Den rigtige vej: Husene står ikke til salg længe i Vestermarie

Det går i den rigtige retning i Vestermarie, hvis man spørger formanden for borgerforeningen. Husene står ikke til salg, og det er primært børnefamilier, der flytter ind, lyder en del af forklaringen.

Der er gang i en positiv udvikling i Vestermarie.

Det vurderer formanden for Vestermarie Borgerforening, Lene Dahl, da Tidende møder hende foran den lokale brugs.

– Husene står ikke til salg ret længe, og vi har ikke haft så mange børn i området, siden skolen lukkede i 2015, fortæller Lene Dahl, der tidligere på året kunne være med til at fejre 50-års jubilæum for borgerforeningen.

Da Vestermarie Skole blev lukket i sommeren 2015, ramte det også børnehuset med børnehave SFO, og byen blev i stedet del af Hans Rømer Skolens distrikt i Aakirkeby. Men selvom man måske kunne frygte, at det ville afholde børnefamilier fra at komme til byen, så er man begyndt at se en anden udvikling, fortæller Lene Dahl.

– Det er primært børnefamilier, der køber husene, fortæller hun og tilføjer:

– Men de er jo også noget billigere her end i Rønne. De får mere for pengene her.

Folkeskoven er et hit

Med til at bidrage til den gode udvikling har opførelsen af Folkeskoven været, som Vestermaries borgere officielt indviede i 2020.

Det er en skov, som er plantet i fællesskab blandt borgerne, og siden indvielsen er der både kommet shelter og legeplads til i det rekreative område. Derudover planlægger man i samarbejde med flere af de andre foreninger i byen en større sensommerfest i Folkeskoven den 19. august.

– Arrangementet i Folkeskoven plejer at lokke folk til. Det er blevet et udendørs samlingssted. Vi har jo Foreningshuset, men det har givet noget andet, at man kan mødes dernede. Der kommer også folk udefra, kan vi se, siger formanden for Vestermarie Borgerforening.

Mange af tiltagene i Folkeskoven har været hjulpet godt på vej af frivillige kræfter sammenholdt med stor økonomisk støtte fra Nordea-fonden. Men nu har man nået et punkt, hvor de sidste penge fra fonden skal bruge andetsteds, forklarer Lene Dahl.

– De sidste penge skal vi have brugt i år. Der er vi gået sammen med brugsen om at få lavet noget på deres plads, for der er ikke plads til mere i Folkeskoven.

Boligmangel

Men selvom flere ting peger i den rigtige retning i Vestermarie, så er der stadig udfordringer.

Der mangler blandt andet boliger, særligt almene af slagsen, så nogle af de ældre borgere i byen, der ønsker at flytte til noget lidt mindre og samtidig blive boende i Vestermarie, har mulighed for det. Det vil også have den ekstra bonus, at det giver mulighed for, at en ny børnefamilie, der ønsker at flytte til byen, kan købe det pågældende hus.

– Vi har byggegrundene, men vi har ikke helt BRK med os lige nu. Det er et stort problem, men det er det jo flere steder, og der er nok ikke så meget at gøre lige nu, siger Lene Dahl.

Hun gør også sammen med resten af borgerforeningen meget ud af at kæmpe for, at Daglibrugsen i Vestermarie overlever. Som så mange andre i samme branche, har den lokale brugs nemlig kæmpet lidt med økonomien de seneste år.

– Det er meget vigtigt for os, at vi støtter den lokale brugs. Det er jo også et samlingssted, hvor man mødes og snakker, så det betyder meget for os.

Borgerforeningen i Vestermarie blev først stiftet som en sogneforening i 1973, og fra 2004 blev det til det, der i dag kendes som Vestermarie Borgerforening.

Byens levende leksikon: Arkivet er vokset fra ni til 70 kvadratmeter

Vestermaries levende leksikon Niels-Peter Rasmussen er arkivleder hos det lokalhistoriske arkiv i byen. Interessen for historien kommer ikke fra fremmede, og han sætter en dyd i at værne om den.

