Henry har været aktiv i LGBTQ+-miljøet i over 20 år: 'Vi skal steppe op for dem, der stadig kæmper'

LGBTQ+ på Bornholm

I en artikelserie, der starter i dag, sætter Bornholms Tidende fokus på LGBTQ+ på Bornholm i forbindelse med det internationale fænomen "pride-måned", der holdes i hele juni. Pride-måned er dedikeret til at løfte LBGTQ+-stemmer og at fejre og støtte LGBTQ+-kulturen. 

En aften i sidste efterår sad Henry Ingemann Provstgaard hjemme i sin lejlighed på Frederiksberg og kiggede på jobopslag på nettet med sin mand, der ledte efter nyt arbejde. Ægteparret scrollede gennem de mange jobopslag i håb om at finde et nyt arbejde til ham, men i stedet for at finde job til sin mand, faldt Henry Ingemann Provstgaard over en spændende annonce til sig selv.

”Grøntmand søges til Christiansø,” stod der i toppen af annoncen.

I en spøg spurgte Henry Ingemann Provstgaard sin mand, om han skulle søge jobbet. Det svarede han ja til, og en ansøgning blev sendt af sted.

Parret vidste umiddelbart ikke, hvor Christiansø lå, bare at det var tæt på Bornholm, som ingen af dem havde besøgt før. Ansøgningen om jobbet som grøntmand gav pote – og lejligheden i København blev fremlejet, arbejdet i Tivoli som områdegartner fik Henry Ingemann Provstgaard orlov fra, og ægteparret, der har været sammen i 17 år, var pludselig på vej til Christiansø for at starte en hel ny hverdag.

Mere tilbagelænet i dag

Henry Ingemann Provstgaard har været aktiv i LGBTQ+-miljøet, siden dengang bevægelsen hed Landsforeningen 1948. Han har deltaget i prideparader Europa over og holdt foredrag for efterskoleelever om at være homoseksuel.

– I dag er jeg 50 år, og jeg sidder mere tilbagelænet, hvor jeg tidligere har lavet en masse i forhold til min seksualitet. Jeg var med dengang LGBT+ hed Landsforeningen 1948, jeg var ude at holde foredrag for efterskoleelever ved at fortælle om at være homoseksuel, og jeg har stået i et havfruekostume og blevet hyldet til prides, siger Henry Ingemann Provstgaard.

Vi skal steppe op

Han fortæller, at der er sket meget de seneste 20 år, siden han dengang begyndte at bevæge sig i LGBTQ+-miljøet.

– Det, der blandt andet er spændende i dag i forhold til LGBTQ+, er de store debatter om transpersoner. De debatter fylder rigtig meget og er på en måde ligesom at se den kamp homoseksuelle tog førhen. Det er transpersoner, der i dag kæmper for at blive anerkendt og accepteret, og det skal vi bare støtte, fortæller Henry Ingemann Provstgaard.

Der er kommet en ny seksuel politisk kamp, og den skal alle bakke op om, mener han.

– Den kamp, som transpersoner kæmper, minder om den, vi homoseksuelle tog for 20 år siden, og den kamp skal bakkes op, og det er af alle – specielt af hr. og fru homo. Det er dem, der skal op af stolen og hjælpe og støtte dem. Jeg skal steppe op, for jeg har det i dag, som homoseksuel, som jeg gerne vil have det. Nu handler det om, at jeg skal steppe op for dem, der kæmper i dag og stadig ikke bliver accepteret, siger Henry Ingemann Provstgaard.

Det rigtige at flytte

Han har boet med sin mand på Christiansø siden september sidste år. At flytte fra hovedstaden til en ø med 90 indbyggere har været en stor luftforandring, men en, de var klar til.

– Jeg kan jo kun snakke for mig selv, men at flytte til Christiansø er noget, man skal være klar til, da man er meget afsondret herude. Det er jo nærmest nemmere at tage fra København til Mallorca end til Christiansø, fortæller Henry Ingemann Provstgaard.

