Derfor leder de efter Nicki

EFTERSØGNING

Da det søndag eftermiddag blev klart for familie og venner, at 21-årigE Nicki Aabank Gudbergsen var forsvundet, rakte de ud til lokalsamfundet. Mange bornholmere har hørt deres nødråb og har hjulpet til med eftersøgningen.

Bornholms Tidende har snakket med tre af dem.

Nicki Aabank Gudbergsen er en af Marie-Louise Møller Thorsens tætteste venner. Foto: Jens-Erik Larsen

Marie-Louise Møller Thorsen

Hvor kender du Nicki fra?

– Han er en af mine tætteste venner. Vi kender hinanden fra Søndermarksskolen, hvor han har gået én klasse over mig. Så vi har fælles venner og har været til mange fester og arrangementer sammen.

Hvordan fik du det at vide, at Nicki var væk?

– Jeg arbejder på restaurant, og får det faktisk at vide i et opkald af en af mine venner, der skulle bestille en pizza. Han spørger mig, om jeg har hørt noget fra Nicki, og jeg svarer, det har jeg ikke. Han fortæller mig så, at ingen har hørt fra ham siden i går (natten til søndag, red.) og efter arbejde ser jeg så Nathalis opslag med, at han er forsvundet.

Hvad tænkte du, da du så opslaget?

– At han måtte være faldet i søvn et sted, som Nicki godt kan finde på, eller han er gået ind af den forkerte dør, som han også godt kan finde på, når han har drukket for meget. Det var mine første tanker, og så skrev jeg så til mine venner, om vi skulle tage ud og lede efter ham.

– Jeg fik først fri fra arbejde ved ellevetiden, så jeg var ikke med på det første eftersøgningshold, men jeg gik ud og ledte, da jeg fik fri. Jeg startede ud oppe på arbejdet og ved testcentret og gik rundt ved Knudsker Fodbold og Netto og gik ud til Galløkken, ned til havnen, ud til Zahrtmannsvej og Pingels Allé. Altså hele området.

Hvor mange gange har du været ude og lede?

– Jeg var ude et par timer i søndags, og seks til syv timer i går (mandag, red.).

Hvor ledte I henne i går?

– Jeg var ude med en kammerat, som har gået i klasse med Nicki på Søndermarksskolen, som kom herover fra Sjælland af for at lede efter ham. Vi snakkede om nogle steder, hvor vi har været sammen med Søndermarksskolen, så vi gik ud til nogle steder ud ad Galløkken og ledte dér, videre til søerne, hvor vi kiggede med friske øjne og så hele vejen op af kystvejen og op til hele byområdet.

Hvad går du og tænker, når du leder efter ham?

– Jeg går og håber på, at jeg ikke finder ham. Fordi jeg har virkelig ikke behov for, at hvis han har faldet og slået sig og ikke længere er i live, at det er mig, som finder ham. Men alligevel håber jeg på at finde ham. Men det er bare min største frygt, at finde ham og han ikke er i live.

Skal du ud og lede videre i dag?

– Ja, når jeg får fri fra arbejde i aften, har jeg aftalt med mine venner, at vi skal ud og lede igen. Og så går jeg og spørger borgerne på mit arbejde på testcentret om, de har set ham.

Celine Roed Berlin har ikke mødt Nicki Aabank Gudbergsen mange gange, men har de seneste dage brugt flere timer på at lede efter den 21-årige. Foto: Jens-Erik Larsen

Celine Roed Berlin

Kender du Nicki?

– Jeg kender ikke Nicki, men jeg kender hans mor, Sussie.

Så du har mødt ham før?

– Nja, måske lige én enkelt gang. Sådan hvad jeg lige kan mindes.

Hvornår hørte du om hans forsvinden?

– Det gjorde jeg søndag. Jeg læste det opslag af Nathali, der blev delt.

Hvad tænkte du, da du læste opslaget?

– Så må vi jo sætte noget i gang. Finde ud af hvor han kunne være henne.

Hvornår var du første gang ude at lede?

– Jeg var ude at lede i går, hvor jeg startede i Aakirkeby, og har taget hele Klintebakken, Naturbornholm og den vej rundt. Skovområdet hernede og i går aftes tog vi Dams På Bakken for at høre om dem, der var hjemme, havde set ham på øen et eller andet sted. Så tog vi til Rønne, Nyker, Lobbæk, Klemensker, Årsballe.

Hvor leder I henne, når I er ude og lede?

– Alle steder. Jeg har sat GPS på min telefon til.

Skal du ud og lede i dag?

– Jeg afventer besked fra Missing People (frivillig organisation, der hjælper politi og pårørende med at finde forsvunde personer, red.) om, hvor og hvornår, vi skal ud og lede igen.

Hvad tænker du så, når du går rundt og leder efter Nicki?

– Hjernen den er jo slået lidt fra. Altså man kigger jo efter alt.

Hvor længe vil du blive ved med at lede?

– Jamen, lige så længe som vi kan. Indtil han bliver fundet.

Hvad synes du om opbakningen fra lokalsamfundet?

– Jeg synes, vi har været fantastiske til at bakke op i det her tilfælde. Nu har jeg været med på tre eftersøgninger herovre. Så jeg har ligesom prøvet det før.

Hvad var de to andre?

– Vi havde en i Aakirkeby, som forlod huset i nedtrykt tilstand for et par år siden. Og så var der en i Rønne, der blev eftersøgt for en del år siden.

Blev de fundet i live?

– Nej, ingen af dem.

Hvad er dit håb for Nicki?

– At vi selvfølgelig finder ham i live.

– Altså jeg er mor selv, og hvis det var mig, hvis søn pludselig var blevet væk på den måde der. Det må være helt forfærdeligt, siger Lisa Olsen. Foto: Jens-Erik Larsen

Lise Olsen

Kender du Nicki?

– Nej, men jeg har kendt ham, fra da han var barn. Jeg boede ude i Midgården, hvor han også boede. Så jeg kender Sussie (Nickis mor, red.).

Hvor hørte du om, at han var forsvundet?

– Det gjorde jeg på nettet, hvor Sussie inviterede mig til at deltage i facebookgruppen. Og jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe hende, for hold da op det må være svært. Og jeg har sclerose, så jeg kan hjælpe ved at køre ud på min crosser og lede.

Hvor mange gange har du været ude?

– Jeg var ude i de timer, jeg var ledig i går. For jeg skulle noget om formiddagen og om aftenen, så jeg var ude om eftermiddagen.

Har du været ude i dag også?

– Nej, i dag har jeg haft planer, så det kunne jeg ikke. Men jeg er glad for, at der er foreningen Missing People. Altså at professionelle hjælpere har overtaget for familien, som kan få mere ro.

Hvad tænkte du, da du gik og ledte?

– Ikke rigtig noget. Jeg kørte og fortalte de mennesker, jeg mødte på min vej, om Nicki og hans forsvinden. Og alle vil jo gerne være med til at kigge.

– Altså jeg er mor selv, og hvis det var mig, hvis søn pludselig var blevet væk på den måde der. Det må være helt forfærdeligt.

Hvor godt kender du Sussie?

– Ikke specielt godt. Altså vi snakker da sammen og er venner på Facebook.

Hvad synes du netop om den måde, Bornholm har reageret på Nickis forsvinden?

– Jeg synes, den har været fantastisk. Det har været så fantastisk, at folk gerne vil hjælpe. Og jeg kan jo se, at det det både er hans kammerater og folk, der ikke kender ham. Så der er rigtig mange mennesker, der stiller op.

– Vi er jo alle sammen mere eller mindre påvirket af det.