Demonstranter tog plads på hver sin side af Store Torv

Demonstranter tog plads på hver sin side af Store Torv
Foto: Per Frost
Tirsdag 1. december 2020 • 15:25
Af:
tommy-kaas
Tirsdag 1. december 2020 • 15:25
To demonstrationer fandt tirsdag eftermiddag sted på Store Torv i Rønne. På den ene side stod repræsentanter fra bevægelsen Black Lives Matter, som ønskede at sætte fokus på, at de mener, at 28-årige Phillip Mbuji Johansen blev udsat for et racistisk motiveret drab, da han blev tævet ihjel af brødrene Magnus og Mads Møller natten til den 23. juni i år. På den anden side stod venner og bekendte fra omgangskredsen bag den dræbte – en omgangskreds, som også talte offerets to drabsmænd. – Black lives matter, blev der råbt fra den ene side af torvet. – All lives matter, lød svaret fra den anden side. Godt 30 personer var at finde i hver af de anmeldte demonstrationer, som begge forløb relativt fredeligt. Bålhytten i Nordskoven Black Lives Matter-demonstrationen har proklameret, at den også vil finde sted ved den bålhytte i Nordskoven, hvor Phillip Mbuji Johansen blev dræbt. Brødrene Magnus og Mads Møller blev tidligere i dag idømt 14 års fængsel for drabet. De har anket dommen til landsretten.

FÅ ABONNEMENT