Men der gik ikke mere et par måneder på Christiansø, før han vidste, at flytningen var det rigtige.

– I de små samfund er der andre spilleregler, og det er nogle, der passer os rigtig godt. Min mand og jeg kan være sammen hele tiden, og jeg går hjem og spiser frokost. Der er en anden nærhed her end i storbyen.

– Og her på Christiansø har alle en funktion. Man er ikke et nummer, alle har et navn og alle hilser på hinanden, og det er fedt at opleve. Der er ingen, der går op i, hvilken seksuel orientering, den enkelte person har. Her går vi op i faglighed, at man gør sit arbejde ordentligt, at vi hjælper hinanden, lytter og er gode mennesker, fortæller Henry Ingemann Provstgaard.

Klik på grafikken for at se den i en større udgave. Grafik: Christina Skovmose 

LGBTQ+

LGBTQ+ er en paraplybetegnelsen, da det dækker over en mangfoldig gruppe. Det er en forkortelse for Lesbian (lesbisk), Gay (homoseksuel mand), Bisexual (biseksuel) og Transgender (transkønnet) og Queer (personer, som orienterer eller identificerer sig i modsætning til heteroseksualitet og/eller ciskøn).

Det afsluttende + betyder, at der er tale om en mangfoldig gruppe af ikke-heteroseksuelle og/eller ikke-ciskønnede. Ciskønnede er personer, der identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

LGBTQ+ er en betegnelse, som omfatter mange forskellige seksuelle orienteringer og kønsidentiteter. Der findes mange seksuelle orienteringer ud over de tre mest velkendte: hetero-, homo- og biseksualitet.

Historisk opstod betegnelsen for at skabe sammenhold blandt marginaliserede grupper og som et socialt og politisk redskab til at skabe bedre forhold for kønslige og seksuelle minoriteter i samfundet.

LGBTQ+ viften bliver hele tiden bredere, efterhånden som flere ord opstår og bruges i daglig tale.

Kilde: sundhed.dk

LGBTQ+-historie

Historiker med speciale i seksualitetshistorie, Peter Edelberg fortæller og forklarer i denne artikelserie mere om den danske LGBTQ+-historie, og hvad der har ledt til, hvor bevægelsen står i dag. Læs her Peter Edelberg fortælle om LGBTQ+-historie i Danmark:

1948:

– I 1948 blev det første forbund for homo- og biseksuelle etableret. Det har skiftet navn mange gange. Det har heddet Landsforeningen for homofile, Landsforeningen for bøsser og lesbiske og i 2009 skiftede navnet til LGBT Danmark. Sidste år valgte man at sætte et + på, for at man ikke var afvisende overfor andre seksuelle og kønslige minoriteter. Det er i 1948, at man begynder at tale mere om homoseksuelle i Danmark, og med grundlæggelsen af forbundet skulle man i Danmark blive enig med sig selv om, hvad man mente om homoseksualitet. I starten var befolkningen voldsomt negative, og i dag er det er jo svært at forestille sig, hvor rasende homofobisk et samfund Danmark var i 1940'erne. De fleste i Danmark synes, at et forhold mellem to mænd var lige så slemt som mord eller voldtægt – det viser en gallupundersøgelse, hvor man har spurgt befolkningen om deres syn på homoseksualitet.

Der begyndte et arbejde for ligestilling, og det er det, man arbejdede og stadig arbejder for. Man ville have de samme rettigheder som heteroseksuelle og have mulighed for at leve samme liv i de samme rammer som de gjorde.

1970:

Arbejdet om ligestilling kom godt gang i 1970'erne, og noget af det første, man opnår, er i 1976, hvor der indføres den samme seksuelle lavalder for alle - indtil da havde den for heteroseksuelle været 15 år, men for homoseksuelle 18 år. Det var den, fordi man mente, at det var farligere for ungdommen at være homoseksuel, og man skulle sørge for at beskytte de unge mod det.

