Dis og tåge

Dis og tåge
Arkivfoto: Torben Østergaard Møller
NOTITS | 18. MAR 2023 • 05:30
NOTITS
18. MAR 2023 • 05:30

Lørdag byder på mest skyet vejr og fra omkring middag diset og lokalt tåget vejr, oplyser DMI.

Temperaturerne bliver mellem 6 og 9 grader og der venter svag til jævn vind fra sydvest.

Hm, dis og tåge ... er det i dag, lørdag, man skal opsøge lidt kultur?

Svaneke Bio byder jo for eksempel på animationsfilmen "Folk og røvere i Kardemomme by" klokken 16-18 (og igen søndag klokken 13-15) for slet ikke at tale om den mere "voksne" film "Banshees of Insherin" klokken 19.45-22 (og igen søndag klokken 14-17) – en film som denne signatur på det skarpeste vil anbefale.

Men der er da også mulighed for op til flere gedigne musikalske oplevelser: Jens Unmack fra bandet Love Shop er på solotur og spiller lørdag aften klokken 19.30-21.30 på   Svanekegaarden, mens Soleima optræder i Musikhuzet, Rønne, klokken 20-21.30.

Så skal disen nok lægge sig.