I Foreningshuset i Vestermarie finder man, blandt mange andre foreninger, Vestermaries Lokalhistoriske Arkiv.

Her skal man tænke længe, hvis man skal finde på et spørgsmål om byens historie, som arkivlederen Niels-Peter Rasmussen ikke kan svare på. Faktisk går han nærmest for at være et levende leksikon, fortæller formanden for det lokalhistoriske arkiv, Lene Dahl.

Og der går heller ikke længe, fra man møder arkivlederen til, at han begynder at remse årstal op om bygningerne i Vestermarie. Lige fra at kirken blev bygget i 1335 til, at bygningen, hvor Daglibrugsen i dag er, blev bygget 1897 som et forsamlingshus. Fem år senere blev brugsforeningen så oprettet og overtog bygningen.

– Det sætter sig jo, når man interesserer sig for det. Jeg har altid været interesseret i historie, og jeg synes, det er vigtigt, at vi bevarer den, siger den nu 79-årige Niels-Peter Rasmussen, der udover et par enkelte små afstikkere har boet hele sit liv i Vestermarie.

Har arvet interessen

En stor del af den historiske interesse tilskriver han sin farfar.

Og særligt kompetencen med at kunne huske præcise årstal på fingrene er noget, han har arvet fra ham, fortæller Niels-Peter Rasmussen. Han husker blandt andet tilbage på, hvordan farfaren kunne pege på samtlige gårde på Bornholm og fortælle navnet på gården, samt hvem ejeren var.

– Der er helt sikker noget, der er smittet af der. Og senere kan jeg huske, at jeg sad og lyttede med, når de voksne spillede kort, så der har jeg samlet ting op henad vejen, fortæller Niels-Peter Rasmussen.

Siden har han forsøgt at gemme og bevare avisklip, billeder og andet materiale, som har en historisk betydning Vestermarie. Og det kan være mange ting, for som Niels-Peter Rasmussen udtrykker det:

– Det der står i avisen i dag, er historie i morgen.

Fra ni til 70 kvadratmeter

Sådan noget materiale hober sig dog hurtigt op, når man har det derhjemme, og i 1998 nåede det et punkt, hvor arkivlederens kone måtte fortælle ham: ”Enten smider du det ud, eller også gør du noget ud af det”.

– Jeg prøvede så at kontakte pedellen på den tidligere skole. Jeg kendte ham, og jeg spurgte, om der måske var et ledigt lokale, hvor jeg kunne have mit lille arkiv, fortæller Niels-Peter Rasmussen.

Det var der, og efter lidt hjælp fra borgmesteren i det daværende Aakirkeby Kommune, der selv var historieinteresseret, lykkedes det, forklarer arkivaren.

– Men lokalet var kun ni kvadratmeter. Det er ikke meget, skal jeg sige dig. Men da skolen lukkede, blev der pludselig mere plads, og nu har vi et 70 kvadratmeter, fortæller Niels-Peter Rasmussen.

Derudover har foreningen også fået oprettet en bestyrelse, hvor der blandt andet sidder en kvinde, der har bedre styr på at få gjort arkivet digitalt, end Niels-Peter selv har.

– Jeg driller hende lidt med, at hun er computernørd, men det er godt, vi har hende. Det plejer at gå galt, når jeg trykker på noget, så jeg holder mig fra det.

10 års venteliste på boliger

Når man har så stort et indblik i lokalhistorien, får man også nemt et indblik i udviklingen i byen.

Og som Niels-Peter Rasmussen ser det, er den helt store udfordring for Vestermaries videre udvikling, boligmanglen, som også formanden for borgerforeningen er inde på.

– Vi mangler boliger. Mange af os vil jo gerne blive boende i Vestermarie, men vil gerne have noget mindre. Det er der bare ikke.

Han fortæller, at han har hørt om flere steder med almene boliger, hvor ventelisten er på næsten 10 år.

– Det giver jo ikke den store mening at skrive sig op, når man er snart rammer de 80. Så når man måske ikke en gang at bo der, siger han.