I takt med, at forbundet samarbejder med politikere på Christiansborg og specielt venstrefløjen om at sikre ligestilling for homoseksuelle, kører det slag for slag fra 1976. I 1980'erne bliver seksuel orientering indført i racismeparagraffen, og det bliver ulovlig at diskriminere mod det.

1989-2012:

I 1989 indfører man som det første land i verden registreret partnerskab, men man måtte som homoseksuelt par stadig ikke adoptere børn, og man havde ikke ret til at blive gift i en kirke.

Det blev fjernet i løbet af de næste 20 år, og i 2012 blev der i store linjer sikret absolut juridisk ligestilling.

Kilde: Interview med Peter Edelberg, lektor ved Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin på Københavns Universitet og historiker med speciale i seksualitetshistorie.

Det skrev vi dengang

1907

Tirsdag den 29. oktober

Den tyske Skandaleproces

Vort Billede i Dag viser den Mand, som egentlig er Skyld i den mægtige Skandaleproces, som har været fulgt med største Opmærksomhed ikke alene i Tyskland, men ogsaa i den øvrige Verden. Denne Mand er Maximilian Harden.

Harden angreb for nogen Tid siden i Tidskriftet "Zukunft" den tyske Kejsers nærmeste Omgangskreds, navnlig Grev Fulenburg og Kommandanten i Berlin, Grev Moltke. Han betegnede dem nærmest som udsvævende Mænd, der ikke burde findes i Kejserens Nærhed. Moltke udfordrede Harden, men denne vilde ikke modtage Udfordringen, og altsaa havde Greven ikke anden Udvej end at anlægge Sag.

Denne Proces har bragt "højt mærkelige Ting for Dagen. Om Harden kunde slippe godt fra Historien, var ikke godt at vide, den dygtige og frygtede Skribent vilde dog "sikkert ikke blive nem at ramme."

Hvad der er kommet frem under Vidneforhørene om de nævnte tvende højtraabende Herrer og deres Omgangskreds, er meget graverende Ting. Der har været Tale om, at Kejseren ogsaa skulde stævnes som Vidne, men det skete ikke, skjønt det lod til, at begge Parter ønskede det. Det er under Afhøringerne tilstrækkelig godtgjort, at de Mænd, som Harden har afsløret, ikke blot vare store politiske Intrigemagere, men ogsaa store Vellystninge (Homosexualister), der fejrede vilde og unarturlige Orgier.

Da Harden for et halvt Aars Tid siden bragte sine Afsløringer, blev Fulenburg og hans Venner (Taffelkredsen), som hørte til Kejserens nærmeste Omgivelser, forviste fra Hoffet.

Kommentar

Tidende har søgt i arkivet for at finde, hvornår avisen først skrev om "homosexualister", som homoseksuelle engang blev kaldt. Historiker med speciale i seksualitetshistorie, Peter Edelberg, har kommenteret artiklen fra 1907, hvor der skrives om "Eulenburg-affæren".

– Det var en homoskandale i Tyskland i 1907, og var en af de skandaler, der satte homoseksuelle på landkortet, fortæller Peter Edelberg.

Der var en tilsvarende skandale i Danmark på samme tidspunkt, der hed den store sædelighedsaffære, som fandt sted i 1906.

– Sædelighedsaffæren handlede om nogle homoseksuelle i København, der mødtes, og det blev en stor skandale, og var noget af det, der var med til at vise den almindelige befolkning, at der fandtes homoseksuelle. I artiklen fra 1907 står der "Vellystninge" og i parentes "Homosexualister" – det var nogle nye ord, som folk dengang ikke kendte til.

Mediernes omtale af skandalesagerne medførte, at homoseksualitet blev sat på dagsordenen.

– Homoseksualitet starter simpelthen som en skandale, og det gjorde det i mange andre lande. Artiklen giver et billede af, hvor længe, vi har haft den her debat om seksuelle orienteringer, fortæller Peter Edelberg.