster for personer, der normalt ikke gæster Bornholm eller Christiansø, fortæller Søren Thiim Andersen.

Når priden bliver holdt i slutningen af august, vil det ikoniske LGBTQ+-regnbueflag vaje fra Store Tårn.

– Vi har to flagstænger, vi har et officielt på paraden, hvor vi flager med Dannebrog og så har vi en i Store Tårn, hvor vi kommer til at flage med regnbueflaget. Det har vi købt ind til lejligheden, så vi er klar.

Historien bag pride

Historiker med speciale i seksualitetshistorie, Peter Edelberg fortæller og forklarer i denne artikelserie mere om den danske LGBTQ+-historie, og hvad der har ledt til, hvor LGBTQ+ står i dag. Læs her Peter Edelberg fortælle om historien bag pride:

1969:

– Den første pride i Danmark blev holdt i 1971 og opstod på baggrund af optøjer ved en bøssebar i New York i 1969. Optøjerne brød ud, da politiet stormede en homobar i New York, men i stedet for at finde sig i det, slog de homoseksuelle og transkønnede tilbage, og der opstod gadekampe i kvarteret, der bølgede frem og tilbage i et par nætter. Det var en stor overraskelse for de homoseksuelle selv, at man kunne slå tilbage på den måde, og året efter holdt de en mindeparade for at huske optøjerne.

1971:

– I 1971 blev det besluttet, at der skulle afholdes en lignende parade i København - og det har man gjort siden da. Det har altid været en parade, der mindes optøjerne i New York, men var samtidig en festlig parade. Det var en blanding af politik, fest, farver og glitter og en begivenhed, hvor man åbent kunne vise, hvem man var.

1996:

– I 1996 vælges der, at en organisation officielt skal stå for paraden. Det er blevet en professionel parade, der har vokset sig større og større – fra starten i 1970’erne med under 100 deltagere til i dag, hvor flere hundrede tusind mennesker enten deltager i paraden eller kigger på. Det er en af Danmarks største årlig tilbagevendende kulturbegivenheder. Priden har et magtfuldt symbol, fordi der bliver gjort opmærksom på, at LGBT+ miljøet stadig er her og ikke har tænkt sig at forsvinde.

– Kampen har to ben at stå på. På den ene side har man gået på gaden og kastet med glitter, og på den anden har man siddet i jakkesæt og forhandlet med politikerne om lige juridiske rettigheder. Der har altid været den her dobbelthed - det festlige og farverige, og det tunge arbejde for at ændre lovene på Christiansborg.

– Det har fungeret exceptionelt godt og været ekstremt effektivt. Det har gjort, at Danmark og Skandinavien generelt, er nogle af de lande i verden, hvor der ikke kun er juridisk ligestilling, men hvor den folkelige inklusion af homo- og biseksuelle og transkønnede er kommet længst.

Kilde: Interview med Peter Edelberg, lektor ved Saxo-Instituttet – Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin på Københavns Universitet og historiker med speciale i seksualitetshistorie.