– Jeg prøvede så at kontakte pedellen på den tidligere skole. Jeg kendte ham, og jeg spurgte, om der måske var et ledigt lokale, hvor jeg kunne have mit lille arkiv, fortæller Niels-Peter Rasmussen.
Det var der, og efter lidt hjælp fra borgmesteren i det daværende Aakirkeby Kommune, der selv var historieinteresseret, lykkedes det, forklarer arkivaren.
– Men lokalet var kun ni kvadratmeter. Det er ikke meget, skal jeg sige dig. Men da skolen lukkede, blev der pludselig mere plads, og nu har vi et 70 kvadratmeter, fortæller Niels-Peter Rasmussen.
Derudover har foreningen også fået oprettet en bestyrelse, hvor der blandt andet sidder en kvinde, der har bedre styr på at få gjort arkivet digitalt, end Niels-Peter selv har.
– Jeg driller hende lidt med, at hun er computernørd, men det er godt, vi har hende. Det plejer at gå galt, når jeg trykker på noget, så jeg holder mig fra det.
10 års venteliste på boliger