Frivilligt indsatshold kommer til øen for at hjælpe

Frivilligt indsatshold kommer til øen for at hjælpe
Missing People kommer til Bornholm for at hjælpe myndigheder, pårørende og andre frivillige med at lede efter Nicki Aabank Gudbergsen. Foto: Berit Hvassum
| 8. JUN 2021 • 08:25
Henrik Nielsen
Journalist

8. JUN 2021 • 08:25

EFTERSØGNING

Organisationen Missing People sender et indsatshold til Bornholm for at deltage i eftersøgningen efter Nicki Aabank Gudbergsen. Missing People organiserer og iværksætter eftersøgninger af savnede borgere i hele Danmark og støtter de pårørende hele vejen igennem forløbet.

Indsatsholdets arbejde vil blive koordineret med politiet, og på Missing Peoples Facebook-side vil der blive indkaldt til søgning.

Missing People arbejder frivilligt og kan samle et indsatshold på kort tid samt samle frivillige søgere på alle tider af døgnet. Organisationen arbejder altid for de pårørende, så der skal ligge en anmeldelse fra nærmeste pårørende samt accept fra politiet, før Missing People går ind i en sag.

Indsatsholdet har mulighed for at få assistance fra hunde, droner og ATV-enheder. Disse arbejder også efter de gældende retningslinjer fra Rigspolitiet og andre myndigheder samt Missing Peoples værdigrundlag og retningslinjer.