Dengang Engelline havde fremmede mandfolk til huse

SLÆGTSFORSKNING

Fattigdom og omgang med ukendte mænd var en dårlig kombination i gamle dage. Engelline Marker fra Arnager fik tvangsfjernet fem børn på den konto.

Jeg har fornylig været en tur rundt om de dygtige folk i Bornholms Ø-arkiv, fordi jeg gerne ville læse referater fra dengang, min oldefar Hans Christian Andreas Thorsen sad i Nylars Sogneraad. Desværre manglede protokollen fra den periode. Måske ligger den på et gammelt loft et sted? Måske har nogen smidt den ud?

Det var jeg lidt ærgerlig over, men til gengæld fik jeg lov til at studere andre arkivalier fra Nylars Sogneraad, herunder den håndskrevne forhandlingsprotokol for overværgeraadet i Nylars Sognekommune fra 1905-1933. Jeg fandt jo ikke det materiale, som jeg ønskede om min oldefar, men til gengæld blev jeg overrasket over at finde min oldemor Jensine Thorsen i protokollen, men det vender jeg tilbage til.

Fattige børns skæbne

Kommunale værgeråd og statslige overværgeråd blev nedsat ved lov 1905. Formålet var at forhindre, at børn blev misrøgtet og ført på gale veje i hjemmet. Rådene skulle altså beskytte børnene – eller bestemme de fattige børns skæbne med andre ord.

Engelline Marker fra Arnager var den allerførste sag på dagsordenen i Nylars Værgeraad i 1905. Den 28. november blev der afholdt møde klokken 16.00. Tilstede var også herredsfogeden i Vester Herred sammen med de fem medlemmer af rådet, herunder sognerådsformanden A.M. Jespersen, sognepræst H.M. Erichsen og lærer og kirkesanger A. Sørensen.

Nylars Sogneråd. Min oldefar HCA Thorsen sidder nummer to fra venstre. Billedet er fra perioden 1910 - 1920. Foto: Bornholmskebilleder.dk

Kvindelige medlemmer

Mere interessante var de to sidste medlemmer, for det var nemlig kvinder. Man må gå ud fra, at man har tænkt, det var betimeligt med kvindelige medlemmer i et råd, for de havde vel forstand på sådan noget med børn og moderskab. De kvindelige medlemmer blev dog først og fremmest betegnet med deres mænds navne og derefter deres egne. Som der står i protokollen: "stælejer Math. Møllers hustru, Annine Møller, Arnager, gaardbestyrer Madsens hustru, Kathrine Madsen, Kneppegaard." (En sjov lille detalje med Kneppegaard er, at gården senere ændrede navn til Rosenlund. Navnet skyldes måske, at der i sin tid har boet en mand med slægtsnavnet Knep eller Knap, der døde i 1590 ifølge "Bornholmske gårde med oplysninger af historisk art" af Aage Kure).

Ville beholde forældremyndighed

Rådets medlemmer skulle bestemme Engellines skæbne – eller rettere hendes datters skæbne. I protokollen står der: "Det vedtages at søge barnet fjernet fra moderen, fordi; 1) hun fører et usædeligt liv, har fem uægte børn og har undertiden fremmede mandfolk til huse. 2) Hun har i høj grad ringe aandsevner, 3) hendes indtægter er meget smaa, jfr. at hun stadig nyder fattighjælp."

Man havde på forhånd prøvet at indgå en frivillig aftale med Engelline, men det var hun ikke interesseret i, kan man forstå på referatet fra mødet: "Engelline Marker havde efter tilsigelse givet møde og forhandling med hende blev indledt om godvillig at frasige sig forældremyndigheden og overgive det til værgeraadets omsorg, men hun erklærede, at hun ansaa sig i stand til at forsørge barnet og give det den fornødne opdragelse, hvorfor hun ikke godvillig ville frasige sig forældremyndigheden."

Modtog 'fremmede mandfolk'

Næste møde i sagen om Engelline var den 12. december klokken 15.00, og her var indkaldt to vidner fra Arnager, dels hendes 27-årige nabo, fiskeren Nicolaj Mogensen, som bekræftede, at Engelline førte et usædeligt liv: "Han forklarer, at han er nabo til Engelline Marker og har kendt hende i ni aar. Han ved, at hun fører et usædeligt liv og kan i saa henseende bemærke, at hun endog nu sidste søndag har haft fremmede mandfolk til huse."

Den 63-årige fisker, Hans Peter Jørgensen var også indkaldt som vidne: "Han har kendt Engelline, siden hun var barn. Man ved, at hun altid har ført et usædeligt levned og stadig gør det. Hun har for ganske nylig modtaget fremmede mandfolk. Man anser Engelline Marker for ikke ganske normal, og barnet forsømmes fra moderens side særlig i relation af renlighed. Det må anses at være for barnets sande gavn, at det fjernes fra hjemmet," sagde fiskeren ifølge protokollen.

Sandemand G. Jensen var også indkaldt. Han fortalte rådet, at han havde kendt Engelline i mange år, og at han fra 1881 til 1900 havde været medlem af Nylarsker Sogneraad og i denne egenskab været med til at fratage Engelline Marker hendes tidligere fire uægte børn, som blev anbragt uden for hjemmet.

Datter skulle tvangsfjernes

Det blev herefter besluttet at indstille Engellines datter til tvangsfjernelse – og det var på trods af, at barnet faktisk så ud til at trives hos sin mor ifølge protokollen: "Engelline Markers hjem er undersøgt. Hjemmet er fattigt, men barnet er triveligt og synes ikke at lide nød eller være udsat for kulde eller daarlig behandling i legemlig henseende. Trods fattigdom har barnet et sundt og velnæret udseende. Naar moderen er borte fra hjemmet anbringes hun hos et familiemedlem i Arnager, hvor hun faar mad og god behandling."

Engelline giftede sig senere med Frederik Christian Henriksen i 1909 og døde i Borgergade i Rønne som 74-årig i 1937 ifølge en optegnelse hos Myheritage.

Jensine Thorsen var i en årrække tilsynsværge for plejefamilier mens hendes mand Hans Christian Andreas Thorsen sad i Nylars Sogneraad. Privatfoto

Oldemor Jensine

Jeg kunne ikke lade være med at blive optaget af sagen om Engellines grumme skæbne i min research, selvom det jo var mine egne slægtninge, som jeg prøvede at finde detaljer om. Jeg fandt heldigvis også nyt om min oldemor Jensine Thorsen, som nuancerede mit syn på en kvinde, som jeg aldrig har mødt. Den 13. december 1922 blev hun beskikket som tilsynsværge og fungerede som sådan de næste tre år. Hvor mange tilsyn hun var ude på, kan jeg ikke se, men hun var med til møderne i værgerådet fra 1922 og frem til 1925, hvor rådet konstituerede sig med nye medlemmer.

Jeg tænker, at det har været afgørende, at hun selv havde født 14 børn, og at hendes mand sad i Sognerådet i den periode, hvor hun var tilsynsværge. Den var nok ikke gået i dag.

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien "Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning" dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske. Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: dortekofoed67@gmail.com