DGI Bornholm: Indstil kandidater til priser

NOTITS | 13. MAR • 14:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | 13. MAR • 14:00

– Der er mange frivillige i det bornholmske idrætsliv, der fortjener et ekstra skulderklap, skriver Karen-Margrethe Hansen Bager, direktør i DGI Bornholm.

Hun gør opmærksom på, at det nu er muligt at komme med indstillinger til tre priser, som vil blive uddelt under DGI Bornholms årsmøde torsdag den 24. april i Brohuset ved Hammershus.

Lederprisen går til en idrætsleder/træner for fortjenstfuld indsats.

Ungeprisen tildeles en idrætsleder/træner under 25 år.

Udviklingsprisen er til en forening, en kreds af personer eller en person, som har skabt innovative tiltag ved nytænkning inden for idrætsområdet på Bornholm.

Forslag til de tre priser skal sendes til DGI Bornholm senest den 30. marts, hvorefter det er DGI Bornholms bestyrelse, der står for udvælgelsen af prismodtagere.

FÅ ABONNEMENT