– Det tager lidt tid, inden det falder til ro, siger han.
– Det er fra nu og til henad klokken 12-13, det vil blæse meget, siger han klokken 07.35.
– Derefter vil lavtrykket fortsætte med at fjerne sig, og vinden fortsætte med at falde til ud på eftermiddagen. Ved 15-16-tiden vil lavtrykket ligge mellem Øland og Gotland og være på vej mod Baltikum. Det blæser på syd- og vestsiden af lavtrykket, og vinden er nok kraftigst ved Bornholm med en middelvind på 18 m/s, men med vindstød på op til 25 m/s, og det er jo storm. Måske får vi også et par timer 20 m/s som middelvind – altså stormende kuling – med vindstød måske helt op til 26-27 m/s.
Orkan som kræver 33 m/s, kommer ikke på tale, siger meteorologen. Han vurderer, at vinden kan komme ned i almindelig kulingstyrke på omkring 15 m/s mellem klokken 16 og 18. Vinden vil derefter fortsætte med at tage af.